Læsetid: 5 min.

Når konflikt bliver hverdag

Fra det moderne Israel til det muslimske Spanien i de nye tegneserier
Fra det moderne Israel til det muslimske Spanien i de nye tegneserier
6. november 2008

At leve med krig og terror kan også blive hverdag. Ikke i betydningen noget, der ikke spiller en rolle for den enkelte, men som et stadigt vilkår, der ikke stilles spørsmålstegn ved, og som får sine egne rutiner. Det er i al fald det næppe overraskende, men ikke desto mindre uhyggelige indtryk, man får under læsningen af israelske Rutu Modans 'graphic novel' Åbne sår, der netop er udkommet på dansk.

Historien foregår i dagens Tel Aviv, hvor den unge taxichauffør Koby en dag opsøges af den jævnaldrende, kvindelige soldat Numi. Koby har ikke haft kontakt med sin far, siden moren døde, og nu dukker Numi op og kan ikke bare fortælle, at hun er farens nye kæreste, men også at hun tror, faren er omkommet som tilfældigt offer for en selvmordsbombe nogle uger tidligere. Hun insisterer på, at Koby skal afgive en blodprøve, så farens formodede lig kan blive identificeret. Det viser sig dog at være for sent til en sammenligning, da de uidentificerede ofre for bomben efter en fastsat periode rutinemæssigt er blevet begravet. I stedet får Numi overtalt Koby til at hjælpe hende med at opsøge de overlevende for måske ad den vej at få fastslået, om den døde virkelig var hans far, Gabriel.

For dem begge bliver det en rejse af stor betydning. Koby insisterer på ikke at ville vide noget om sin far, men finder til gengæld ud af, at hans årelange barnlige trods og oprør over for faren også har en pris, mens Numi vil have vished, men i sidste ende bliver svigtet, fordi hun opdager, at Gabriel har været lige præcis så uansvarligt og egoistisk et menneske, som sønnen beskylder ham for at være.

Fordi de nye graphic novels i Danmark blev introduceret med bl.a. Marjane Satrapis fremragende Persepolis om hendes iranske barndom, har der været en tendens til at forbinde genren entydigt med selvbiografiske historier. Men eftersom genren først og fremmest betegner et opgør med den traditionelle mainstream-tegneserie, rummer den også alle former for fortælling.

Åbne sår er et eksempel på den moderne, realistiske beretning. Den skildrer sine personer og begivenheder udefra, så man aldrig rigtig kommer ind under huden på dem, men den henter til gengæld sin styrke ved ikke at tage stilling til den israelsk-palæstinensiske konflikt. I stedet fortælles uprætentiøst om livets betingelser for to vidt forskellige unge mennesker i en hverdag præget af væbnet konflikt.

Moderne danskere

Endnu er danske graphic novels ikke hverdagskost, men et bud på et talent inden for genren er Johan F. Krarup, der alene i år står bag tre udgivelser. Størst af disse er Mixed Double, der præsenterer læseren for Jørgen, der surfer på nettet efter porno og går til luder på sin 50-års-fødselsdag, Helena, der er dødtræt af de prætentiøse kunstnere på hendes galleri, Finn, der bor hjemme hos mor og har en imponerende samling fingerbøl og så den krakilske Ruth, der er en fænomenal hånd- og fodmaler. Fire moderne danskere - og fire sociale enspændere med hver deres problemer at håndtere, som ad tilfældets veje mødes på tennisbanen.

Johan F. Krarup skildrer episodisk og humoristisk, hvordan de fires liv påvirker hinandens, og han har blik for såvel den gode replik som den gode detalje. Til gengæld er historien mere uforløst i sin lidt tilfældige blanding af satire og alvor og sin abrupte slutning. Sansen for såvel mennesker som hverdagsliv er dog flot udnyttet, selv om personerne ofte bliver holdt ud i lidt for strakt arm, der ikke fremmer læserens indlevelse. Som det hidtil mest ambitiøse af Johan F. Krarups værker er Mixed Double ikke ubetinget vellykket, men det fremviser en velkommen vilje til at fortælle om det moderne liv.

Den næsten samtidig udgivne novellesamling Brunt indeholder nogle lidt overflødige skitser til Mixed Double, samt en absurd-humoristisk side af Johan F. Krarup, som egentlig klæder hans stil godt. Mest vellykket er faktisk den selvstændigt udgivne novelle Pibemanden, hvor den bevidst skramlede underground-æstetik kommer bedst til sin udfoldelse i stram sort/hvid og mere avancerede sidekompositioner. Her bliver personerne ikke holdt ud i nær så strakt arm, og skildringen af en gruppe unge, der i en blanding af uskyld og udspekulerethed terroriserer en gammel mand, er meget overbevisende.

Fyldebøtten Arne And

Selv om de nye eksperimenter fylder meget, skal man dog ikke tro, at den traditionsbevidste tegneserie i fransk-belgisk stil for alle aldre ikke eksisterer i bedste velgående. Det er en svensk tegneserie såmænd udmærket bevis på. Charlie Christensen, der ellers bedst kendes som ophavsmand til den fjedrede fyldebøtte Arne And, har nemlig også helt andre strenge at spille på. Det har givet sig udslag i en romanadaption i fire bind bygget over Frans G. Bengtssons litterære underholdningsroman Røde Orm (1941-45), der nu udkommer i samlet form.

Det er ikke svært at se, hvorfor projektet har tiltalt Charlie Christensen. Røde Orm er en drabelig vikingeskrøne, der foregår omkring år 950, da Harald Blåtand regerede i Hedeby, og Norden var ved at blive kristnet. Den unge skåning Orm tages til fange af en gruppe hærgende vikinger og kommer med på et fatalt togt til Galicien. Romanen er skrevet som en pastiche med et nøgternt og lakonisk sprog, der er lige dele islandske sagaer og moderne hårdkogt.

Det er tydeligt, at Charlie Christensen har begyndervanskeligheder med det store episke materiale og ikke rigtigt ved, hvilket ben han skal stå på. Hans adaption er simpelthen livløs og savner helt den sprælske blanding af underspillet humor og poetisk action, der er at finde i originalen. Men efter en stiv og tung start løsner beretningen for alvor op, da Orm tages som slave og bliver vagt for den muslimske visir i Cordoba. Charlie Christensen har tydeligt fundet sig selv og smidt den litterære pligtbagage over bord, da han når til den multikulturelle fabel om den charmerende barbar fra det voldelige nord, der møder en blomstrende og civiliseret muslimsk kultur i Spanien. Her befrugter kulturerne hinanden, og religionen er blot et spørgsmål om magtspil eller pragmatisk livsholdning.

Da Orm endelig vender tilbage til Norden, er Charlie Christensen også selv kommet så meget med ind i historien, at han nu for alvor kan skildre den nordiske melankoli og poesi med samme kærlighed som den, han fremviser over for kalifatets vidundere. Efter en usikker affart kommer Røde Orm således overordentlig sikkert i havn. Tegneserien kommer aldrig til at overflødiggøre romanen, men det er trods alt sjældent skidt med mere af noget godt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu