Læsetid: 2 min.

Sex og bomber

En stripper efterlyses for terrorisme i Richard Flanagans grovkornede satire
27. november 2008

Hvorfor tager folk sådan på vej over terrorisme? Bortset fra den umiddelbare nydelse ved at købe en dyr taske, tage stoffer og dyrke sex har vores samfund jo efterhånden intet at byde på, når det kommer til stykket.

Det er i hvert fald den moralske pointe i australske Richard Flanagans (født 1961) nye roman, Den ukendte terrorist, der skitserer en verden uden menneskelige værdier og genremæssigt placerer sig et sted mellem satiren og thrilleren.

Hovedpersonen er en 26-årig stripper, der en dag vågner op og ser, at hun er efterlyst for terrorisme. Gina Davis, der kaldes Dukken, er single, småracistisk, kynisk og travlt optaget af at spare op til udbetalingen til en lejlighed. En nat møder hun en pæn fyr ved navn Tariq, som hun dyrker hed sex med. Dagen efter sendes billeder af de to på vej ind i hans opgang ud på nationens tv-kanaler, fordi Tariq ifølge politiet er en eftersøgt terrorist med planer om at bombe Sydneys olympiske stadion.

Inden Dukken får mulighed for at forklare sig, er strømerne, politikerne og ikke mindst medierne på jagt efter hende.

Forrest går den midaldrende journalist Richard Cody, der sætter alt ind på at tilbageerobre sit job som nyhedsvært fra en tilfældig blondine ved fortælle Dukkens historie - og "for fanden en historie, det ville blive! Sikke seertal de ville få! Historien havde jo alt - sex, politik, endda bomber!"

Fuld af had

Hvad Dukkens historie også handler om, er incest, et dødfødt barn og en voldelig mand, der i øvrigt er blevet dræbt i krig, for i Den ukendte terrorist er det hele i den grad sat på spidsen og skåret ud i pap, så ingen er i tvivl om, at vores stakkels heltinde har mistet det vigtigste i livet, nemlig kærligheden. Den verden, hun må flygte fra, har derfor skabt "en løgn om, at hun var fuld af had og kun fortjente had til gengæld. Had skulle jages med had, indtil det blev fundet og ødelagt," som det hedder i Henrik Lists suveræne oversættelse.

Satiren kammer over og tager brodden af alvoren flere steder - en efterretningsleders formaning om at folk har brug for skræmmebilleder; sexklienten, der sidder i kørestol og samler på souvenir fra folkemord - men efter sidst at have begået den sofistikerede og litterære Goulds bog om fisk (2001), tillader man denne gang Richard Flanagan at skrue ned for de kunstneriske ambitioner og slå ud med armene.

Resultatet er en letfordøjelig, grovkornet og medrivende roman om en moderne, demokratisk nation, der akkurat hænger sammen på grund af den medieskabte frygt, folkets forbrug og politikernes hule mantra om, at det er værd at stå sammen i kampen for vores fælles værdier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu