Læsetid: 4 min.

Svenskerne er bare lidt bedre

To nye krimier fra nabolandet har sprogligt overskud og bryder begavet med krimigenrens realistiske univers
Det er i Kiruna og omegn med det barske landskab og affolkede landsbyer, nordlyset og midnatssolen, at Åsa Larssons romanfigurer hører hjemme. Larssons nye roman, 'Indtil din vrede er ovre', åbner med et klaustrofobisk dobbeltmord. To unge mennesker dykker efter et flyvrag i søen Vittangijärvi, men en dør bliver lagt over vågen, så de ikke kan komme op igen. Det interessante er ikke, hvem der har gjort det, men hvorfor.

Det er i Kiruna og omegn med det barske landskab og affolkede landsbyer, nordlyset og midnatssolen, at Åsa Larssons romanfigurer hører hjemme. Larssons nye roman, 'Indtil din vrede er ovre', åbner med et klaustrofobisk dobbeltmord. To unge mennesker dykker efter et flyvrag i søen Vittangijärvi, men en dør bliver lagt over vågen, så de ikke kan komme op igen. Det interessante er ikke, hvem der har gjort det, men hvorfor.

Pressens Bild

14. november 2008

De kvindelige hovedpersoner og forfattere fylder efterhånden en hel del i de svenske krimier - med Marklund og Jungstedt som de bedst sælgende - og nu er endnu to med feminine figurer i den bestialske genre netop udkommet på dansk. De to nys udkomne er dog langt bedre end gennemsnittet, fordi de leger med både sprog og genre og har nogle stærke - og interessante - hovedpersoner midt i de glimrende handlinger.

Den mest gribende er Mons Kallentofts anden krimi, Sommerdøden, i en serie på fire om kriminalkommissær Malin Fors fra Linköping Politi. Den første bog, Midvinterblod, som samtidig var Kallentofts debut udi krimigenren, solgte i magiske 200.000 eksemplarer i hjemlandet og blev også fornemt modtaget i Danmark. Kallentofts nye er faktisk endnu bedre, fordi han har fået helt styr på sine virkemidler og har opfundet et endnu mere raffineret plot:

Det er en grusomt varm sommer i Linköping, og en ung pige bliver fundet nøgen, tortureret og med hukommelsestab i en park i byen. Hun er blevet snittet over hele kroppen og derefter vasket fint ren med klorin, men hun aner ikke, hvordan det er gået til. Samtidig forsvinder en anden meget ung pige i byen - og umiddelbart efter endnu en. Mens varmen er overvældende, og skovbrandene i området soder det hele til, indleder Malin Fors og hendes makker Zeke jagten på de forsvundne piger. Spor lægges ud og efterforskes, og imens følges særligt Malin Fors' tanker og bevidsthed i tankestrømme, der også mellem linjerne fortæller hvem hun er, hvad hun frygter og drømmer om. Et afsnit som nedenstående tegner ikke bare et lille - og for nogle af os genkendeligt - billede af, hvad Malin kommer af, det viser også forfatterens skrivestyrke- og stil: "Malin får kuldegysninger, da hun hører ordene 'villa' og 'Sturefors'. Sturefors. Forstad til Linköping, hvor hun voksede op. Tusindvis af billeder kommer til hende. Hvordan hendes forældre går rundt om hinanden og ikke ved siden af hinanden. Hvordan hun render rundt i værelserne, i haven, hele tiden med en følelse af ikke at vide, hvor hun er, at virkeligheden er helt anderledes end det, hun oplever, og at hvert eneste hjørne, hver busk, hvert ord, hver fornemmelse dækker over en hemmelighed. En længsel efter at blive voksen og det forfængelige håb om, at alt så vil stå mere klart, blive tydeligt. Hendes pigeværelse. Plakater med Duran Duran."

Men det er ikke alene Malins tanker og drømme, der lægges frem - med Kallentofts særegne skrivestil, der er præget af en staccatoagtig afsnuppethed - det er også alle de andre vigtige personers indre stemmer, som giver deres bud på virkeligheden via indre monolog. Kallentoft giver således de mishandlede - måske døde - piger mæle undervejs. Stemmerne blander sig i koret og forsøger undervejs at guide læseren og lægge detaljer og spor ud og råbe politifolkene op. Det virker umiddelbart mystisk, men de forskellige synsvinkler yder en ekstra dimension til den uhyggelige stemning, der siver ned gennem siderne.

Bid og nerve

Den mørke og metafysiske fortællefacon genfinder man i Åsa Larssons fjerde krimi, Indtil din vrede er ovre, med anklageren og juristen Rebecka Martinsson i nord-svenske Kiruna. Også her svæver de døde over de levende og blander sig i fortællingen undervejs. Hos Larsson er det til gengæld koldt og vinter, da to unge mennesker dykker ned i en sø for at udforske et flyvrag. De kan ikke komme op igen, da nogen har lagt en dør over vågen, og deres klaustrofobiske død følges tæt fra begyndelsen. Langsomt løftes sløret for flyvragets historie og angsten for, at dets hemmeligheder bliver åbenbaret nu her mange år efter. Historien leder tilbage til svenskernes samarbejde med Nazityskland under Anden Verdenskrig og til menneskelig armod og en grusom families løgne.

Larssons faste opdager, Rebecka Martinsson, sættes på sagen, da liget af den ene dykker dukker op fra overfladen. Og sideløbende med opklaringen følges udviklingen i hendes forhold til kæresten Måns, der bor i Stockholm, og venskabet med naboen Sivving samt uoverensstemmelserne med de lokale beboere, bl.a. politikommissæren, der opfatter Rebecka som en tilflyttet outsider. Og det er hun da også, i denne mørke vildmark, hvor indspistheden og indavlen er lige så overvældende og klaustrofobisk som naturen. Martinsson er i denne fjerde bog mindre traumatiseret end i de første - og det gør bestemt ikke noget - men sproget er lige så legende som tidligere og næsten så poetisk som Kallentofts. Begge bøger er i øvrigt fornemt oversat af Lilian Kingo.

De to barske og fine krimier har mere bid og nerve end de fleste andre svenskere denne sæson og er bestemt værd at gå efter her til vinteren. Begge forfattere, Åsa Larsson og Mons Kallentoft, besøger bogmessen i Forum den kommende weekend, hvor de fortæller om bøgerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu