Læsetid 1 min.

Winkys voksehastværk

Var dine børn glade for sidste års 'Winkys hest' burde den julestemningsfremmende efterfølger 'Hvor er Winkys hest?' ligeledes gøre lykke
7. november 2008

Var dine børn glade for sidste års 'Winkys hest' burde den julestemningsfremmende efterfølger 'Hvor er Winkys hest?' ligeledes gøre lykke.

Den syvårige titelperson (spillet af bedårende Ebbie Tam) er født i Kina, men bor i en mindre by i Holland. Winky har omsider fået overtalt sine søde, men lidt ængstelige forældre til at lade hende tage ridelektioner.

Hun glæder sig som en gal til at ride på den smukke hvide hoppe Amerigo, som hun passer for ham, der hvert år agerer julemand i byen. Stor er Winkys skuffelse derfor, da træningen af sikkerhedsgrunde skal foregå på ponyen med det mere jævne navn Naf-Naf.

I en upåagtet stund stjæler hun sig til en tur på Amerigo, som uheldigvis stikker af.

Oveni skyldfølelsen må Winky tackle, at en nyfødt lillesøster løber med hovedparten af forældrenes opmærksomhed.

Portrættet af livet i lillebyen er varmt og empatisk uden at blive Morten Korch-klægt. Ganske som etteren er filmen yderst politisk korrekt - i Winkys verden er det minoriteterne, der redder dagen. Hendes trofaste hjælpere er således teenagecharmøren Samir og den nye dreng i klassen, Bram, der har indianerkultur på hjernen og derfor helst vil kaldes Swift Buffalo.

Hvor er Winkys hest? Instr.: Mischa Kamp. Manus: Tamara Bos. Hollandsk (CinemaxX og Palads i København samt otte biografer i provinsen).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu