Læsetid: 3 min.

Afmagt og salmesang

Lun fortrolighed og afmagt på vers. Indie-salmer udført i et ocean af muligheder. Dansk rock har fået sig et par modpoler, der burde inspirere til både højre og venstre
Skammens vogn er aktuelle med udgivelsen -Bilerne kører-.

Skammens vogn er aktuelle med udgivelsen -Bilerne kører-.

20. december 2008

Dansk rock lever og har det godt. Det sprøjter ud med plader, der er høje markedsandele, og, mine damer og herrer, der er diversitet. Uden den ville der gå udboret kolonihave og erigeret Dannebrog i også den del af rockmusikken hvis selvforståelse ellers er i kontrast til akvavit og sangskjuler. Den alternative rock kan vi forsøgsvis kalde den.

Nå, men diversiteten lever, og det er så tydeligt så tydeligt på de nye albums fra Skammens vogn og Le Fiasko.

Skammens vogn befinder sig ellers tættere på værtshuset, end mange andre alternative rockbands derude ville bryde sig om. Der er en fornemmelse af 70'er, C.V. Jørgensens ganske lille band og håndvarmet nærvær over trioens andet og ganske joviale album Bilerne kører.

Forsanger Nikolaj Zeuthens tekster er fremragende og kredser nysgerrigt om menneskelig svaghed, vedtagne omgangsformer og undren over civilisationen. Vi er i stue med afmagt - i sommersol og parforhold - og agt til at formulere den. En mand ømmer sig, uden at blive patetisk. Vi er på ubetaleligt besøg hos psykolog: "Så skal jeg ud på en drømmerejse/Jeg skal flyve på en magisk fugl". Der fortælles og formuleres med en naivisme, der har det med at kaste klarsyn af sig og dissekere vaner og traditioner. "I gården har de beskåret/Det store træ ganske kraftigt/Det var der vel en grund til".

Zeuthen er stadig noget af en ikkesanger, uden at han på noget tidspunkt bliver uvedkommende eller selvudslettende. Og der er en finurligt formuleret følsomhed i hans fraseringer, en intelligent behandlet, aldrig køligt camoufleret sårbarhed.

Han suppleres smukt af Oliver Hoiness og Jakob Millung, og sammen er de et rastløst opfindsomt garage-klingende band, som hiver både bjælder, 80'er-synth, 8 bit-elektronik og afrikanske instrumenter ind på Bilerne kører. Men først og fremmest er det et band, som pludrer lystigt såvel som indfølende med Zeuthens tekster og stemme. Et band som forstår de små armbevægelsers kunst og dermed giver plads til undren - både hos lyttere og udøvere.

Storladne lærreder

Le Fiasko synger på engelsk og er - sammenlignet med Skammens vogn - et helt anderledes dyr i åbenbaringen. Jeg har før kaldt lyden af den unge danske generation af højstemte bands for indie-salmer. Bands som Choir of Young Believers, The William Blakes, Jong Pang, Messy Shelters og Efterklang, som på hver deres mere eller mindre personlige måde maler spirituelle himle over deres numre. Det gør Le Fiasko også. På deres helt egen måde. Diversitet, baby, diversitet. Oh yeah.

Le Fiaskos stræben på debutalbummet af samme navn foregår med referencer til etiopisk jazz, kammermusik, freakfolk, Spiritualized, Godspeed You! Black Emperor, Led Zeppelin og Patti Smith i det shamanistiske hjørne. Uden at kappe benene at stå på. Og i en sammensat, men alligevel sikker gangart, som fører os ud i ærke-indie-salmen 'Untitled', den lokomotivisk medrivende rrrocker 'Titled Too', den lange changerende 'Mexico Bay', den knejsende og søsyge, intime og majestætiske 'Tell The Sea We Mean No Harm' (hvilken titel!).

Forsanger Cæcilie Trier og Andreas Pallisgård er sangskriverne og de samlende kræfter i det syv m/k høje band, som både blæser i messing, stryger strenge, spinder støjbetændte guitarvæv, klikker og sitrer på alternative instrumenter - samtidig med de lægger sikker dynamisk og labert duvende jord under sangene.

Der er en lun fortrolighed hos Skammens vogn, som kontrasteres af Le Fiaskos storladne lærreder, deres ocean af plateauer. Og udsynet og eventyrlysten er lyksaligt forløst i helheder over det meste af Le Fiaskos debut, der kun få steder mister prægnans.

Mellem disse to bands befinder vi os altså i et vidtstrakt spændingsfelt, hvor der både er gode sange at nyde og inspiration at hente fra både højre og venstre.Tillad mig at citere endnu et par linjer fra Skammens vogn:

"Jeg går ind og lukker døren bag mig/Og hviler det ansigt der er mit". Et ansigt har vi alle som en. Heldigvis er det ikke alle, der lægger det i strømlinede folder som forventet og forudsagt.

Skammens vogn: Bilerne kører (Lolita Industri) www.skammensvogn.dk

Le Fiasko: Le Fiasko (Speed of Sound/A:larm). Er begge udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu