Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

'Vi, folket ...'

En ny graphic novel søger at forklare USA's vigtigste dokument, Forfatningen, for lægmand
Kultur
18. december 2008
En ny graphic novel søger at forklare USA's vigtigste dokument, Forfatningen, for lægmand

I Europa er det meget almindeligt, at man undrer sig over amerikanerne. Hvorfor er de så vilde med helte og patrioter? Hvorfor snakker de evigt og altid om frihed? Og hvordan kan det være, at de i politi-serier altid gør så stort et nummer ud af, at man har retten til ikke at sige noget?

En stor del af svarene kan findes i den amerikanske forfatning og dens tilblivelseshistorie. Den er netop udkommet i en såkaldt graphic adaptation. Der har de sidste år været en del snak om den såkaldte graphic novel, hvilket vil sige en slags voksen-tegneserie. Og i dette tilfælde altså en tegneserieversion af USA's formende dokument. Den er udformet som en introduktion til tidlig amerikansk historie med alt det drama, det indebærer, hvilket gør kombinationen af tegninger og historiefortælling særdeles anvendelig. Der er altså både tale om en indføring i den amerikanske forfatning og fortællingen om, hvorfor den fik den ordlyd, den gjorde. Begge dele fortalt instruktivt og oplysende af skribenten Jonathan Hennesey med fine tegninger af illustratoren Aaron McConnell.

Hvad skal en stat?

I den sidste halvdel af 1700-tallet voksede lysten til at løsrive sig fra den engelske kolonimagt. For det første havde Oplysningens videnskabelige og filosofiske strømninger skabt den mentale mulighed for, at en konge ikke nødvendigvis besad den legitime og af Gud installerede magt. Blandt andet var det tidens store naturvidenskabelige landvindinger, der gjorde det muligt, at man overhovedet kunne forestille sig mennesket som et frit og selvlovgivende væsen.

I USA blev denne frihedstrang især udløst af en uvilje mod at betale forhøjede skatter til den engelske konge. England havde brug for store summer til at betale de krige, vi i Europa hele tiden fik rodet os ud i. Til det formål pålagde man kolonierne nye skatter. Og da man i kolonierne var begyndt at se sig selv som rettighedsbærende individer, blev det disse nye skatter, der udløste uafhængighedserklæringen og dermed den amerikanske revolution, da man ikke anså det for rimeligt at skulle betale for den engelske konges udskejelser uden meddelagtighed i beslutningerne. Kampråbet for løsrivelsen blev "taxation without representation is tyranny!" Nu skulle det være folket, der bestemte. Af den grund starter forfatningen med lige netop ordene "we the people".

Efter at have løsrevet sig fra englænderne, begyndte en periode med magtkampe og skænderier, der truede med at rive forbundet af nyfødte stater fra hinanden. Derfor sendte staterne i 1787 repræsentanter til Philadelphia for at skrive den amerikanske forfatning. Der skulle findes svar på helt afgørende spørgsmål, som eksempelvis hvad en regering egentlig skal og ikke skal.

Den helt store udfordring var at finde ud af, hvorledes man skulle håndtere magten. Som nyligt frigjort fra et tyrannisk styre var den overvejende opmærksomhed rettet mod at undgå en for stor koncentration af magt på det samme sted. Det er netop derfor, at hele den amerikanske forfatning er gennemsyret af idéen om at dele magten. Den magtdeling er via princippet om checks and balances den røde tråd i den amerikanske forfatning. Pointen er, at når de forskellige magtinstanser tildeles midler til at holde hinanden i skak og således balancerer magten mellem hinanden, forbliver den overvejende del af magten hos folket og ikke hos én instans med tyrannisk potentiale.

Samtidig skulle man også finde ud af at dele magten mellem de 13 oprindelige stater, der på det tidspunkt udgjorde USA. De var alle i deres selvforståelse uafhængige stater. Her blev idéen om en føderation det ledende princip, hvilket også gjorde forfatningen til mere end et dokument. Den blev dermed også til en handling, der skabte USA som ét land i form af en union mellem 13 stater.

Tredelingen

Den amerikanske forfatning og dens særdeles interessante tilblivelseshistorie kan anbefales til alle, der vil forstå USA dybere eller bare vil læse en spændende tegneserie med en medrivende historie, som samtidig sætter nutidens USA i perspektiv.

Den anbefales bestemt også til politikere, der har mistet overblikket over grundlæggende principper, som magtens tredeling eller de basale menneskelige rettigheder, som fx retten til at vide hvem der anklager dig for hvad, hvilket også er skrevet ind i den amerikanske forfatning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her