Læsetid: 3 min.

Giv morfar en tung vin(bog)

Hvad der er værd at vide om den ædle drik - og et par sjatter oveni
4. december 2008

Sig mig, hvad du helst drikker, og jeg skal sige dig, hvem du er. Skummetmælk, cola light, elefantøl eller årgangs-vin? Hver dækker sin socialgruppe.

Og går man ind i vindrikkernes, viser det sig, at den deler sig i talrige segmentet. En machokultur mener at vide, at hvidvin er til bøsser, mens rigtige mænd ruller røret i rå rød Rhône.

Ovre i hvidvinsdrikkernes lejr er der nogle, der har dannet subgruppen 'ABC'. De tre bogstaver står for 'Anything But Chardonnay' og er en protest mod denne drues åh-så-moderigtige smagsglathed og således en længsel efter mere komplekse hvidvine.

Oplysningen om, hvad 'ABC' står for, er én af de 3.900 indførsler i 3. udgaven af den britiske vinkenderske Jancis Robinsons Oxford Vinleksikon, der netop er udkommet på dansk. Som de to første udgaver er det en sværvægter, blot endnu tungere. Lagt på vægten vejer den 3.024 gram. Det er altså ikke én, man man kan hoppe rundt med i vinlandskabet eller restaurationslivet. Men den er særdeles nyttig at kunne gribe efter på reolen.

167 fagfolk har bidraget med oplysninger til værket, der overrisler sin læser med alt, hvad der er værd at vide om vin - og et par sjatter oveni.

Rus som hobby

Når man overhovedet kan tillade sig at have berusende middel som sin hobby, skyldes det, at vinen fra de ældste tider har været en del af kulturen.

I Det Gamle Testamentes Første Mosebog, Kapitel 9, står at læse:

"Agerdyrkeren Noa var den første, der plantede en vingård. Da han drak af vinen, blev han beruset og blottede sig inde i sit telt."

Den oldgræske rejsende historiker Herodot noterede, at perserne alle var store vindrikkere, og at deres hyppige fuldskab forklarer en af deres særeste skikke: Beslutninger truffet i fuldskab skulle overvejes igen, når man blev ædru. Og beslutninger truffet i ædru tilstand skulle overvejes igen, når man blev fuld.

En nutidig dansk læser sender en tanke til den hedengangne Farum Kommunes borgmesterkontor. Havde de dog bare genovervejet, når de blev ædru.

De senere år har danskere fået en et ekstra alibi for at pleje deres forhold til vin. Vi er blevet en nation af vindyrkere. Foreningen af Danske Vinavlere er vokset til over 1200 medlemmer, og de 26 er registreret til kommerciel drift med tilladelse til at sælge vin til private og til forhandlere og restauranter. Fra årgang 2005 har EU tilladt, at danske vine opgraderes til regionale vine, og landet er inddelt i fire vinzoner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Produktionen har passeret de 15.000 hektoliter.

Her spiller de i anden sammenhæng forbandede klimaændringer ind, for somre i Danmark kan nu sammenlignes med somre i dele af Frankrig og Californien. Det indebærer imidlertid også risiko for, at vinplanteskadedyr og -sygdomme kan vinde indpas på danske marker.

Pudsigt ved dansk vindyrkning er, at ni tiendedele af den er til rødvin, mens klimaet faktisk er bedre egnet til hvid.

Alle de faktiske oplysninger ovenfor er hentet ved at stikke trynen i leksikonnets spalter. Hvad trynen dybt i vinen også kan indebære, fortjener at genfortælles i følgende knastørre indførsel:

"Tømmermænd, en af vinens mindst velkomne effekter, som normalt er resultatet af overdreven indtagelse. Ved at drikke vinen til eller efter maden, og altid drikke lige så meget vand som vin, kan man mindske risikoen for tømmermænd. Blandt de anbefalede homøopatiske midler er mælk, tidselekstrakt (silymarin) og bræknød. Der er intet, der tyder, at vintømmermænd er anderledes end alle andre former for tømmermænd, men billig vin, ikke-økologisk vin, vin, der indtages sammen med kornbaserede alkoholiske drikke og flaskelagret portvin har alle været beskyldt for at øge risikoen for tømmermænd. Det eneste helt effektive middel er forsigtighed."

Javel, så. På dette afgørende punkt kan Jancis Robinson og hendes 167 medophældere altså ikke anbefale andet end moderation. Selv om bogens omfang ikke er et eksempel på selvbeherskelse, skal den alligevel medgives varme anbefalinger. En rigtig morfargave at lægge under træet. Forhåbentlig ender han ikke med at besoffe sig så meget, at han er ude af stand til at bære den hjem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu