Irske tømmermænd

Ken Bruen har med Jack Taylor skabt en rigtig god undskyldning for at droppe spiritussen og læse krimier. Første bind, 'Styrken', er nu klar til danske læsere
Whiskey og Guiness og hvad den grønne ø ellers kan frembringe, hældes ned i Ken Bruens Irish Noir-krimi 'Styrken', som er danske læseres første chance for at læse den irske forfatter.

Whiskey og Guiness og hvad den grønne ø ellers kan frembringe, hældes ned i Ken Bruens Irish Noir-krimi 'Styrken', som er danske læseres første chance for at læse den irske forfatter.

11. december 2008

Hells Angels kan godt lide Ken Bruen. Det har jeg læst i bogen Art in the Blood, hvori journalisten Craig McDonald interviewer verdens bedste krimiforfattere, blandt dem irske Bruen, der fortæller, at en boghandler i Galway, hvor Bruen bor, har for vane at sende sin svigerbror, der er medlem af den californiske afdeling af Hells Angels, romaner af en vis maskulin karakter.

Boghandleren tvivlede på, om bøgerne nogensinde blev læst, men modtog så pludselig en e-mail fra sin svigerbror, hvori der stod "Read Ken Bruen or die, Motherfucker".

Nu skal man jo hverken lade sig skræmme eller dupere af rockere, heller ikke når det gælder litteratur, men da Bruen udover den kontante anbefaling fra Hells Angels også har modtaget den fine Shamus-pris og været nomineret til den endnu finere Edgar Allan Poe-pris, er det vel forståeligt, at jeg længe har ledt efter en lejlighed til at stifte bekendtskab med den 58-årige forfatter, der nærmest ene mand har skabt begrebet irish noir.

Den lejlighed er kommet nu, hvor forlaget Klim sender første bind i Bruens prisbelønnede serie om Jack Taylor ud i sikker dansk oversættelse af Torben Nilsson (der vist kun har overset, at Manchester United ikke vandt superligaen, pokalfinalen og UEFA-cuppen samme år, men derimod Premier League, F.A. Cuppen og Champions League, og ja, der er en verden til forskel).

Kaffe med brandy

I Styrken møder vi den nogleogfyrreårige Jack Taylor kort efter, at han er blevet sparket ud af Garda Síochána, fordi han drikker mere, end hvad godt er i en politistyrke i et land, der ellers ikke skammer sig over at drikke igennem. Det hjalp heller ikke, at han stak en overordnet en flad.

Udover at pleje sine tømmermænd, plejer Jack Taylor også drømmen om at blive privatdetektiv. Hans kontor er den lokale pub i Galway, hvor han starter dagen med en kop kaffe spædet godt op med brandy, inden han fortsætter med Guinness skyllet ned med små skarpe for at slutte dagen hjemme med gin, vodka eller whisky.

"Åh, ja, jeg bar rundt på en helvedes masse skyldfølelser. Tilsæt et stænk anger og et par spande selvmedlidenhed, så har man den klassiske alkoholiker i al hans anløbne glans og herlighed," siger Jack Taylor, der en dag bliver opsøgt på pubben af en kvinde i sin bedste alder, som er klar til at betale ham, hvad det skulle være, hvis han vil opklare en sag for hende.

Ann Henderson, som kvinden hedder, er overbevist om, at hendes teenagedatter ikke har begået selvmord, som politiet mener, men derimod er blevet myrdet.

Da Jack spørger for omkring sig, begynder egnens stærke mænd at røre på sig, og mindre speget bliver sagen ikke af, at han indleder et forhold til Ann Henderson, som oven i købet frister ham til at droppe alkoholen -

Melankolsk og hårdkogt

Citaterne, der indleder flere af romanens små kapitler, tangerer det prætentiøse, og både Jack Taylor og plottet i Styrken minder umiddelbart om en veritabel samling genre-klicheer.

I Bruens ferme hænder serveres imidlertid en fængende krimi-noir båret af en melankolsk og hårdkogt stemme og en inciterende, enkel handling, der fokuserer mindst lige så meget på Jack Taylors kampe med sine indre dæmoner som de kampe, han har med blandt andet en korrupt politistyrke og sine drikfældige venner i forsøget på at opklare sagen.

Forfatteren stoler på sine læsere; på at vi ikke behøver mange oplysninger, inden vi ved, hvilken fyr vi har med at gøre. På at vi ved, hvorfor der er noget galt, både når Jack Taylor siger farvel til den afvænningsklinik, hvor han er blevet indlagt efter en gedigen druktur, og opdager, at hans tegnebog svulmer af kontanter ("Ingen dranker slutter en aften med penge på lommen. Det strider i mod naturlovene"), og i det problematiske forhold, Jack har til sin mor, som han foragter af hele sit hjerte, fordi hun i hans øjne er skyld i farens død.

Om Jack eventuelt har misforstået noget, må læseren selv vurdere, da Jack støder på hende på en kirkegård hen mod den overraskende slutning af bogen.

Guide til Galway

Med Styrken har Ken Bruen begået en af årets bedste undskyldninger for at læse krimier og droppe spiritussen, og så gør forfatteren i øvrigt også mindst lige så fin reklame for Galway, som Ian Rankin gør for Edinburgh, og Henning Mankell gør for Ystad.

Hermed starten på en passage, der fylder det meste af en side:

"Galway er en by, der er skabt til at vandre i. Den foretrukne rute er en tur langs strandpromenaden. Oprindeligt var det kun de lokale fra Galway, der fulgte ritualet. Man startede i Grattan Road og gik ud til Seapoint. Gjorde et lille ophold der for at fornemme ånden fra fortidens store bands: The Royal/Dixies/Howdowners/The Miami -"

Der findes syv bind om Jack Taylor, der efter Styrken sætter kurs mod London og spæder alkoholmisbruget op med kokain og piller. Lad os endelig følge ham godt på vej også i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Ken Bruen
Oversat af Torben Nisson
304 sider
299 kr.
Klim
ISBN: 978 87 795 53 507

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu