Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Lige stift nok

Hvis der bare var halvt så meget forløsning som udløsning i Miki Mistratis journalist-thriller, ville 'Solo' måske have været en god bog
Onani - bogstaveligt og mere overført i form af selvbekræftende solo-journalistik - er temaet i Miki Mistratis skønlitterære debut, 'Solo' Men personskildringerne er for tynde.

Onani - bogstaveligt og mere overført i form af selvbekræftende solo-journalistik - er temaet i Miki Mistratis skønlitterære debut, 'Solo' Men personskildringerne er for tynde.

Kultur
4. december 2008

"Nu havde han helt sikkert historien for sig selv. Hverken politiet eller de andre medier kunne nå at spolere noget. Daniel strakte sig og lagde sig på ryggen med armene bag nakken i den slidte brune lædersofa. (...) Han lukkede øjnene. Han tog fat om sit lem. Han kørte hånden op og ned. Han åbnede bukserne rigtigt og tænkte på, når Solveig slikkede på hans lem. Han onanerede til tanken. Sæden flød over hans mave, og slapheden gjorde, at han faldt i søvn i stedet for at tørre sig. Med et smil på læben."

Så simpel er symbolikken i journalisten - og Cavlingprisvinderen - Miki Mistratis nye thriller Solo om journalisten Daniel Disling på dagbladet Demokraten: ung, fremadstormende journalistmand skriver en stor solo-historie og kører den af på sig selv, når han ser sit navn på forsiden af avisen. Og ja, onani-scenen gentager sig en hel del gange i bogen om den nævenyttige 28-årige journalist, der bryder enhver moralsk og journalistisk grænse i sin jagt på den gode historie, som kan give ham endnu en forside. Og endnu en udløsning, altså.

God mediesatire

Mistratis bog begynder med et drab på en 14-årig pakistansk pige. Daniel Disling får ved et tilfælde - og penge under bordet - en formidabel kilde op under neglene, og det er ham, der ene mand skriver historien på forsiden af den avis, han netop er blevet ansat på i et vikariat. Han skal bevise sit værd, og det lykkes, da alle andre medier og sågar politiet må gå til ham og hans avis for at få sagen opklaret. Det giver ham lyst til mere, og han går efterhånden længere og længere for at få suset og berømmelsen.

Som sådan er det en udmærket bog, Mistrati har skrevet: Plottet kunne have været strammere fortalt, men det fejler i sig selv ikke noget. Beskrivelserne af livet i en medievirksomhed er ret præcise - om end lettere klichefyldte med eksempelvis en stærkt fordrukken, skilsmisseramt chefredaktør - og det pres, der ligger på journalister for at levere solonyheder, er også godt formidlet, om end det heldigvis er de færreste skribenter, der har hele deres identitet hængt op i journalistikken som Daniel Disling. Men som mediesatire fungerer bogen.

Tynd personskildring

I og for sig kunne det være en underholdende og debatskabende krimi om journalisters selvoptagede selvforståelse, forråelsen af journalistikken og mediebranchens igangværende nedtur, men Mistratis persontegning er simpelthen for sølle til, at man holder det ud i længden. Symbolikken i onaniscenen er kort sagt for stiv.

På samme måde er det faderopgør, som Daniel Disling har med Bent - naturligvis kaldes han ved det distancerende fornavn i stedet for far - også for tykt. Som barn var Daniel en dygtig klaverspiller, og det var faderens drøm, at han skulle blive den store koncertpianist, men Daniel ender efter et kort ophold på konservatoriet som journalist. Presset fra faderen ligger endnu tungt i den voksne Daniels liv, og hen mod slutningen af bogen er Daniel således nødt til at smadre det fine klaver, som han har fået af faderen, umiddelbart inden han tager det endegyldige opgør med sit ophav under en middag.

Personerne ender således desværre alle med at være klicheer - fra den tynde, yndige journalistpraktikant, der vil bolles i røven, til den midaldrende retskafne retsmediciner. Uforløste skaller. Mennesker, man ikke tror på. Og så hjælper det altså desværre ikke meget, at plottet har sine kvaliteter, og at Mistrati, der selv er en fremragende journalist og dokumentarist, sådan set godt kan skrive.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her