Læsetid: 3 min.

Lort og lilje i ny shakespearsk sauce

Hvor der er vej, er der vilje. Og hvor der er nissefix, er der nesfisse. Sådan som på Nørrebro Teater, hvor En Skærsommernatsdrøm charmerer med sit verbale stand up-hærværk
Stykket i stykket i -En Skærsommernatskomedie- er parodier på aktuelle danske stjerner. Her en tænkt øvesession på Betty Nansen Teatret med Mette Horn (tv.), som en rystende genial og morsom parodi på Ghita Nørby, Tom Jensen som Jørgen Reenberg sammen med Peter Langdal i Ditte Jensen lige-på-kornet-udgave. En liflig idé med de samme skuespillere, som også agerer i Shakespeares klassiker på Nørrebro Teater.

Stykket i stykket i -En Skærsommernatskomedie- er parodier på aktuelle danske stjerner. Her en tænkt øvesession på Betty Nansen Teatret med Mette Horn (tv.), som en rystende genial og morsom parodi på Ghita Nørby, Tom Jensen som Jørgen Reenberg sammen med Peter Langdal i Ditte Jensen lige-på-kornet-udgave. En liflig idé med de samme skuespillere, som også agerer i Shakespeares klassiker på Nørrebro Teater.

Miklos Szabo

16. december 2008

"Kærligheden skelner ikke mellem lort og lilje," lyder en replik på Nørrebro Teater. Og selv om det ikke nødvendigvis er Shakespeare, der har skrevet denne poetiske linje, så siger det en del om den barokke humor i En Skærsommernatskomedie.

Nørrebro Teater har i hvert fald gennemført en festlig fusion mellem Shakespeares sommerdrøm og stand-up'ens vinterstøn. Helt nede på jorden og gerne dybt nede i trussen.

Men allermorsomst et gurglende sted nede i vokalbrønden hos Tom Jensens Jørgen Reenberg eller inde mellem tænderne i det åbne grin på Mette Horns Ghita Nørby, der parodieres i samme hug.

For Shakespeares stykke-i-stykket-leg bliver her til en parodi-i-parodien - med stand-up'eren Jan Gintberg som en evigt veloplagt kommentator/alfe Puk i gamacheben og struttyl.

Forviklingskomedien suser, tilskuerne fniser, og satiren hidser. For Kim Bjarke er på banen som rutsjende fysisk instruktør med vilde associationshop og lange latterture. Medskribenterne Tingleff, MC, Gintberg & Co. får 'gemen' til at rime på 'de længste ben'. Og Karin Betz har skabt en scenografisk ramme, som den også kunne have set ud hos Peter Langdal på Betty Nansen Teatret: En halv skaterrampe næsten ned i skødet hos tilskuerne på første række, sådan som nedkørsel - med behændige luger som nødudgange.

Reenberg-rusken

Når En Skærsommernatskomedie er blevet så munter en julespøg, skyldes det performernes bramfri energi. Alle syv er scene-ekshibitionister på den fede måde: Ditte Hansen lader sine fans fortsætte grineflippet fra Bitterfissen, for dansk teaters modigste Hansen leverer både en overleverliderlig Peter Langdal og en lystfrustreret Shakespeare'sk Helena-jomfru: Dybt komisk og med indfølte sædcellebetragtninger til eventuelle alfe-darwinister. Helt fremme på forscenen og med øjenkontakt.

Tom Jensen-beundrere kan her se dette høje, bankdiskrete gemyt vende vrangen ud på sig selv, når han pludselig transformerer sig til dansk teaters vildeste myte i levende live, altså Jørgen Reenberg.

Tom Jensens skuldre glider skævt ned og bliver til Reenbergs, mens hans mund gør sig klar til en strøm af klare vokaler, der klinges og klanges og smages. Satire lige på kornet - og samtidig beundrende kærligt.

Hanrej-Halken

Og Marie Louise Wille, som netop har fået Frederiksberg Runddel til at skrige af grin over Mærsk-imperiet, spiller på Nørrebro den forsmåede Hermia, der ikke kan gøre sin elskede forelsket i sig - men også den uanselige skuespillerpraktikant, der kyles ud af prøven af Jørgen Reenberg. Wille har en særlig evne til at være forsmået på den muntre måde, med ilter stædighed flammende ud fra læggene. Den uimodståelige Kristian Halken påtager sig Big Dad-rollerne med formynderisk alfehår og trætte vinger, der blafrer til hans resignerede voyeurstemme: Halken er årets sjoveste hanrej med stil. Og Søren Malling er skiftevis drømmende forfører og spacy blondine i en vidunderligt umulig rolle som parodi på Sonja Richter på en transparent dag.

Ellers er det Mette Horn, som overrasker mest. Hendes direkte stand-up-stil fører hendes parodi helt ud mellem blomsterranker og Ghita Nørbys kappestore tørklæder, så man næsten ikke længere kan se grænsen mellem humor og hærværk. Og Jan Gintberg holder altså showet sammen med lige dele charme og lommefilosofi.

Det eneste, der irriterer mig ved denne forestilling, er faktisk det ellers så fine gratisprogram. Her skriver teaterdirektør Jonatan Spang nemlig:

"Man kan ikke uden videre opføre klassiske komedier i dag. I hvert fald ikke hvis de skal være sjove - det er de jo ikke længere!"

Nå! Så det er de ikke...? Men Shakespeare er åbenbart god nok til at være ghostwriter for et perfekt oplæg til Spangs latterrepertoire. Hmm. Til gengæld sætter jeg meget pris på stand-up-genrens insisteren på nye ord. Det gør Shakespeare sikkert også. Et af de opfindsomme bogstavkombinationer på Nørrebro Teater er begrebet 'nesfisse'. Hvad så en nesfisse end er?

"Den skal bare op at koge, og det skal max. tage to minutter."

Tak, Jan Gintberg.

'En Skærsommernatskomedie'. Frit efter William Shakespeare, oversat af Line Krogh. Tekster: Shakespeare, Jacob Tingleff, MC, Jan Gintberg og Kim Bjarke. Iscenesættelse: Kim Bjarke. Scenografi: Karin BetzTil den 31. jan. www.nbt.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu