Det var med en god portion angst og bæven, jeg lagde denne dvd i afspilleren: Kunne Det kongelige Teaters 1974-udgave af Puccinis uopslidelige La Bohème tåle et gensyn og genhør så mange år efter? Ville nostalgien ikke vise sig at være så skrøbelig, at man fik forstyrret sine minder om en stor operaaften på Kongens Nytorv?
Nej, kun få minutter efter at tæppet er gået for første akt, og man kikker ind i kvistlejligheden hos digteren Rodolphe og hans muntre venner, kan man drage et lettelsens suk.
Det her er traditionel opera, som vor far - eller rettere sagt dansk operas altmuligmand Holger Boland - lavede den.
Ingen narrestreger i form af mobiltelefoner eller FCK-trøjer i 1830'ernes Paris, men i 1974 var vores nuværende operadirektør Kasper Bech Holten jo kun et år gammel og var ikke i stand til at lave den slags ulykker - så kulisser og sætstykker er i denne version linet op til latinerkvarteret, og teatersneen daler i rigelige mængder ned over julemarkedet omkring Café Momus. Et farverigt skue, i bogstavelig forstand i øvrigt.
På dansk
Det var dengang, man sang de store klassikere på dansk. Don Giovanni hed Don Juan, og operahistoriens måske mest smægtende arie "Che gelida manina" blev til "Så kold den lille hånd er", her sunget af en Tonny Landy i topform.
I rollen som hans elskede Mimi havde man hidkaldt den unge Helena Döse fra Göteborg-operaen. Hun havde et par år tidligere fået et brag af et gennembrud, da hun i Stockholm var sprunget ind for legendariske Birgit Nilsson i titelrollen i Verdis Aïda.
Her vugger den 27-årige Döse kær og kvieøjet hen over Gamle Scene og synger for øvrigt på svensk, lige fra sit første spagfærdige "God afton" til død og tæppefald godt halvanden time senere. Hun er med sin kolossale stemme og sødmefulde udstråling naturligvis en af denne skives store attraktioner.
Inderligt dansk
En anden er Ib Hansen, der i går kunne fejre sin 80-års fødselsdag. Det er ren nostalgi at høre hans stentorrøst med den uforlignelige Ib Hansen'ske diktion: "Min skøønne frøøken". Og det slår en, at det ikke bare er sproget, men hele atmosfæren i denne indspilning, der er så inderligt dansk. For bortset fra de gyldne musikalske øjeblikke - og dem er der mange af - melder der sig en række frydefulde nostalgiske fornemmelser. Som for eksempel når den folkekære Ove Verner Hansen i anden akt dukker op i rollen som statsråd Alcindor de Saint Phar og får lov til at betale julemiddagen for de fattige kunstnere og de dårende damer.
Lamberto Gardelli dirigerer Det kongelige Kapel med fin sans for Puccinis egenart, smægtende, men aldrig slæbende. Det er måske ikke den ultimative indspilning af La Bohème, men til gengæld et stykke charmerende dansk operahistorie, jeg i hvert fald grumme nødig ville have været foruden.
Forestillingen blev vist i dansk fjernsyn den 27. oktober 1974, men var optaget godt et halvt år tidligere, i februar. Og prisen er på mandelgave-niveau. Udgiverne sælger den i Nørregade 53 for 119 kroner, en rørende billig billet til en fascinerende fortids-teatertur.
Giacomo Puccini: La Bohème. Dvd fra Det kongelige Teater 1974. Produceret af Udgiverselskabet Hegermann-Lindencrone i samarbejde med Danmarks Radio. Det kgl. Kapel og Det kongelige Operakor, dir. Lamberto Gardelli, iscenesættelse Holger Boland. 109 minutter
