Læsetid: 6 min.

Et umage par

Christopher Bigsbys nye biografi viser, at Marilyn Monroe var et forvirret og psykisk invalideret menneske med en livstil, der mindede mere om Amy Winehouses end om den drømmepige, vi forbinder hende med. Arthur Miller måtte give op i deres ægteskab
Christopher Bigsbys nye biografi viser, at Marilyn Monroe var et forvirret og psykisk invalideret menneske med en livstil, der mindede mere om Amy Winehouses end om den drømmepige, vi forbinder hende med. Arthur Miller måtte give op i deres ægteskab
18. december 2008

"På det tidspunkt kan jeg ikke afgive forklaring, for da er jeg i England med en kvinde, der til den tid er min kone". På det tidspunkt hvor Arthur Miller sagde disse ord - til The House Committee on Un-American Activities - et udvalg i Repræsentanternes Hus, der undersøgte kommunistsympatisører - vidste Marilyn Monroe ikke noget om det forestående ægteskab.

Han havde ikke friet - endsige antydet, at han ville gøre det.

De havde kendt hinanden i fem år. Men det var kun året forinden, de var begyndt at se hinanden privat; at være kærester.

I 1950 havde Arthur Miller mødt Marilyn Monroe, da han sammen med filminstruktøren Elia Kazan havde været på besøg i et filmstudie. Men det var der ikke kommet noget ud af.

Nok havde Miller - allerede dengang en succesfuld forfatter til Heksejagt og En Sælgers Død - følt sig "svimmel", da han mødte hende. Og hun - som altid følte sig kunstnerisk undervurderet og diskrimineret - var blevet smigret over, at han - en intellektuel fra New York - syntes, at "hun burde blive karakterskuespiller".

Men deres forhold var ikke blevet til mere - selv om de var i stadig kontakt.

Fire år senere - da hun var færdig med at indspille den alt andet end kunstnerisk imponerende film Den Søde Kløe, rejste hun til New York. For at studere teater. Her mødte hun Miller igen - og de indledte et forhold.

Det var et år efter, dette forhold var begyndt, at Arthur Miller modtog en stævning om at komme til Repræsentanternes Hus. Og det var her, han fortalte komiteen om sit forestående ægteskab.

De blev gift en uge senere - gommen måtte låne en vielsesring til sin udkårne - men ellers var det en lykkelig dag - og så tog de til England med ikke mindre end 27 kufferter og en regning på 1500 dollar for ekstrabagagen.

Dette kan man læse i Christopher Bigsbys nye biografi om forfatteren Arthur Miller - og især om hans ægteskab til filmstjernen Marilyn Monroe.

Æggehoved

At et æggehoved som forfatteren Arthur Miller havde en sådan selvtillid, at han - inden at have friet til hende - troede, at drømmepigen over alle drømmepiger ville gifte sig med ham - i øvrigt skiftede hun religion (Miller var jøde) - viser måske noget om Millers selvtillid på daværende tidspunkt. Men det siger også noget om hendes mangel på samme.

Selv om Marilyn Monroe på dette tidspunkt var kendt og feteret som verdens mest tiltrækkende kvinde, var hun også et ensomt menneske der på set og vis var sin egen værste fjende. Norma Jeane Baker - som hun var døbt - kom aldrig over, at hun voksede op på et børnehjem, og at hun efter en kort periode som fabriksarbejder blev fotomodel. Hun fik aldrig nogen uddannelse.

Hendes usikkerhed - og især hendes intellektuelle mindreværdskomplekser - var i begyndelsen blevet mindsket af Arthur Miller.

Han var årsagen til, at hun i begyndelsen af 1950'erne havde studeret teatervidenskab på University of California.

Men hun følte sig stadig underlegen - og de mænd, som hun havde forhold til, var mestendels machotyper og sportsstjerner. Hun havde en kort periode været gift med baseballstjernen Joe DiMaggio fra New York Yankees, en sportsstjerne, der i udseende og i talent mindede om fodboldspilleren Christiano Ronaldo. Det var en fiasko - selv om de mødtes igen kort før hendes død. De blev skilt efter kun 254 dages ægteskab.

Efter dette ægteskab med den sexede sportsstjerne var det som om, Marilyn ville gøre alt for at ændre stil. Arthur Miller - der var lidt professoragtig, halvskaldet og lidt af en nørd - havde tidligere været gift. Men ægteskabet gik i vasken.

Det blev ikke - som bogen viser - noget let ægteskab. Marilyn var det, amerikanere kalder 'high maintenance'; en kvinde der krævede total og konstant opmærksomhed. Og som når hun ikke fik det, reagerede voldsomt og uforudsigeligt. Men den slags lå ude i fremtiden.

Den ikke helt unge brud - hun var knap 30 år - kastede sig med ildhu over sin rolle som hustru for den jødiske Arthur Miller. Hun lærte sig kosher kogekunst, optrådte med forklæde og lavede Gefilte fisch og tzimmes til sin mand.

"Også jeg drømmer om at blive husmor," sagde Marilyn.

Men hun havde ikke det store talent for det, og da Miller, der havde børn fra sit første ægteskab, besøgte dem, mens hun indspillede en filmen Prinsen og korpigen (1957), reagerede Monroe voldsomt. Hun havde - uden at fortælle Miller det - været gravid, men mistede barnet. Da han kom tilbage, fortalte hun - hysterisk - at det aldrig måtte ske igen. Han føjede sig.

Miller begyndte at forstå, at han måtte vælge mellem filmstjernen eller sit tidligere liv. Mens de to var gift (indtil 1961), skrev Miller stort set ingenting. Det eneste, han gjorde var at omskrive et filmmanuskript til Monroes allersidste færdige film The Misfits (1961) - hvis første version Monroe havde været utilfreds med. Miller så meget lidt til sine tidligere venner, endsige til sine børn.

I begyndelsen var der noget, der tydede på, at Miller kunne rette op på Marilyns livsstil og frelse hende fra hendes ustabile temperament.

Fuck themselves

Mens han var anklaget for kommunisme, støttede hun ham offentligt - om end ikke altid på en måde, der helt harmonerede med rollen som en intellektuel forfatters hustru. Da han i 1956 igen blev stævnet - og nægtede at møde op - sagde Monroe, at "komiteen skulle 'go fuck themselves', selv om min mand sikkert kan udtrykke det bedre".

Det kunne han. Og hendes karriere kom ingen vegne - i hvert fald ikke i kunstnerisk retning. Hendes forbrug af nervemedicin - både opkvikkende og beroligende - tog til.

Hun opførte sig underligt. Ifølge Bigsbys bog begyndte hun at gå nøgen omkring på de hoteller, hun opholdt sig på. Det var ikke det eneste eksempel.

"Før et interview spurgte hun journalisten, om hun måtte børste sit hår. Det svarede journalisten ja til. Men da hun kiggede op, var Marilyn Monroe gået i gang med at børste sin kønsbehåring".

Og da hun sammen med Arthur Miller tog til Nevada for at lave filmen The Misfits, efterlod hun ham i ørkenen. Han blev kun reddet, efter en storstillet eftersøgning, som blev i væksat af filmens instruktør, John Huston. Det afsluttede reelt ægteskabet mellem Miller og Monroe. Hun fik igen kontakt til Joe DiMaggio. Den nu falmede baseballstjerne sørgede for, at hun blev udskrevet fra Payne Whitney Psychiatric Clinic, det psykiatriske hospital, hvor hun var blevet indlagt.

Hun tog med ham i træningslejr, og der var rygter om, at de igen skulle giftes. Og der var nogen substans i rygterne. Deres fælles ven Bob Hope dedicerede sin sang "The Second Time Around", da han sang den ved Oscar- uddelingen i 1961. Men på dette tidspunkt stod Marilyn ikke til at redde. Den kvinde, der - påvirket med sløret stemme - sang "Happy Birthday" til John F. Kennedys fødselsdagsfest i maj 1962 i Madison Square Garden, var i realiteten psykiatrisk patient - og ifølge Bigsbys bog næppe havde haft et forhold til præsidenten - som der er gisnet meget om.

Få måneder senere - den 5. august 1962 - blev Marilyn Monroe fundet liggende livløs i sit soveværelse i Brentwood med et halvfuldendt brev til Joe DiMaggio, som ytrede ønske om, at de ville blive gift igen. Dødsårsagen var - officielt - selvmord; en overdosis af sovemedicin blandet med nervemedicin blev fundet i hendes blod.

Bigsbys bog er en opbyggelig bog - og ikke en langstrakt sladrebog. En tragisk historie om et næsten mytologisk forhold; en fortælling om to mennesker, der intet havde tilfælles. Det er næsten til at græde over!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu