Læsetid: 4 min.

Verden som pervers forestilling

Preben Major Sørensens nye samling af prosastykker kan trods deres voldspornografiske karakter ikke anbefales som pornografi, men som filsofisk stimulerende stof
4. december 2008

Meget kan man anklage Preben Major Sørensen for, men flueknepper, det er han i hvert fald ikke. Der kneppes langt større dyr i hans nye prosasamling, hvilket titlen på første tekst kan bevidne: "Tigerknepperi". Den begynder sådan her:

"Dyret lå på siden, mens jeg masede mig op i det. En lille pige - det må næsten have været min datter - sad på gulvet i sit nattøj med huntigerens store stribede hoved i skødet og så på."

Derefter udvikler historien sig til en farce, hvor jeg-fortælleren skambides af tigeren og indlægges på hospitalet, hvor han forhøres af politiet og forkæles med fellatio af sygeplejersken, mens overlægen, en gammel skolekammerat, sørger for at dysse hele sagen ned, så den uheldige tigerknepper slutteligt kan bæres triumfatorisk gennem hospitalet under afsyngelse af "Førstekonsulærhymnen".

Alt sammen afviklet over syv sider i en nøgtern, pertentlig prosa, der giver en ironisk distance til de groteske begivenheder, også fordi den isprænges meta-kommentarer fra fortælleplanet (som i citatet: "det må næsten have været min datter").

Sådan fortsætter det hen over 400 sider: den ene historie efter den anden om sex og vold, med to foretrukne varianter: gammel mand knepper, mishandler og evt. dræber purung kvinde; purunge kvinder (gerne i flok) knepper, mishandler og evt. dræber gammel mand. Henrettelse af misdæderen er et ligeledes genkommende motiv, hvorfor en del af fortællingerne er henlagt til middelalderen, USA, en mytisk Orient eller et fiktivt Danmark, hvor "eksekutionskranen" knejser på Højbro Plads og et skafot pryder pladsen foran Amalienborg.

Der snittes med barberblade, kneppes lig og tigre, skæres bryster af, stikkes pæle op, hugges hoveder af, stranguleres og sluges sperm i en grotesk og ustoppelig dans, hvor orgasmens og dødens kramper sammenfalder i spasmodiske udløsninger, som aldrig bliver forløsninger. Men det er hverken splatter eller porno, man bliver hverken chokeret, ophidset eller provokeret, fordi prosaens pertentlighed, ironi og metakommentarer skaber et detacheret perspektiv på de gruopvækkende begivenheder og ublu politisk ukorrekte (misogyne, sexistiske, racistiske, blasfemiske, orientalistiske etc.) kommentarer. Uhyrlighederne mejsles i pertentlig prosa, så man kommer til at tænke på groteskens mester, den schweiziske maler Füssli, der tegnede uhyrer og dæmoner i pertentlig streg.

Schopenhauer

Det i bogen jævnligt påkaldte idéhistoriske lærred for Majorens skikkelser og tilskikkelser er, som sædvanlig i forfatterskabet, Schopenhauer og Goethe samt den hinduisme og buddhisme, som inspirerede begge de herrer. Det er forestillingen om det, vi kalder 'virkelighed', som et blændværk, der dækker over en lidelsesfyldt urgrund.

Som i Goethes Faust og i østlig mytologi lader Major denne urgrund repræsentere af den kvindelige seksualitet som det kraftfelt, hvor kreativitet og destruktivitet falder sammen, hvad enten den optræder i skikkelse af den grusomme modergudinde Kali eller en horde af hærgende, voldtagende nydanske teenagepiger i hot pants. Men det typiske for Major er, at vi får den kaotiske kreativt-destruktive urgrund repræsenteret i så klare skikkelser, at også de bliver en del af verdens blændværk. De kneppende og kneppede, skamferende og skamferede kroppe, den indgående fremstilling af kød, sperm, lort og lig når ikke ind til 'det reelle' bag verdens blændværk, men forbliver selv en del af dette blændværk.

Kierkegaard

Måske kunne man også sige det på denne måde: Majors prosa forbliver, i Kierkegaard'sk forstand, æstetisk. Den længste tekst, "Stormen eller Rie - Lille kærlighedsroman", som strækker sig over hele 80 sider i bogens midte, sætter sig selv i scene som en slags pastiche over Forførerens dagbog.

Men hvis det klimaks, Kierkegaards forfører arbejder sig frem mod, er øjeblikket, hvor forholdet ufuldbyrdes og pigen svigtes, så han uset kan iagttage hendes fortvivlelse, er det hos Major det øjeblik, hvor forholdet fuldbyrdes i voldtægt og drab. At situationen indbefatter kød, blod, sæd og vold gør den imidlertid ikke mindre til æstetisk 'situation'. Det gør den heller ikke til mere virkelighed og mindre fantasi, hvilket den lille 'roman' da også jævnligt, på metakommentarens niveau, gør opmærksom på ved at påpege sceneriets karakter af 'forestilling' og 'fantasi'.

Og så er det altså ret morsomt, når den Kierkegaard'ske forførers refleksioner over nødvendigheden af offerets åndfuldhed hos Major bliver oversat til klar tale: "Hende havde jeg ikke lyst til at guillotinere. Hun så simpelt hen for dum ud."

Marquis de Sade

I en af de senere korte tekster (forfatterens selvportræt?), som ligeledes tematiserer forholdet mellem den perverse fantasi og dens realisering ved at portrættere en tegner, der har skrivebordsskuffen fuld af bagbundne nøgne piger foran bødlen og dermed undgår at blive seksualforbryder, er det ikke Kierkegaard, der påkaldes, men 'den store marquis'.

Imidlertid har jeg under læsningen af Majoren jævnligt måttet spørge mig selv: 'Hvorfor er dette ikke de Sade?' Er det, fordi Sades karakterer drives af en iskold rationalitet, mens Majors ligkneppere og oldingeskamføser drives af lyst? Er det fordi, Major ikke, som Sade, er nået hinsides lystprincippet? Hvilket sådan set er endnu en måde at sige på, at hans prosa forbliver i det æstetiske. En æstetik, der ikke er pornografisk, men snarere grotesk, og som fortsat giver denne læser (denne 'universitetsfisse', denne 'akademiske helvedesfisse') fornemmelsen af at have opholdt sig i selskab med en dannet hyggeonkel end med en pervers gamling. Et selskab, der kan anbefales, ikke som pornografisk, men snarere som filosofisk stimulerende, manende til eftertanke om forholdet mellem etik og æstetik, mellem lyst og perversion, mellem seksualitet og "den store kønsløse omsorg der går under betegnelsen kristen næstekærlighed".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu