Læsetid: 4 min.

Den amerikanske drøm og den endelige nedtur

James Frey følger sine løgnagtige erindringer op med en ambitiøs – og langtfra vellykket – roman om Los Angeles
8. januar 2009

James Freys 'Bright Shiny Morning' handler om Los Angeles. Om de mennesker, der bor og arbejder i den solrige californiske by, der på én gang repræsenterer den ultimative amerikanske drøm og den endelige nedtur på kanten af kontinentets vestkyst. Alle tror de på morgendagen og på en bedre fremtid uanset, hvilke nederlag, der rammer dem - deraf titlen på denne murstensstykke debutroman.

Lad os starte med at slå fast, at den 39-årige amerikanske forfatter, der for et par år siden fik ørene i maskinen, da det viste sig, at dele af hans voldsomme memoirer 'A Million Little Pieces' (2003) - hvori han blandt andet fortæller om blondiner, der sniffer coke af hans penis, og om at være eftersøgt i tre stater - har gjort sig umage for ikke at blive grebet i en løgn denne gang: Handlingen afbrydes konstant af små informative tekster, der serverer trivia om og fra Los Angeles' historie.

Homoseksuel vinder

I disse tekster får vi blandt andet at vide, at Barbie-dukken blev født i byen i 1958; at indbyggerne i gennemsnit ejer 8,3 sæt badetøj; at jernbanen mellem Los Angeles og San Fransisco blev indviet i 1876 og at alle byens dengang 23 banker i 1895 blev udsat for røveri mindst én gang - en enkelt blev røvet 14 gange.

Det er yderst imponerende, at en så ung by, har stået model til så meget, og mindst lige så imponerende er Freys ambitioner.

Handlingen i Bright Shiny Morning afvikles ad utallige spor, der følger forskellige menneskers hverdag. Således får vi et panoramisk billede af Los Angeles set fra både den hjemløses, latino-rengøringsdamens, de nyforelskedes og filmstjernens synsvinkel. Den sidste af disse, filmstjernen, eller rettere to filmstjerner, der er gift med hinanden, er romanens svageste punkt.

Amberton, som den mandlige skuespiller hedder, har en fin akademisk uddannelse, har vundet en Oscar og er Hollywoods helt store trækplaster. Han lever et perfekt liv i BelAir i et perfekt ægteskab med yogapavillon og svimmingpool i haven og børn og det hele. Både mand og kone er imidlertid homoseksuelle, hvilket de er enige om at holde hemmeligt.

Desværre falder Amberton for en tidligere professionel footballspiller, der nu er filmagent. Kærligheden er ikke gengældt, men Amberton hvis største mission i livet, synes at være at omgive sig med, alt hvad der gør hans liv til et eventyr, afpresser den unge fyr til at indlede en affære.

Vagabond i Venice

Historien om denne gennemførte skiderik af en filmstjerne er båret af en vis del spænding, specielt da advokater og medier truer med at blande sig i hans privatliv. Portrættet løfter sig imidlertid aldrig over det hule og klichéprægede, ligesom skuespillerens verden synes at minde mere om en kulørt tv-serie end om det virkelige Hollywood.

Så er der mere kød på historien om på den hjemløse Old Man Joe, der sover på et toilet på Venice Beach om natten og får dagene til at gå med at drikke hvidvin og observere livet på stranden.

En dag falder han over en ung pige, der er blevet banket, hjælper hende med et gratis måltid mad, hvorefter hun forsvinder igen. Da Joe ser hende i kløerne på en flok hårdkogte pushere, som han gætter på er dem, der har slået hende gul og blå, beslutter han sig for at hjælpe hende.

Resultatet er, at en af Joes venner bliver dræbt, hvilket for en stund ryster hans verden, inden han atter finder tilbage til sin overbevisning om, at han hverken kan gøre fra eller til i verden:

"He has fourteen dollars in his pocket and two bottles of Chablis in the tank and all he needs in the world, all he needs to know, all he needs to feel, all he needs to own, all he needs to live, all he needs in the world he has he lies silent and serene in the sand, his eyes closed, hands still, heart steady," som Frey afslutningsvis skriver om Joe i en solid lyrisk tone, der kendetegner afsnittene om denne småfilosofiske vagabond.

Som tilfældet er med historien om det unge forelskede par Maddie og Dylan, der stikker af fra en landsby og ender i Los Angeles, hvor han får arbejde hos en narkosælgende mekaniker, mens hun bliver gravid, og intet går, som parret havde drømt om, gemmer der sig i historien om Joe en interessant og vedrørende tragedie, der desværre ikke får lov til at folde sig ud.

For megen melodrama

I sidste ende har James Frey ganske enkelt svært ved at frigøre sig fra de myter og klicheer om Los Angeles, han så gerne vil gøre op med.

Bevares, drivkraften i langt de fleste og rigtig mange gode romaner om byen - fra Nathanael Wests Græshoppens dag (1939) til A.M. Homes This Book Will Save Your Life (2006) og alle krimierne derimellem - er netop spændingen mellem myte og antimyte, mellem solskin og noir, om man vil.

I Bright Shiny Morning skæmmes de mange gode takter og interessante dilemmaer af lidt for mange melodramatiske indslag i form af drab, afpresning, narkoopgør og lignende. Lad os håbe, at den ambitiøse, modige og glimtvis talentfulde James Frey har tjent så meget på A Million Little Pieces, at han har råd til atter at sætte sig tilbage foran skrivepulten og give sit forfatterskab endnu en chance.

Tonny Vorm har været konsulent for Gyldendal på James Freys 'Bright Shiny Morning', som han anbefalede dem ikke at få oversat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu