Læsetid: 4 min.

Det amputerede samvær

Vor tids individualistiske livsform nedbryder de sociale fællesskaber og sender os ud i stadig higen efter meningfuldt samvær med 'andre mennesker', siger forfatteren og klummeskribenten George Blecher, der netop har udsendt bogen 'Andre Mennesker' - med Danmark som debutmarked
Forfatter George Blecher, udgiver sin første bog i Danmark - og den udkommer på dansk før den kommer på engelsk.

Forfatter George Blecher, udgiver sin første bog i Danmark - og den udkommer på dansk før den kommer på engelsk.

Sigrid Nygaard

27. januar 2009

Der er megen glæde i forfatteren, oversætteren, kommentatoren og skuespilleren George Blechers brune øjne, da han dukker op på Information.

Forløsningen står malet i hans ansigtstræk: I dag er dagen, hvor hans første bog er udkommet, og de første anmeldelser er velvillige - "charmerende", "eftertænksom", "flot", lyder nogle af roserne. Andre mennesker, hvis originaltitel er Other people exist, er da også en bemærkelsesværdig debut.

Dels fordi den har årtier undervejs - det var helt tilbage i 1972, at forfatteren blev udråbt til et stort talent og blev genstand for litterære agenters bejlen efter at have fået offentliggjort novellen The Death of the Russian Novel i det estimerede tidsskrift New American Review. Men også fordi bogen udkommer på dansk, før den udkommer på engelsk - det kender man dog også fra en anden New York-forfatter, Paul Auster - og i et andet land end det Amerika, den handler om.

- Det var en lang skrivepause?

"Ja, det har været en kamp at finde min stemme som voksen forfatter. Det var hårdt og angstfremkaldende at lægge ud med en succes. Forventningspresset skabte en årtier lang skriveblokering, en psykologisk og intellektuel barriere. Samtidig har jeg vaklet mellem journalistik og fiktion. Min ambition var at få hele virkeligheden med. For mig var det også frustrerende, at livet ikke var mere som i fiktionen, ikke var mere som i en russisk roman," siger Blecher, der i 25 år fik afløb for sine litterære passioner ved at undervise i creative writing på City University i Bronx i New York.

Journalistikken har han udfoldet i klummer, der kommenterer amerikanske forhold, hvoraf flere har været bragt i Information og i webtidsskriftet Eurozine. Efter at være blevet dansk gift, indledte han en sideløbende karriere som oversætter af dansk og svensk litteratur, herunder værker af veninden Suzanne Brøgger og børnebøger som Gummi Tarzan.

Til Blechers skuffelse var sidstnævnte var dog "for barsk" for de amerikanske forlæggere.

Litterært snæversyn

"Det kommercielle pres i USA er meget stort, og lysten til at tage chancer er meget lille," siger Blecher.

"Næsten alle forlag ejes af større selskaber, for hvem indtjeningen er det afgørende. Man vil hellere udgive en børnebog skrevet af en filmstjerne, for navne sælger mere end indhold. Selv de finlitterære forlag er dybt konservative. Derfor ramte Horace Engdahls (Det Svenske Akademis sekretær, red.) giftige bemærkning om 'amerikansk litteraturs snæversyn' ikke helt ved siden af."

- Dine fortællinger holdes sammen af en tematisk enhed, nemlig den erkendelse, at andre mennesker findes, og som dine personer gennemlever - der er den fraskilte far, som forsøger at komme i ægte kontakt med sine børn, pigen bag kassen i supermarkedet, der ikke kan se sine kunder i øjnene, den generte pornograf, lagerbestyreren, der udspionerer den kvinde, han elsker etc. Var det projektet fra starten at udforske det moderne menneskes vanskeligheder ved meningsfuldt samvær, eller udviklede det sig hen ad vejen?

"Jeg havde ikke helhedsvisionen klar fra begyndelsen. Men efterhånden - jeg har skrevet på bogen i otte år - gik det op for mig, at det var det fællestræk for mine historier, at de alle handlede om noget, som virkelig generede mig i mit daglige liv, nemlig at der er kommet større afstande ind de mellemmenneskelige relationer end tidligere."

- Er dette specifikt amerikansk - vi kommer godt rundt, sociologisk og geografisk, i det amerikanske samfund i din bog? Den vrimler med mere eller mindre maniske og småfortvivlede stemmer fra mange lag. Men er sjælens ubodelige ensomhed, som det hedder, ikke et eksistentielt grundvilkår?

Afskærer os fra samvær

"I Amerika hylder vi jo forestillingen om den store sociale smeltedigel, hvoraf nye fællesskaber spontant udspringer. Virkeligheden bag er dog, at amerikanerne ofte må sande, at de i grunden ikke har så meget at være fælles om andet end dette ene: At de ikke har noget til fælles. I en vis udstrækning er det nok en almenmenneskelig erfaring, men det er samtidig også en erfaring, som er blevet forstærket af nedbruddet af kulturelle koder og sociale bånd i det moderne samfund, det såkaldte kommunikationssamfund, hvor vi mange tilfælde paradoksalt overhovedet ikke kommunikerer, og hvor tv, mobiltelefoner, internettet afskærer os fra social kontakt med hinanden, og gør det muligt for os at forsvinde ind i vores egen verden. Det er kunstige samværsformer. I stedet for at have fællesskaber dyrker vi i 'netværk'. Facebook er et illustrativt eksempel, der på en måde søger at løse det problem, at folk ikke føler sig forbundne med hinanden, men det hele udarter til overfladisk samværssimulering, og til et spørgsmål om, hvem der har flest venner. Jeg ser Facebook som et symptom på ensomhedsfølelse, på fravær af nære relationer til familie og venner - den nærhed kan kun vokse frem, hvis vi er tvunget til at forholde os til hinanden. Vi bilder os måske ind, at vi forholder os til hinanden, men vi kommer ikke til at lugte hinandens sved og lort, som man gør i hæren."

- Det lyder, som om du efterlyser tidligere tiders tvangssocialisering, naturgroede fællesskaber eller stammetilhørsforhold?

"Det er indlysende, at kollektiviteten har sine negative sider. Landsbyfællesskaber kan være snærende, derfor rykker folk til storbyen. Det ideelle er for mig nabolaget, det hjemlige kvarter i storbyen, hvor mange forskellige slags mennesker er af forskellige sociale klasser. Man føler et tilhørsforhold, men kan også forlade stedet. Men den slags blandede kvarterer med deres særlige gnidningssocialitet bliver sjældne. Bykvarterer bliver ramt af ejendomsspekulation, af ghettoisering, af gentrifricering, og folk kommer til at bo sammen med deres egen slags, uden at de af den grund har tid eller lyst til at komme hinanden ved - de får nemmere ved at ignorere, at der findes andre mennesker."

George Blechers 'Andre mennesker' er netop udkommet på forlaget Tiderne Skifter. Information bringer i morgen en anmeldelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu