Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Endelig

Heltoft forsøger sig med selve det 'at opleve', når han som hovedfigur i sin nye film rejser i tanken snarere end i det fysiske
Kultur
30. januar 2009

En sengeliggende svedende ustabil Ulrik Heltoft, en spejlkonstruktion, der gør, at man kan se sig selv på hovedet, et fotografi fra Antarktis hvor himmel og jord flyder sammen i samme hvide farve og indgangen til en forladt guldmine. Scenen er sat til noget stort på en præcis og klinisk måde.

Heltoft forsøger at indkredse nye oplevelser i og med kunsten. Heltoft forsøger sig med selve det 'at opleve', når han som hovedfigur i sin nye film rejser i tanken snarere end i det fysiske.

Filmen, der er opkaldt efter et litterært og 200 år gammelt hovedværk af Xavier de Maistre, handler om en seks uger lang indespærring i et tårn. Maistre valgte at tage straffen med et smil og skrev en rejsebog under opholdet, selvom han kun havde ganske få kvadratmeter til sin rådighed.

Og det er i sig selv en interessant diskurs, der lukker op for tanker om fantasiens magt som problemknuser, og om tankens evne til at flytte verden.

Spørgsmålet er, om det æteriske kan flytte det fysiske. Manden i filmen kommer ikke fysisk ud af billedet, men kommer alligevel langt. Det er en underfundig hyldest til selve kunstens måde at fungere på. Vi ser noget, vi sætter en associativ tankerække igang, vi erkender, vi flytter os, vi har en 'autentisk' kunstoplevelse.

I det hvide fotografi formår han at fange samme oplevelse af et pendul, der svinger mellem noget mentalt og noget fysisk. Og igen i hullet til den forladte guldmine.

Det er så overlegent. Og fuldstændig overrumplende genialt på en kikset tosset sær bøvet, men charmerende måde, når vi pludselig skal se os selv stå på hovedet i en klodset spejlkonstruktion.

Elements from a nightmare hos Kirkhoff, Sturlasgade 12B, København S til den 7. marts.

Serie

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her