Læsetid: 2 min.

Enevolds ene øje

Det moderne storbymenneske spejles i Flemming Enevolds psykologisk raffinerede 'Phantom of the Opera'
21. januar 2009

Flemming Enevold fik en Reumert-pris for sit fænomenale operafantom tilbage i 2001. Men nu har publikum på Det Ny Teater altså igen chancen for at opleve Enevold med den hvide halvmaske.

Enevold er i topform. Og interessant nok virker hans figur nu endnu mere kynisk og brutal end sidst, hvilket gør skjoldet omkring hans romantiske sind og hans nørdede stritfingre endnu mere gennemsigtigt pirrende. Enevold skildrer et ensomt menneske med en smerte, der rutsjer direkte ind på listen over det moderne storbymenneskets afsavn. Og han giver guldrækværket og kostumeoverdådigheden baghjul, når han alene med sin stemme formår at vride hovederne på tilskuerne i frygtsomme ryk - sådan med hævnråb og surroundsound.

Det Ny Teaters opsætning er akkurat så prangende som sidst, og ensemblet synger og danser, så det ikke burde kunne få operaspøgelset til andet end at smile. Men Enevold brøler altså sine rettelser omme bag spejlet, ikke mindst til Mia Karlssons yndige korpige, som ellers synger så ubesværet, at han til sidst må bøje sig for hendes stemme - og for sine egne utøjlelige følelser. Den smukke pointe er, at hun gengælder hans kærlighed, ar eller ej. Og at Mia Karlsson imponerende formår at optimere denne splittede kærlighedslængsel med den ømmeste oprigtighed, midt i al musicalstiliseringen. Uden Westend-sukker, kun med inderlighed.

Smittende skræk

Ørehængerne smelter. Abedukken spiller. Tæpperne hejses. Og underverdenen dukker op gennem gulvet som lysestager med attributter, der sidder, som de skal.

Det gælder også pointerne i den frygtsomme ping-pong mellem Steen Springborg og Morten Staugaards komiske teaterdirektører. Deres skræk for både spøgelse og teaterlysekrone er smittende - sammen med deres rædsel for englene foroven.

Så kig kun opad, hvis du tør se lige ind i Enevolds ene øje!

AMC@INFORMATION.DK

The Phantom of the Opera (1986). Musical af Andrew Lloyd Webber efter Gaston Leroux' roman. Sangtekster: Charles Hart. Scenografi: Maria Björnson. Repremiere af opsætningen fra 2000. Instruktion: Arthur Masella, assisteret af Rainer Fried og Susanne Breuning. Musikalsk ledelse: Per Engström. 2 t 30 min. Det Ny Teater til maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu