Læsetid: 3 min.

Engle og dæmoner

Clint Eastwoods på én gang grufulde og sentimentale magtmisbrugs(melo)drama 'Changeling' tynges af primitiv persontegning og en fejlcastet hovedrolleindehaverske
Fejlcastet. Angelina Jolie passer ikke til en rolle, der skal forstille en fru hvem-som-helst. Dertil er der for meget sexet superstjerne over hende.

Fejlcastet. Angelina Jolie passer ikke til en rolle, der skal forstille en fru hvem-som-helst. Dertil er der for meget sexet superstjerne over hende.

Tony Rivetti

16. januar 2009

Den er det solbeskinnede glamour-mekka med de mange mørke sider. USA's næststørste by, Los Angeles - også kaldet 'Englenes by' - rummer modsætninger, som gennem tiden har draget mangen en krimiforfatter: På den ene side repræsenterer den drømmen om det sødest tænkelige liv, på den anden lægger den kulisse til det ultimative Darwinistiske karriereræs og anden skånselsløshed.

Clint Eastwoods drama Changeling byder på voldelige overgreb af både individuel og institutionel karakter og er forstemmende nok baseret på virkelige hændelser fra storbyens fortid.

I 1928, hvor hovedparten af filmen foregår, havde det notorisk korrupte og brutale politikorps LAPD for relativt nylig fået en ny politichef, som slog benhårdt ned på byens forbrydere. Ikke for at tjene de lovlydige borgere ved at udrydde de kriminelle, men for at udrydde konkurrenterne, som vi hører en af filmens retskafne personer formulere det.

Byttebarn

En helt almindelig kvinde og alenemor, telefondamen Christine Collins (Angelina Jolie), får det fulde omfang af politietatens skruppelløshed at mærke, da hendes niårige søn Michael sporløst forsvinder.

Efter længere tids negativ presseomtale er politichefen sulten efter en image-forbedrende succeshistorie. Den kommer, da han ved en nøje tilrettelagt fotosession på banegården kan genforene mor og søn.

Der er bare det ved det, at den dreng, politiet har fundet, ikke er identisk med Christines søn. Det er de selv udmærket klar over, men alle moderens indvendinger fejes resolut af bordet eller bortforklares med hendes fuldt forståelige choktilstand. Politiet får endda en læge til at bedyre, at der er en logisk medicinsk forklaring på, at drengen er blevet syv centimeter kortere i løbet af de måneder, han har været væk!

Stemplet som gale

Fordi dette fupnummer er så absurd i sin frækhed, er der - set udefra - en grufuld form for troværdighed over det, da myndighederne erklærer Christine paranoid og sender hende i kløerne på en sadistisk psykiater.

På sindssygeanstalten møder hun en prostitueret (spillet af stortalentet Amy Ryan), der er ligeså mentalt velfungerende som hun selv. Hun fortæller, at stedet er fuld af kvinder, som skræppede op om politikorpsets brutale adfærd.

Ude i friheden begynder den ekstremt forfærdende (Changeling er med andre ord ikke en film for sarte sjæle) forklaring på Michaels forsvinden at komme op til overfladen i forbindelse med en tilsyneladende banal lovovertrædelse.

Uvirkelig virkelighed

Det ser ud, som om Eastwood oven på de to modne, ambitiøse og komplekse Anden Verdenskrigs-film Flags of Our Fathers og Letters from Iwo Jima har haft lyst til at fortælle en historie med et minimum af gråzoner. Det er for så vidt fair nok, men hvorfor så tage afsæt i en virkelig begivenhed?

En umiskendeligt hollywoodsk sidste øjebliks-undsættelse er kun en af årsagerne til, at Changeling fremstår som en fiktiv fortælling snarere end som et stykke rå virkelighed.

Figurerne lider generelt af et markant underskud af psykologisk troværdighed begyndende med Christine, som er halvt hårdnakket feministpioner og halvt martyrisk moderskikkelse. 78-årige Eastwoods dyrkelse af moderinstinktet som en urokkelig og mageløs urkraft driver af alderstegen sentimentalitet.

John Malkovich har filmens eneste tilnærmelsesvist tvetydige figur, en selvsmagende, men også indigneret og moralsk velfunderet præst og radiovært, som tidligt i forløbet bliver Christines allierede.

Filmens øvrige mandlige autoritetsskikkelser er enten gennemført modbydelige manipulatorer eller ranke retfærdighedsforkæmpere.

Af samme grund forspilder Changeling chancen for at afdække sociologiske eller psykologiske forklaringer på magthavernes råddenskab.

For sexet

Et andet problem er den yderst tvivlsomme casting af Jolie. Det er sympatisk nok, at hun hopper over, hvor gærdet er højest ved at binde an med en figur, som er defineret ved sin almindelighed og ikke sin sexappeal. Men desværre for Jolie kan hun ikke - som visse andre skuespillerindeskønheder - skrue nævneværdigt ned for blusset. Uanset hvilke folder hun lægger sit ansigt i, ligner hun stadig et superstjerne-sexsymbol og ikke den fru hvem-som-helst, hun her skal forestille at være.

På et rent visuelt plan er filmen dog ret betagende på grund af genskabelsen af datidens Los Angeles - dengang byens skyline udelukkende bestod af rådhuset. Eastwood disker desuden op med hele to retssalsdramaer som klimaks, og selvom denne anmelder altså følte sig talt ned til, var han såmænd i lange stræk udmærket underholdt.

Men en film om, hvorfor det lige er, at Englenes by har det med at vække de mest brutale instinkter i dens indbyggere, ville have været uendeligt mere interessant end denne forprogrammerede fortælling om moderen med den grænseløse kærlighed til sin søn, som, kun bevæbnet med viljestyrke og udholdenhed, tager kampen op mod den patriarkalske overmagt.

Changeling. Instruktion: Clint Eastwood. Manuskript: J. Michael Straczynski. Amerikansk (56 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu