Læsetid: 3 min.

Jeg tror, jeg kan male

Religion er en fantastisk kulisse til kunst
Religion er en fantastisk kulisse til kunst
2. januar 2009

****

"I want to be a part of you, but also to be free," står der på facaden af museet. Det er Kasper Bonnén, der står bag den gådefulde tekst, som både inddrager de højere magter, (teksten kan kun ses i regnvejr) og det tomrum, fraværet af Gud og tilvalget af os selv har efterladt os med. Selv om teksten ikke umiddelbart kan tydes som religiøs, passer den alligevel fortrinligt til udstillingen, da den elegant viser, hvilken ulykkelig situation vi står i, i en nihilistisk verden hvor alt er både tilladt og forbudt i frihedens sagnomspundne hule navn.

Indenfor står det lidt sløjere til, og når Anders Brinch skriver "Jesus will never get me" på et to gange to meter stort lærred, er det ikke fordi han hverken tror på Jesus eller forholder sig til at tro, men fordi Jesus er et cool ord, der ser flot ud i fed grøn med prikket collage som baggrund. Den eneste religion, det værk læner sig op af, er den, man kan sætte i banken, og han kunne ligeså godt have valgt dødningehovedet, tallet 69 eller Che Guevaras portræt fra fælleskassen med skampulede brands. "Jesus will never get me" er religion på den fede overlegne Mary-måde, hvor traditioner er cool, min unge skal også til julekor, og vi skal være stille til dåben, når præsten læser den samme bøn, som jeg fik læst. Skal vi gå ud og knalde, skat? Shhh... Anders! De er lige i gang med Fadervor! Jeg elsker dig, skat. Jeg elsker også dig, hvor er der bare hyggeligt her i kirken.

Jesus misbrugt

Den samme lummer-ironiske forbrydelse begår Birgitte Støvring. Hun har malet en mand, der trækker på en trækvogn med en Jesusfigur. Enten prøver hun at fortælle os, at det ser fedt ud, når det er Jesus, der bliver trukket, og ikke en kasse med bajere, eller også er vi ude i noget med at mennesket trækker religionen rundt ved næsen og at marketingsmaskinerne bruger Jesus iskoldt. Og det viser hun så ved at bruge Jesus som tankeløst marketingsgimmick for at få et museum på CV'et (på en udstilling som hun i øvrigt selv har kurateret. Av.).

Sandheden om Støvrings motiv er forhåbentlig mere godmodig, hun tror tydeligvis, som rigtig mange andre kunstnere, at hun besidder en genialitet, der intuitivt tilføjer værket en dybere betydning, der kan sætte verden i stå og få de lokale bysbørn til at tabe gebisset i fjorden. Men som med så mange troende før hende, er det kun naivitet, der holder tvivlen fra døren.

Kørners tro derimod er af en helt anden slags. Som en sand Jesus-elsker, der aldrig kan sone sine synder længe og smertefuldt nok, har han placeret et sort kors som en vindmølle i et grønt og blåt vestjysk landskab med vand, fugle og tung industri. Her er ingen ironi og tilfældige udklip fra Vagttårnet ladet med ligeså tilfældige symboler. Kørner anerkender den magt, korset har, så det er til at få kuldegysninger af. Kørner er den mand Brinch skæver hånligt (usikkert) til i kirken, når Kørner fører sin højre hånds fingerspidser fra panden til brystet og videre til først venstre og så højre skulder.

Religion som kulisse

Et absolut særpræg ved Frelst Fiktion er hvor fantastisk megen artikulation, udstillingen sætter gang i. Man føler en trang til at udtrykke sig, der er så stor, at man må drage den uventede konklusion, at religion simpelthen er en glimrende kulisse til kunst. Det er en kube så hvid, at den får andre museer til at fremstå grumsede. Den tilføjer et tematisk lag til banken af mulige erkendelser, der er let at gå til uden at virke postuleret og kikset. Må man anbefale samtidskunst i kirker? Og i øvrigt også meget gerne det omvendte, for større tabu og politisk ukorrekthed end tro skal man lede længe efter på kunstakademierne nu om dage.

Frelst Fiktion på Museet for Religiøs Kunst, Strandvejen 13, Lemvig, til den 8. marts

Serie

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu