Læsetid: 3 min.

Underspillets mestre

Endelig: en ny western i klassisk stil, med stærke præstationer af de underspillende virtuoser, Ed Harris og Viggo Mortensen
Endelig: en ny western i klassisk stil, med stærke præstationer af de underspillende virtuoser, Ed Harris og Viggo Mortensen
9. januar 2009

Her skrues tiden omkring et halvt århundrede tilbage, og man oplever en western som i ens barndoms dage, da en helt var en helt, en skurk en skurk, og det gjaldt for helten om at forsvare den lille skræmte prærieby mod skurkens nederdrægtige anslag.

Dette ment som uforbeholden ros. For problemet med de relativt få westerns, der laves i moderne tider, består som oftest i, at de puster sig op med prætentiøs patos eller træder sig flade i voldsudpenslet kynisme, i alt for hektiske forsøg på fornyelse.

Med Appaloosa har den både talentfulde og karismatiske karakterskuespiller Ed Harris lavet en rendyrket western efter klassiske forbilleder som My Darling Clementine og Rio Bravo, samt utallige mere stereotype B-westerns.

Han beviser, at der ikke i det herrens år 2009 er det fjerneste i vejen med alle de afprøvede situationer og handlingsingredienser, hvis man formår at blæse nyt liv og finere nuancer ind i dem.

En snu taktiker

Harris spiller selv hovedrollen som en omrejsende lawman, Virgil Cole, der med stor skydefærdighed indfører lov og orden i små præriebyer i tiden omkring 1880.

En impulsiv og på en måde primitiv mand, der styrkes enormt af venskabet med sin mere tænksomme partner Everett Hitch, fremstillet af Viggo Mortensen. Hitch har en officersuddannelse på West Point bag sig, men er blevet træt af at bekæmpe indianere og har sluttet sig til Cole som hjælpesherif.

Uadskillige rejser de fra by til by, men den støvede mineflække Appaloosa i New Mexico bliver deres skæbne. Her har den skruppelløse ranchejer Randall Bragg indført et terrorregime for at få uhæmmet adgang til de lokale kobberminer.

Byens anløbne spidser hyrer derfor Cole og Hitch til at sætte Bragg og hans håndgangne mænd på plads, men det går ikke så nemt, for Bragg har ordet i sin magt og er en snedig taktiker, der har forbindelser helt op til præsidentembedet.

En kvinde skyder sig ind mellem de to mænd, igen helt efter westernbogen, men gennemført med noget større sans for feminin psykologi end man er vant til i den meget mandsdominerede genre.

Renée Zellwegers unge enke bliver en interessant tvetydig figur - på én gang home maker og eventyrerske, selvstændig og opportunistisk. Hun fastholder Cole - der af kvindekøn ellers kun har kendt til whores og squaws, - til den prærieby, han er ved at give menneskeværdige forhold, men har hun ikke en tendens til i enhver situation at klynge sig til den momentant stærkeste mand? Måske dog forståeligt nok i betragtning af en ugift kvindes usikre livssituation underlagt vestens hårde vilkår.

Også Jeremy Irons' skurk afviger fint fra normen, selv om han er passende sortsmudsket og på intet tidspunkt 'forklares' endsige 'undskyldes'.

Englænderen Irons - et overraskende valg til rollen - er tydeligvis netop castet for a give figuren et vis intellektuelt, velartikuleret format, så det bliver ekstra overbevisende, at han åler sig udenom straf og efterhånden grundlægger et helt lille imperium, bliver respektabel og gør sig gode venner med byens spidser.

Indforstået samspil

Men historiens psykologiske tyngdepunkt ligger i venskabet mellem Cole og Hitch - to vejrbidte, seje overlevere, der bakker hinanden op i enhver nødsituation.

Ed Harris og Viggo Mortensen, der sås i lige så fremragende sammenspil i David Cronenbergs A History of Violence, har tydeligvis nydt igen at samstemme de fint tunede instrumenter, så der kommer lifligt humoristiske toner ud af et konsekvent underspil.

Den bedre uddannede Hitch hjælper Cole ud af sproglige kniber, når alt for svære ord, inspireret af Emerson-læsning, trænger sig på. Det gennemføres med et maskulint tilknappet lune, der er meget vindende.

Filmen har i det hele taget en behageligt neddæmpet tone og svælger - trods mange koncist afviklede, voldsomme opgør - aldrig i vold.

Den australske fotograf Dean Semlers brede vistaer indfanger med autoritativ ro de høje himle og soltørrede øde landskaber, og fortælletempoet skrues aldrig kunstigt i vejret, men holdes selvtillidsfuldt på passende middelblus.

Historien om det vilde vestens civilisering er nemlig spændende nok i sig selv. Når den, som her, fortælles med kærlighed, humor og psykologisk indsigt.

Appaloosa. Instruktion: Ed Harris. Manuskript: Robert Knott og Ed Harris. Amerikansk (CinemaxX, Palads, Empire)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu