Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Mig være kunstner

Kultur
9. januar 2009

En pige ligger på en pude, men hendes ansigt er pixeleret. En soldat står i en butik, men han er pixeleret. En mand står i naturen, men han er ...

Uh ... Der er noget, der ikke er, som det skal være ... Ja, for fa'en, du har jo lavet deres ansigter om til pixels! Uh ... Jeg viser ligesom anonymiteten ... Ja, for fa'en, dine pixels er så store, at man ikke kan se, hvem de er! Uh ... Og vi er i virkeligheden ens, vi består af de samme klodser, uanset om vi er sorte eller gule eller hvide ... Gu' gør vi ej! De sorte mennesker har flere sorte pixels end de hvide! Uh ... Og når man er tæt på, kan man ikke se dem, men når man er langt væk, kan man godt ...

Det er desværre ret åbenlyst, hvad Johan Rosen-munthe gerne vil, og de billige floskler står i en kø, der er næsten lige så lang som problemerne. For det første er udgangspunktet, de portrætterede mennesker, ikke interessante, de fremstår kun som medvirkende i en tung metafor for nogle populære filosoffers tanker om fremmedgørelse. Rosenmunthe har glemt, at en fremmed er en person, du endnu ikke har kedet dig sammen med. Vi skal have en relation for at finde det interessant. Des-uden er det altså ældre end Birte Rønns frisure at tage et billede af en væg og hænge billedet på samme væg. Og farveforskydninger og optiske bedrag på væggen ... Tror du, det er en revy, du er med i, Rosenmund!?

Men alt det, der gør udstillingen så skidt, er også det, der gør den så charmerende. Rosenmunthe er en skidedygtig fotograf, der har fået en idé om, at han skal være kunstner. Og hvilken befrielse at se en kunstner, der ikke er rundet af akademiet - den naivitet, Rosenmunthe fremviser, er både sød og sympatisk. Han er så forhippet på at være kunstner, at han selv overser sine åbenlyse æstetiske talenter og dyrker sit håbløse konceptmageri i stedet. Men det er fra den her slags skæve kanter, at det geniale måske kommer en dag. Billederne koster fra 2.500 kr til 16.000 kr., er i et oplag på tre og i en utrolig lækker håndværksmæssig kvalitet. mij

OFF hos Falkener Project, Fredericiagade 10, København K, til den 17. januar

Serie

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her