Læsetid: 2 min.

Da verden gik i hvidt

Ideen fejler ingenting: En kunstnerisk katastrofefilm. Desværre bruger det færdige resultat, Blindness, for lang tid på at køre rundt i en velkendt rille og for lidt tid på at generere stof til eftertanke
16. januar 2009

Ideen fejler ingenting: En kunstnerisk katastrofefilm. Desværre bruger det færdige resultat, Blindness, for lang tid på at køre rundt i en velkendt rille og for lidt tid på at generere stof til eftertanke.

Handlingen begynder midt i et storbyfænomen, der emmer af den skrøbelighed, som knytter sig til millionvis af for hinanden fremmede menneskers sameksistens, nemlig en bilkø. Da en bilist rammes af akut blindhed, sætter en arrig symfoni af dytten i gang. En ubønhørlig blindheds-epidemi har krævet sit første offer.

En midaldrende kvinde, spillet af Julianne Moore, er imidlertid immun overfor sygdommen. Uden at tøve følger hun med, da hendes lægemand (Mark Ruffalo) sendes til en interneringslejr. Her overlades de synsberøvede stakler til sig selv, og inden længe er et Fluernes herre-agtigt scenario i fuld sving med en skruppelløs ung mand (Gael Garcia Bernal) som primus motor.

Mere stil end substans

At der er tale om en helt særlig form for synstab, understreges af, at de ramte ikke ser sort, men derimod hvidt - det førnævnte første offer beskriver det poetisk som 'at svømme i mælk'. Den fysiske blindhed er da også en (tung) metafor for mental blindhed, for vores manglende evne til at få øje på det væsentligste.

Instruktør Meirelles beviste med Den standhaftige gartner, at han evner at favne både betagende billedtrip og psykologisk troværdighed. I Blindness er der dog et misforhold mellem filmens pænt sagt simple pointe og Meirelles' imponerende tekniske hittepåsomhed; hvidheden dominerer således visuelt, fordi det ligner, at filmstrimlen er blevet trukket igennem et kar med blegemiddel.

Tematisk er filmen altså for tynd til at retfærdiggøre en spilletid på to timer, også fordi det øvrige samfunds reaktion på krisen næsten udelukkende har form af en brutalitet så konsekvent, at det, selv i tider så autoritetsskeptiske som vores, fremstår utroværdigt. Desuden trækkes klankrigen i interneringslejren så langt ud, at det begynder at ligne grusomhed for grusomhedens skyld snarere end en oprigtigt ment humanistisk erklæring.

Blindness. Instruktion: Fernando Meirelles. Manuskript: Don McKellar (efter Jose Saramagos roman). Canadisk, brasiliansk og japansk (Dagmar i København). Foto: Alexandre Ermel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu