Læsetid: 4 min.

Adrenalinpumpende prosa om en overvægtig ghettonørd

Den dominikanske diaspora er brændstoffet i Junot Díaz' originale og livlige Pulitzer-prisvinder
12. februar 2009

Da Junot Díaz' novellesamling Drown udkom i 1996 blev den modtaget med rosende ord de fleste steder, og den dengang 27-årige amerikansk-dominikanske forfatter blev hastigt udråbt til en markant stemme, det var værd at holde øje med i det kommende årtusinde.

Siden har Drengenes by, som bogen kom til at hedde på dansk, fået status af moderne klassiker, mens Díaz langsomt men sikkert har etableret sig som en af USA's førende yngre forfattere. Fire gange har han optrådt i antologien The Best American Short Stories, mens han har passet sit job som underviser i creative writing på det velrenommerede MIT og som fiction editor på Boston Review. Díaz' position som en af sin generations stærkeste forfattere blev yderligere cementeret, da hans debutroman, The Brief Wondrous Life of Oscar Wao, udkom i 2007 og modtog Pulitzer-prisen. Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv, der i morgen udkommer på dansk, har som Drengenes by rødder i Díaz' egne oplevelser først som dreng i Den Dominikanske Republik, hvor han blev født, siden som indvandrer i et betontrist New Jersey, hvortil han flyttede med sin familie i 1974.

I flere af novellerne i debutsamlingen optræder den rastløse og charmerende Yunior, der er splittet mellem to kulturer og konstant på jagt efter kvinder. Mon ikke det er samme Yunior, der denne gang guider os gennem sagaen om familien Lèons tre generationer og to verdener? En frisk fyr, der ikke har mistet sit livlige greb om sproget, men med årene er blevet mere eftertænksom, realistisk og samvittighedsfuld.

Som sin hvide åndsfælle Francis Macomber - fra Ernest Hemingways novelle Francis Macombers korte lykkelige liv - er Oscar Lèon ikke videre dristig eller for den sags skyld særlig god til det med kvinder. Han var, som Yunior siger (i datid naturligvis, jævnfør romanens titel), "ikke et af de her dominikanske handyr alle altid ævler om - han var ikke nogen sej baseballspiller eller smart bachata-sanger, ikke nogen playboy med tusindvis af chicks omkring sig".

Oscar Wao er derimod en overvægtig ghettonørd, der gemmer sig i sine science fiction-film, superheltetegneserier og fantasy-romaner, mens han drømmer om at blive den dominikanske Stephen King og frygter at dø som jomfru. Sammen med romanens anden (og en kende for karikerede) fortæller, Oscars søster Lola, forsøger Yunior, der er forelsket i Lola, at få Oscar til at spise lidt sundere, invitere piger ud og dyrke noget motion.

Nigger, please

En yderst vanskelig opgave, viser det sig, og Oscars skæbne synes i øvrigt heller ikke at være sådan lige til at ændre på, da der hviler en såkaldt fukú over hans familie. Denne forbandelse stammer fra dengang, Oscars farfar ikke lod Den Dominikanske Republiks daværende diktator, Trujillo, gå i seng med hans unge datter.

Farfaren blev fængslet og tortureret, og siden ramte forbandelsen også Oscars mor, der som ung indledte et forhold til en danseglad gangster. Han var imidlertid gift med Trujillos søster, og Oscars mor fik kun lige akkurat livet med i behold, da hun flygtede til Nueva York - Romanens handling hopper frem og tilbage i tid og veksler mellem Santo Domingo og New Jersey. Hvad, der binder det hele sammen, og får det til at gnistre af vid og drama, er Yuniors sprælske fortællestemme, spørgsmålet om, hvordan det går outsideren Oscar i det på mange måder kolde USA, samt spændingerne folk imellem i den periode fra 1930 til 1961, hvor nævnte Trujillo styrede Den Dominikanske Republik med "en effektiv (og velkendt) blanding af vold, trusler, massakrer, voldtægt, tvang og terror".

Yuniors fodnoter alene kan læses som en farverig indføring i Den Dominikanske Republiks historie, eksempelvis præsenteres Trujillo allerede i note 1: "For dem af jer, der gik glip af de obligatoriske to sekunders undervisning i dominikansk historie: (-) Trujillo (også kendt som El Jefe, Den Mislykkede Kvægtyv og Fuckface) var en korpulent, sadistisk, griseøjet mulat der blegede sin hud, gik med plateausko og havde en svaghed for napoleontidens herreekvipering -" Ved at balancere mellem en lille families tragedie og deres fødelands store rædsler, afvikler Junot Díaz således ikke blot den ensomme og splittede Oscars tankevækkende dannelsesrejse. Han skriver tillige en ellers marginaliseret befolkningsgruppes stemme ind i den amerikanske bevidsthed ved at flette to nationers skæbner sammen og undervejs referere til alt fra Hemingway til Star Trek. Det skal nævnes, at den danske oversættelse er begået af Niels Lyngsø, og som vist allerede antydet har det ikke været nogen nem opgave. Jeg studsede godt nok over, at "Nigger, please" - i "Nigger, please: there were no papers, no civil rights groups, no opposition parties; there was only Trujillo" - er blevet til "Hallooo: Der var ikke nogen aviser ...". Men derudover - og på trods af den ikke helt overbevisende Lola - synes Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv at være båret af samme på én gang poetiske og adrenalinpumpede prosa, der har gjort den oprindelige version til et af de seneste års mest originale litterære værker fra USA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu