"Den nat August døde, lærte han at lyve for alvor." Sådan begynder historien om August, der en skæbnesvanger nat, hvor mormor igen er gået ud og er forsvundet, kommer til at åbne for budbringeren, der giver folk billetten til færgen, der fører dem hinsides. August tager imod billetten og lover at give den til sin mormor.
Som i forgængeren August går i Glemmebogen, levendegør Erik Barfoed en kliché på dramatisk vis. Bøgerne handler om de ting, børn - og vel også voksne - er allermest bange for: at blive glemt, at dø, at miste sine nærmeste. Men August tager billetten handler også om de historier, sande som opdigtede, der binder familier sammen.
Da August tager imod billetten til hans mormor, bliver han til et spøgelse. Han er ikke længere levende, men færgen sejler først kl. 16, så han går ud for at finde og redde sin mormor og tale med Døden, så han kan forklare, at der er tale om en misforståelse.
Det er noget af en opgave for en syv-otte-årig dreng. Heldigvis får han hjælp af sine forfædre, som Mormor har fortalt ham historier om: Kaptajnen, der sejlede på De Syv Have og gik ned med sit skib, den fede dame, der lokkede skibe på grund, så hun kunne plyndre dem og skaffe mad til familien, og præsten, der gemte sine sognebørn under kirkegulvet for at redde dem fra landsknægtene. De lever som spøgelser, men bliver nu virkelige for August. Ikke mindst får August hjælp af spøgelses-pigen Rikke med det røde hår. Hun er datter af Augusts navneforfader, August David van Humpedink y Cuguira, som ifølge historien snød døden. Men gjorde han nu i virkeligheden det?
Tur gennem natten
August og Rikke går ud i den kolde, snedækkede nat og forsøger at finde Mormor i rette tid. Undervejs møder de mennesker, der af en eller anden grund kan se og høre dem. Det er gamle og syge mennesker - og Omar, Augusts ven, der som barn er åben over for, at der er mere mellem himmel og jord, end de voksne går og tror.
Det er en kold og hård tur gennem natten på grænsen mellem liv og død, hvor August flere gange giver op, men får fornyet mod af Rikke, der langsomt fortæller, hvad der virkeligt skete med hendes far - og hende selv. Langsomt går det op for August, at historierne om forfædrenes liv og levned ikke er helt så virkelige og sande. Og at det nogle gange er bedre at være modig og tage billetten end at leve en skyggetilværelse.
August tager billetten har tankevækkende tableauer, nogle af dem troværdigt gengivet af den norske illustrator Thore Hansen, men historien er også fyldt med morsomme optrin, action, lydmalende ord og versaler. Det er fabulerende løgn og latin og barsk alvor og virkelighed. Den er ikke så sprogligt sprudlende som den foregående, men et dejligt ord som "aleneræd" har fået lov at komme med igen.
En rigtig god historie
Erik Barfoed rammer en nutidig tone, der taler til målgruppen, men er ikke bange for at blande med gamle ord fra spøgelsernes svundne nutid og fagudtryk fra de opdagelsesrejsendes og søfarendes vokabular. Den megen direkte og mundrette tale gør bogen velegnet til højtlæsning, hvilket også kan høres på den medfølgende mp3-lydbog, som i en periode har kunnet downloades gratis fra DR's hjemmeside.
"Man skal ikke tro på alt, hvad man hører, August. Og det er ikke alt, hvad man tror på, der er løgn," siger Bengerd, den fede dame. Det gælder både for de historier, som Mormor fortalte August, som det gælder for Erik Barfoeds historie om August. Uanset om det er løgn eller sandhed, er det en rigtig god historie.
Fortæl det til DR.