Hvor mange gange kan man ryste posen med arkæologisk skattejagt, Pagtens Ark, Anden Verdenskrig, samtidsterror, jøder, katolikker, muslimer - og få noget elementært spændende ud af det? Om ikke før, så er der med denne spanske roman rystet en gang for mange.
En række af dens plotelementer og effekter gentager, hvad der er gjort meget bedre før på film, i Indiana Jones-serien eller endda i den danske børnefilm om tempelriddernes skat på Bornholm. Den litterære fremstilling har i forhold til filmene en større udfordring i at få sproget til at spille med som billedskabende og som ordkunst. Dét lykkes heller ikke i Gómez-Jurados roman, som er en kombination af splatterskattejagt og friskfyragtigt sprog.
Alt for genkendeligt
I romanens optakt præsenteres vi for alle de medvirkende personer, deres karaktertræk, dele af deres forhistorie og af deres individuelle projekter i forbindelse med jagten på Pagtens Ark.
I ultrakorte afsnit stykkes den aktuelle historie gradvist sammen, og det er tydeligvis meningen, at disse glimt sammen med flash forwards af typen "atten minutter før X døde" skal opbygge en suspense. Dertil er imidlertid både persontegningerne og plotelementerne alt for klichéprægede, så vi ved nogenlunde, hvad der vil komme, længe før det sker.
At vor agenthelt er præst ændrer ikke noget ved hans genrebefæstede egenskaber, ligesom vi genkender den excentriske, syge multimillionær, den ungdommeligt oprørske kvindelige journalist, den fede computerhacker, de indbyrdes konkurrerende arkæologer, for ikke at nævne de konspirerende katolikker, de historieforpligtede jøder og de fanatiske muslimer samt de afgørende barndomssvigt og ungdomsindflydelser hos hver og en. Forbindelsen mellem en forhistorie om en jødisk familie under Anden Verdenskrig og den aktuelle skattejagt gætter man allerede side 62, så afsløringen side 257 er helt uden klimaks.
Heller ikke alle de udpenslede, ekstremt voldelige episoder gør noget større indtryk på læseren dels fordi de som nævnt allerede er klicheer (fra voldtægtsforsøget mod journalisten til den bundne agent omringet af dræbermyrer), dels fordi de kombineres med slapstick-replikker eller bizarre sammenligninger, der modvirker enhver spændingsgenererende troværdighed og i stedet gør det hele ufrivilligt komisk. I den værste torturscene lyder det sådan her, når et offer, der er fastnaglet med et stegespid gennem hånden, overgiver sig: "Så er det nok. Jeg skal nok fortælle jer, hvad I vil have at vide. Jeg vil synge, snakke, tegne croquis og lave skemaer til jer."
Da han halvdød efter endnu mere tortur bliver reddet og spurgt, om han er i stand til at gå, svarer han kækt: "Er paven polak?" Myrescenen har den suverænt mærkeligste sammenligning: "[...] den pulserende masse befandt sig nu 20 centimeter fra præstens fødder. Denne kunne oven i købet høre en knitren fra dem, en ækel og skrækindjagende lyd, som når man ryster en papirspose med afklippede negle."
Mange blottede bagdele
Spændingsdræbende er det også, at der ofte fokuseres på pinligt blottede legemsdele (ikke mindst bagdele) midt i liv-eller-død-situationer, og meget er psykologisk helt utroværdigt, som for eksempel at en lesbisk romance finder sted lige ved siden af den døende professors seng, og at de få tilbageblevne - efter adskillige mord blandt ørkendelegationens deltagere - er mest optaget af morgenmadens beskaffenhed.
Heldigvis er bogen letlæst på grund af en glimrende oversættelse, men det kan ikke redde den fra at være alt, alt for lang og ikke bare triviel, men direkte kedelig. Læseren ved nøjagtigt, hvordan journalisten har det, da hun kaster en biografi om industrimagnaten over bord fra skibet på vej mod Jordan: "Denne lortebog, som var både sensationel og tendentiøs, havde allerede kedet hende tilstrækkeligt, da hun fløj over Sahara med kurs mod Djibouti."
Romanens titel har potentiel dybde, for alle personerne har en slags kontrakt med (en eller anden) gud - og de fleste af dem dør af det. Selve den platte roman får dog i højere grad en til at tænke på, hvordan i alverden den spanske forfatters kontrakt med diverse forlag verden over er kommet i stand.
