Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Hævet over begreberne

Kultur
27. februar 2009

Forestil dig, at du står sammen med dine venner og siger: Jeg vil lave nogen gynger med noget rødt lys på, og man skal kigge på værkerne gennem nogle små huller. Nej, hvor det lyder klamt. Men her virker det! Det er røvhamrende præcist, og alle sanserne er med. Du mærker, når du går, gulvet er dækket med fint sort grus, du kan gynge badet i rødt lys, du hører mærkelige lyde, underlig musik og et vækkeur, der rusker højt og skarpt hver tredje minut, og på en helt genial måde får den legendariske scenograf Robert Wilson rummets søjler til at fremstå som træernes rødder, der minder os om, at vi famler som blinde muldvarpe i undergrundens sorte schweizerost.

De lysende huller sporadisk placeret i de sorte vægge gør, at det kræver anstrengelse at møde de kendte kunstneres notesbøger og derved underbygges følelsen af, at man aldrig rigtig kommer til at forstå kunsten, men er nødt til at stole på sine sanser. Installationen er i virkeligheden en sansemaskine, der leger med begreberne og gør os modtagelige for fragmenterne af visdom i de viste sider.

To temaer trænger sig på: Gyngerne a la Alice in Wonderland og Kirkegaards øjebliksteori og begge handler om det samme på hver sin måde: Nemlig om at opholde sig i mellemrummet, mellem to definitive positioner, mellem to faste øjeblikke, at gynge mellem drøm og virkelighed, rejse mellem to punkter eller indgå i Startreks plasmatilstand, hvor du er ren energi, der bliver slynget gennem verdensrummet, indtil du er nødt til at blive genskabt som menneske og tage en beslutning.

Kirkegaard sad i sin karavane betalt af sin far, og han hadede det øjeblik, hvor hestene stoppede, og han skulle tage en beslutning. Øjebliksteorien handler om, at det er sjovere at gruble, end det øjeblik hvor man er nødt til at tage stilling, drømmen er bedre end mødet med de barske banale realiteter. Og med Wilsons iscenesættelse har vi, når vi ser gennem schweizerosten, én fod i drømmeland og én fod i læseland, mere kan vi ikke forlange af scenografi, man kan simpelthen ikke strække det længere uden at gå ind i cyberland.

Everyting you can think of is true i Søjlesalen på Det Kongelige Bibliotek, Søren Kirkegaards Plads 1, København til den 4. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her