Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Liderlige Adams lange nedtur

To amerikanske veteraner demonstrerer på hver sin vis, at rappen ikke nødvendigvis behøver en blodtransfusion for at stortrives. Især et konceptalbum om en uheldig scorekarl og hans uretfærdige vej mod redebyggeriet er fremragende sager
Kultur
17. februar 2009

Ganske få rapplader fungerer som et sammenhængende narrativ, men når den sammenhængende fortælling endelig forsøges, ender det gerne godt. Ikke nødvendigvis lykkeligt, men vellykket.

De altid ordrige rapskabeloner indbyder da også til at etablere nogle hovedpersoner, en kulisse og et plot.

Et par fine og væsensforskellige eksempler er Østkyst Hustlers' Verdens Længste Rap fra 1995 og TheStreets-mesterværket A Grand Don't Come For Free fra 2004. Sidstnævntes sproglige spidsfindigheder, jeg-fortæller og varierede musikalske pletskud gør tilmed, at hvert enkelt nummer den dag i dag holder 100 uden for kontekst.

Det samme gælder stort set producerveteranen 88-Keys' albumdebut som mikrofonkontrollør. The Death of Adam, som nydelsen hedder, er velproduceret og velrappet. Og så er tragedien om den (kærligheds)trængende Adam tilmed vittigt fortalt.

88-Keys har rumsteret i den tænksomme del af hiphoppen siden midten af 1990'erne og kan blandt andet bryste sig af beats for Mos Def, Talib Kweli og Consequence. Vi har altså at gøre med en producer fra den sympatiske conscious rap-scene, og når man hertil lægger, at 88-Keys er Kanye Wests hjemmedreng, og at gigastjernen figurerer som executive producer på The Death of Adam, er det naturligt at skrue forventningerne temmelig højt i vejret. Den aldrig ydmyge West udråbte for nylig albummet som det bedste siden sit eget Late Registration fra 2005. Det er måske lige at presse den, for 88-Keys' neosoul-inspirationer lyder lige lovlig tøjlede i længden, men højdepunkterne er drysset ud med gavmild hånd over de 14 numre.

Overtæmmet genistreg

Åbneren "Morning Wood", der handler om at vågne inspireret op ved siden af sin seksualpartner, er som taget ud af Outkasts Speakerboxxx/The Love Below, og 88-Keys refererer da også direkte til 2003's smarteste udgivelse i international popmusik og viser, at han kan bruge hovedet til andet end at dunke med:

"I don't wanna sound rude, but I need head, before she heads home."

Derfra skranter det gevaldigt for hovedpersonen Adam. Efter at være blevet droppet for hårdt viser scorekarlens næste erobring sig ikke helt tilfreds med hans præstation i sengen, og han må ty til viagra (nummeret "Stay Up!") for at komme fit for fight ud til anden halvleg. Da han samtidig løber tør for kondomer, overtaler femme fatalen ham til gå i krig uden beskyttelse.

Herfra rammes Adam af en kønssygdom ("The Burning Bush"), og snart efter viser det sig naturligvis også, at det udspekulerede kvindemenneske ikke brugtep-piller alligevel. Nu skal Adam så til at stifte familie. Han bliver altså far mod sin vilje, mens han døjer med et knust hjerte og udslæt på sin utilregneligt præsterende penis.

En kvindelig og meget afroamerikansk kommentator, der tilpas elegant binder albummets numre sammen med små intermezzi, konstaterer herefter, at livet reelt er ovre for Adam. Han ville ellers bare være forelsket, men sådan kan det gå.

88-Keys leverer med The Death of Adam en lille genistreg, der skal høres fra ende til anden for at være virkelig sublim - ellers trækker den lidt for lidt udskejende produktion ned.

Grådighed hævner sig

Mens The Death of Adam mest vinder på sin homogenitet, taber GhostDeini the Great på sin rodede formular. Albummet er ikke et regulært et af slagsen, men rapperen Ghostface Killahs besynderlige miskmask af gamle numre, begrænset nyt materiale og remixes. Selvom denne anmelders favo-ritrapper fra midt-90'ernes legendariske Wu-Tang Clan atter markerer sig som en af klodens mest originale og heftige rimspyttere, så ender sammensuriet usammenhængende.

Ghostface Killah (opkaldt efter en af karaktererne i de kong fu-film, der oprindelig inspirerede Wu-Tang Clans univers) leverede et af år-tiets rapudgivelser med 2004's The Pretty Toney Album, og intet tyder i bund og grund på, at den 38-årigenewyorker sidenhen har mistet momentum. Det er stadig dunkelt, komisk og konstant energisk, når han ufortrødent flower over sine messingblæsende og forvredne beats, der er produceret af en nogenlunde fast stamme af musikalske frænder.

Spørgsmålet er dog, hvad man egentlig skal med GhostDeini the Great. Som garvet Ghostface-fan har man hørt det meste før, og som rookie betaler det sig bedre at investere i eksempelvis Fishcale og The Pretty Toney Album. Kun to nye skæringer - "Slept On Tony" og "Ghostface Xmas"- byder skiven således på. Det er særligt utilfredsstillende, fordi de begge rykker igennem med nogle dramatiske og intenst orkestrerede strengearrangementer. Den aldrende rapper besidder fortsat en lungekapacitet og et attak, der gør de nye numre til noget nær åndeløse bekendtskaber.

Det samme kan man ikke sige om albummets mange remixes, hvor flere falder fælt igennem. Ikke mindst "Be Easy" med Ice Cube på gæstemikrofon er trivielt repeterende og uden verbalt bid.

Man mistænker Ghost-face Killah for det diametralt modsatte af kollegaen 88-Keys. Nemlig at være grådig og tænke i hits frem for helheder. Det bør aldrig kunne betale sig - og gør det i hvert fald ikke her.

RUSK@INFORMATION.DK

88-Keys: The Death of Adam (Decon Records/VME). Er udkommetGhostface Killah: GhostDeini the Great (Universal). Er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her