Læsetid: 2 min.

Alt om en mor

Alice Sebold skuffer med kulørt portræt af en mildest talt sindssyg familie
12. februar 2009

Alle familier er jo lidt småskøre, men helt galt er det med familien Knightly. Det står klart allerede fra første lovende sætning i Alice Sebolds nye roman, Månens skygge: "Alt taget i betragtning faldt det mig let at slå min mor ihjel." Sebold (født 1963) debuterede med erindringerne Heldig (2001), der handler om dengang, hun som 14-årig blev voldtaget - og en betjent sagde til hende, at hun var heldig, hun ikke blev slået ihjel af voldtægtsmanden. Det var ikke et ord, hun selv havde tænkt på i den situation.

Siden skrev Sebold romanen Her fra min himmel (2003), der fortælles af en dræbt pige, og jeg skal love for, at der heller ikke lægges fingre imellem denne gang. Efter at have slået sin mentalt forstyrrede mor ihjel og lagt hende i fryseren bruger 49-årige Helen Knigthly det næste døgn på at se tilbage på blandt meget andet sin fars selvmord, et trafikdrab af naboens dreng, og dengang hendes mor tabte Helens barnebarn på gulvet. Midt i det hele dukker eksmanden op for at hjælpe til med det blodige rod, men inden da har Helen allerede været i seng med sin bedste venindes unge søn -

Oates' arvetager

Finessen ved Månens skygge er naturligvis, at den handler mindst lige så meget om hvorfor, som om hvad nu? Pointen med det hele har jeg derimod sværere ved at regne ud. I modsætning til de subtilt afviklede historier i de tidligere titler fra Sebolds hånd er der her smurt så tykt på fra start til slut, at handling, dialog og figurer totalt mister forbindelsen med virkeligheden og nærmer sig det følelsespornografiske. Havde det ikke været stærkere, hvis moren var en helt almindelig gnaven pensionist og ikke allerede fra sine unge år en syg og sky tyran med dårlige nerver og et uforløst forhold til sin afbrudte karriere som model? Med andre ord, hvis Månens skygge havde handlet om et troværdigt mor/datter-forhold.

Jeg skal gerne indrømme, at mine forventninger til romanen var høje. I mine øjne har Alice Sebold med sine dystre og velskrevne skildringer af den moderne kvinde fanget i en voldsom verden været godt på vej til at etablere sig som Joyce Carol Oates' arvetager. Månens skygge minder mere den årlige knaldroman fra tågehornet Liza Marklund, dog skrevet med sans for sproget. Så lad os hænge vores hat på det og håbe, at titlen ender som en kulørt parentes i et spændende og vedkommende forfatterskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu