Per er blevet kunstner

1/6

Per har haft lidt problemer med kunderne på det sidste, de vil sgu ikke betale for noget, der ligner noget, der er lavet på en computer, så nu maler Per grove penselstrøg, så man kan se, at det er håndmalet. Og lyse farver på sort baggrund hvor farven ikke går helt ud til kanterne, så man kan se, hvad der er indenunder, uh... Se mig, jeg er kunstner.

De nye håndmalede flader i den tomme geometri er lavet med ensartet håndrysten ligesom en mønster-svampe-vasket væg i firserne, det ligner stonewash eller teaterkulisse-bølge-skvulp i Nykøbingrevyen.

Motivet er stadig geometri for geometriens skyld, nu i form af en serie på 18 malerier forestillende en plade der læner sig op af væggen i et rum. Titlen Coin de atelier, (ja det er fransk og så er det jo tættere på stor kunst) antyder, at det er hjørnet af atelieret, vi har med at gøre. Per siger selv, det er en udforskning af rum, flade og lys. Og fred være med det (denne anmeldelse handler også om menneskehedens befrielse fra kosmisk trældom), det er langt over metafysikkens sengetid, og værkerne forholder sig ikke til noget som helst.

Per er en meget dygtig grafiker, teknikken er overlegen, og han nærmer sig kunstbegrebet - han har ikke været så tæt på i mange år. Men han er også fra en tid, hvor man kunne se en Richter i Tyskland og tage hjem igen på hesteryg og blive berømt for at skrabe i malingen. Og til dem der siger, at han burde anerkendes for at gå egne vegne, findes der kun ét svar: Man skal kunne reglerne for at bryde dem. Per er ganske vist blevet kunstner, men det er ikke noget værkerne har mærket til endnu.

Per Arnoldi, Kunstens Rum på Nivaagaards Malerisamling, Gl. Strandvej 2, Nivå til den 1. juni