Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Stiløvelser fra klog og kedelig elev

Schweizisk debutroman benytter dygtigt et væld af litterære referencer og romantiske symboler, men bliver forudsigelig og kedelig i al sin selvbevidsthed
Kultur
19. februar 2009

Schweiziske Peter Stamm er guf for gymnasielærere. Debutromanen Agnes er nem at læse, den er elementært spændende, og fortællingen er en sand rebus af romantiske symboler og tematiseringer af forholdet mellem virkelighed og fiktion. Skulle man undervise en flok vrangvillige 3.g.'ere i metafiktion, ville den være eksemplarisk, og var Agnes en indleveret skolestil, ville den score topkarakter.

Som roman betragtet er Agnes derimod svært stækket af det skoleagtige præg; intertekstualiteten er fortænkt og forhindrer fortællingen i at sætte af og nå derop, hvor man aner kunstens affiniteter med en inspiration hinsides den flittige elevs møjsommelige stiløvelser.

Fra første linje sætter metafiktion og selvrefleksion ind med de patetiske ord: "Agnes er død. En historie slog hende ihjel."

Historien, der slog Agnes ihjel, er skrevet af hendes kæreste og står at læse i den bog, læseren sidder med i hånden. Kæresten, en unavngiven schweizisk forfatter, der ligesom Stamm har bosat sig i USA for en tid, beskriver, hvordan han ni måneder tidligere indleder et forhold til den sky fysiker Agnes, der forsker i krystallisationsformer, spiller cello og læser om kanoniseret engelsk litteratur i murstens-antologien The Northon Anthology.

Fortællingen voldtager

Agnes får den idé, at forfatterkæresten skal nedskrive deres fælles historie, og i starten går den metafiktive spøg fint. Han beskriver kronologisk og faktuelt, hvordan de mødtes, og de småskændes i al mindelighed om de præcise detaljer. I sin egenskab af forfatter gennemtrumfer han som regel sin version og beskriver videre, hvordan deres fremtid skal forløbe. Det er trivielt, men også uhyggeligt, for læseren får konstant at vide, at fortællinger er fatale. Et optrykt uddrag af John Keats' langdigt The Eve of Saint Agnes fra 1820 varsler således ilde om Agnes' skæbne: "St. Agnes! Ah! it is St. Agnes' Eve - Yet men will murder upon holy days."

Skt. Agnes er helgen for jomfruer og voldtægtsofre, og blev selv forsøgt voldtaget før sin martyrdød. Voldsmændene kunne dog ikke trænge ind i hende, for de blev mirakuløst ramt af blindhed. I overført forstand gør det samme sig gældende for forholdet mellem Agnes og hendes forfatterkæreste. Via sin fortælling forsøger han at trænge ind i, eller bemægtige sig, hendes sky sind, men bestræbelsen resulterer i, at hun til slut forsvinder helt for ham - ganske vist ikke på St. Agnes Eve, men nytårsdag, som jo også er en hellig dag.

90'er-romantik

Da Agnes udkom i Schweiz for 10 år siden, gjorde den Peter Stamm berømt i hjemlandet og blev efterhånden oversat til hele 19 sprog. Hidtil er Stamm ikke blevet udgivet på dansk, men når Forlaget Rosenkilde Bahnhof gør det nu, er det måske, fordi Stamm stilistisk og tematisk har en del til fælles med den kølige, minimale 90'er-prosa, som blandt andet Helle Helle og Naja Marie Aidt efterhånden har gjort så populær i Danmark.

I Agnes falder sneen tungt på bogens første og sidste sider og signalerer, som en mørk vinterskov i romantikken, snarlig død og udfrielse fra kroppens fængsel. Teknisk set forløses de romantiske symboler perfekt ved bogens slutning, men problemet er, at det bliver for selvhøjtideligt og forudsigeligt hos Stamm, for teksten er gennemkontrolleret og tillader ingen fri fortolkning. At navnet Agnes eksempelvis er usædvanligt og skal kobles sammen med digtet om Skt. Agnes, bliver overtydeligt understreget af, at Agnes' amerikanske venner finder hendes europæiske navn mærkeligt. På samme måde bukkes hver eneste lille detalje eller detektiviske spor i neon, og de korte sætningers prosaiske tone åbenbarer sig som et skingrende falsk 'tænk-selv-videre!'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her