Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Store hule træer

Kultur
13. februar 2009

Bedømmelse 4/6

Det skal forestille et samfund med træer, flag og huse af træ. Det er malet som om det er træ, og der er tilføjet forskellige virkelige detaljer hentet fra træer og huse af træ, såsom knaster, ventila-tionsriste, små trapper, tagpap, en antenne og kunstigt græs. Desuden er hvert enkelt værk sammensat af flere forskellige lærreder, som mursten i et hus.

Forslund drømmer altså om værkets umulige fuldbyrdelse, at postulatet bliver til virkelighed, at han virkelig har skabt et nyt lille samfund. Han er svensker (mange træer), værkerne forestiller træer, og materialet ligner træ.

Altså en ny omgang Triple-A, som selvfølgelig ikke findes, men alligevel sætter nogle tanker i gang. For kan man få postulatet og virkeligheden til at nærme sig, og i så fald, hvilken af de to skal man skære i? Forslund har for eksempel lagt sin by øde, da kød og blod er en svær barriere, når man skal lege Gud, byggematador eller iværksætter.

Intentionen er god, tonen er alvorlig, udførelsen er overlegen, den syntetisk kubistiske opdatering er selvsikker, der er ikke noget at grine af, altså typisk svensk, og derudover er der noget majestætisk over de formelle og minimalistiske værker, der i omfang er ret store.

Men der er også bananskræller i Wood Nation, det glider lidt i Benjamin Button, et eksperiment der ikke udspringer af en indre nødvendighed, men en langhåret idé. Det ligner mere advokatkunst, end noget der virkelig har noget på hjerte.

De små pussenuttede knaster og vinduer og døre leder tankerne lidt for langt i retning af julekalender. Og ligesom en by uden mennesker godt kan virke en smule forladt, så gør udstillingen det også.

Wood Nation hos Galerie Mikael Andersen, Bredgade 63, København K til den 21. februar

Serie

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her