Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hvor ved professor Thyssen det fra?

Ole Thyssen har skrevet en bog om nationalstater og deres betydning i det nye verdenssamfund. Bare den dog havde været fem sider kortere
Ole Thyssen har skrevet en bog om nationalstater og deres betydning i det nye verdenssamfund. Bare den dog havde været fem sider kortere
Kultur
19. februar 2009

Der er de, der mener, globaliseringen er den nye altdominerende kraft i verden: At mennesker og samfundsøkonomi, sikkerhed og sociale forhold ikke kan tænkes uden at tænke globalisering ind. Og så er der den modsatte lejr. De, der mener, at betydningen af globaliseringen er stærkt overdrevet: At når det kommer til krig og fred og alt det andet, der virkeligt betyder noget, er det i sidste ende nationalstaterne og deres indbyrdes magtforhold, der er afgørende.

Mellem de to lejre er der også et tredje hold bestående af folk, der ser globalisering her og der og alle vegne, men samtidig også mener, at nationalstaten i dens gode gamle form stadig spiller en væsentlig rolle som regulerende myndighed i den globale verden.

Med sin nye bog Verdenssamfundet slutter Ole Thyssen sig til dette tredje hold - onde tunger ville nok sige tredjeholdet fordi mellempositioner altid har noget gråt og ufarligt over sig. Ole Thyssen, der er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, beskriver i sin bog, hvordan forholdet mellem stater og deres borgere i dag bliver forrykket af nogle overordnede globale kræfter, som er ens for alle mennesker i verden - uanset om de bor i Kastrup eller Kansas.

Behov for nationalstaten

Thyssens pointe er nemlig, at over de enkelte borgere og deres samfund er der en række systemer, 'verdenssystemer' kalder han systemerne, der forsyner verden med et fælles 'sprog' og målestokke, der betyder, at alle kan sammenligne sig og konkurrere med alle.

Der er ti af den slags verdenssystemer med hver deres kode. Det politiske er et af systemerne, og i dette system er magt den særlige kode; enten har man som magthaver magten, eller også forsøger man som opposition at få den. Politikken kan være forskellig fra land til land, men koden er den samme verden over.

Et andet system er videnskab med koden viden, som enten kan være sand eller falsk. Mere kompliceret er det ikke, på trods af at Thyssen ofte - som sit teoretiske forbillede sociologen Niklas Luhmann - skriver tungt og komplekst.

Verdenssystemerne er overvældende i den forstand, at ingen kan undslippe dem. Verdenssystemerne styrer hver deres del af den globale virkelighed, og de har ført til, at virkeligheden er blevet kosmopolitisk, og at nationernes grænser er opløst. At nationernes grænser er opløst, betyder dog ikke, at nationalstaterne er blevet opløst.

Nej, - skriver Thyssen - nationalstaten er derimod en global succes, og den har uerstattelige funktioner i forhold til at tæmme verdenssystemerne. Behovet for, at staten opretholder social orden, har for eksempel aldrig været større, når strømme af grænseoverskridende kapital hver dag flytter sig og river lokale samfund op med rødderne. Denne del af bogen, hvor Thyssen, efter lange indledende sociologiske øvelser, slipper foden fra den abstrakte speeder og i stedet beskæftiger sig med nationalstatens berettigelse i verdenssamfundet, er bogens mest interessante.

Mangler dokumentation

Verdenssamfundet er en bog om verden, og det er også dens største problem. Ole Thyssen gør sig mange gode tanker om globaliseringens konsekvenser og de systemer, der binder verden sammen på nye måder.

Hele tiden ud fra Luhmanns idé om, at fordi et system er lukket, er det også åbent, fordi det forholder sig til sine omgivelser med sine egne koder. Man kan sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om noget så tvetydigt som globaliseringen i dens helt brede både sociale, økonomiske og kulturelle betydning på nogen måde kan indfanges af en så entydig og dybest set totalitær teori, som systemteorien er, men Thyssen bruger Luhmann overbevisende.

Problemet er, at Thyssen vil mere, end hans bog kan. Alt for mange steder kan han ikke lade være med at bruge sin 'verdenssystemteori' til at beskrive verden. I stedet for bare at beskrive sin verdenssystemteori. Det ville naturligvis have været prikken over i'et, hvis bogen bragte ny indsigt i verden og den måde institutioner og holdninger har forandret sig på i 'den nye kosmopolitiske virkelighed'.

Bogen har bare slet ikke den nødvendige empiriske tyngde, blottet for egentlig data, som den er, til at understøtte Thyssens påstande om, hvordan verdenssystemerne forandrer verden.

Det er ganske enkelt ikke overbevisende kun at bruge en seddel, Condoleezza Rice en gang skrev til præsident Bush under et møde, hvorpå der stod, at hun skulle på toilettet, til at dokumentere, hvordan den offentlige og private person generelt befinder sig i et større indre pres i verdenssamfundet.

Men på det niveau bliver forandringer af holdninger og samfund gennemgående dokumenteret i bogen. Som læser spørger man derfor alt for mange gange sig selv: Hvor ved professoren det fra? Og svaret er alt for mange gange: Ingen steder fra eller fra en bog af Luhmann, der - skrevet med al respekt for den store tyske sociolog - ikke ligefrem er kendt for sine feltstudier.

Thyssen skrev en gang den måske bedste danske bog om ledelse og værdier i organisationer. Det niveau kommer Verdenssamfundet desværre ikke op, men som en bog fra den tredje vej inden for globaliseringsteori er den spændende at læse. Især hvis man også er til Luhmann. Læser man bogen, bør man dog springe de sidste fem sider over. Thyssen må - i disse finanskrisetider - have følt, det var på sin plads med en opsang til kapitalismen, men resultatet er, at bogens afslutning falder fra hinanden i en skinger - og igen fuldstændigt, udokumenteret - dundertale mod degenererende forbrug og de onde onde reklamer, som man skal tilbage til en pamflet fra de røde 1970'ere for at finde lignende.

Hvad mener de andre om Verdenssamfundet - et filosofisk essay?

Læs Mikael Jalvings anmeldelse i Berlingske

Læs Dennis Nørmarks anmeldelse i Jyllandsposten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Jeg glæder mig til at læse de sidste 5 sider. Det virker lidt som om Thyssen træder mediet over fødderne her. Det er der også grund til:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-51.pdf

Michael Gudnæs

Ja, jeg vil også prøve at låne bogen så jeg kan læse de sidste fem sider. Man trænger sg'u til lidt opmuntring i disse mørke dage!

Kasper Frausing

Thyssen skrev en gang den måske bedste danske bog om ledelse og værdier i organisationer.
Undskyld mig, hvad er det for en bog?

"Thyssen må - i disse finanskrisetider - have følt, det var på sin plads med en opsang til kapitalismen, men resultatet er, at bogens afslutning falder fra hinanden i en skinger - og igen fuldstændigt, udokumenteret - dundertale mod degenererende forbrug og de onde onde reklamer, som man skal tilbage til en pamflet fra de røde 1970'ere for at finde lignende. "
----------------------------

Ja - nu må folk da snart være kommet videre end 70'erne - for hvordan i alverden skulle kapitalismen - som jo stort set ikke har nogen magt - have nogen andel i nogen som helst af denne verdens ulykker ?