Læsetid: 3 min.

Hvis Europa var blevet opdaget

Kontrafaktisk fortælling om opdagelsen af Europa er tematisk spændende , men litterært er det dårligt håndværk
26. marts 2009

Tænk hvis det var os, der var de andre. Det er helt sikkert godt for både udsynet og selverkendelsen af og til at forfølge den tanke, om så bare ved at vende globussen på hovedet, at prøve at finde lille Europa på et kort over Kina eller det amerikanske kontinent, eller mere seriøst at fordybe sig i verdenshistoriens detaljer. Vi har brug for at få punkteret den indbildning, at vi i Europa lever på jordens vigtigste plet, har opfundet alt, hvad der er værd at opfinde, og lige nu er på det højeste udviklingsstade nogensinde.

Argentinske Federico Andahazi hjælper os i sin seneste roman, Conquistadoren, med det tankeeksperiment, at det måske lige så godt kunne have været os i Europa, der var blevet opdaget som en 'ny verden' af opdagelsesrejsende fra en anden højtudviklet kultur, nærmere bestemt den aztekiske.

Titlens conquistador er den unge Quetza, hvis særlige opvækst gør ham til en fremsynet udbryder i den præcolumbianske bystat Tenochtitlan, Mexico Citys forløber. Han er født af et undertrykt folk, er som spædbarn nær ved at blive ofret til krigsguden Huitzilopochtli, som fordrer mange hjerter og meget blod, men reddes af et medlem af De Vises Råd, der tror på, at de bedste kræfter i samfundet bør vies til dets udvikling frem for at blive ofret til guderne.

Denne krigstrætte, civilisationsfremmende gamle mand opkalder sin adoptivsøn efter livets gud, Quetzalcoatl, en mytologisk skikkelse, der ligesom mange andre guder, skikke og bygninger i romanen er hentet fra den faktiske historieskrivning. Quetza bliver en formidabel bådebygger, kalenderudvikler, og praktisk nok også kriger, men først og fremmest er han et menneske, der interesserer sig for andre kulturer, på tværs af samfundsklasser, stammeskel og oceaner.

Mangelfuld dannelse

Med forskellige mere eller mindre overbevisende handlingselementer som skelet får Andahazi fremmanet den aztekiske verden for os og får, endelig, halvvejs i romanen sendt Quetza ud på opdagelsesrejsen. Lige siden det introducerende kapitels hyldest til denne Europas opdager har vi vidst, at det var det, han skulle, og måske derfor er det skuffende, at fortællingen her bliver meget mindre indlevende og mere etnografisk og historisk refererende, end godt er. For nu vil vi jo vide, hvordan vi selv opleves som 'de andre'. Der er enkelte sjove og tankevækkende observationer om sygeligt blege spaniere, om afguden på korset, ypperstepræsten i Rom og den dårlige hygiejne, mangelfulde dannelse og altdominerende guldtørst blandt disse europæere. Men fortællingen har mistet pusten, og det sidste spændende kapløb mellem Quetza og Columbus - som han møder hos den spanske dronning - bliver, uden at jeg skal afsløre resultatet, et antiklimaks.

Etnografisk roman

Det er et spændende tema, Andahazi har valgt, og man skal læse romanen for dens alternative syn på de etnografiske detaljer. For danske læsere er det også sjovt, at det antydes, at vikingerne opdagede Amerika længe før Columbus. Sprogligt er det en oplevelse at blive introduceret for alle de tl-navne og andre eksotiske ord, hvortil kan tilføjes, at oversættelsen fungerer fint. Men litterært er romanen uspændende og langt hen ad vejen dårligt håndværk. De meget korte kapitlers overskrifter virker som hjælpesnore til forfatteren og generer egentlig bare læseren.

Nok så vigtigt er det, at den genrebestemte dobbelthed i perspektivet - at det både er Quetzas personlige historie og først den aztekiske kultur siden den europæiske, der skal formidles - balancerer dårligt. Etnografien dominerer på bekostning af en troværdig, interessant hovedperson med et projekt, man kunne leve sig ind i. Hverken frygt, glæde eller overraskelse kommer særlig godt igennem, når den mand, der oplever, samtidig er så optaget af at beskrive alt omkring sig meget konkret og pædagogisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu