Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Fornem finale fra Cuba

Leonardo Padura sætter et perfekt punktum for sin Havana-kvartet
Kultur
16. marts 2009

»Han åbnede øjnene uden frygt, men med visheden om, at han havde nået den forfærdende alder af seksogtredive, og at det ville blive hans sidste dag som politimand, og det han så var ikke i stand til at overraske ham: En fiskebowle, der var tom, en seng, der kun var optaget

i den mest indsunkne halvdel, et par bøger, der var fyldt med støv, udskudt længsel og misundelse, en flaske Caney-rom, der var vredet tør som en klud, en fremtid der var mørk og truende, samt
– indrammet af vinduets snævre vinkel – et stykke himmel, der igen havde denne stædige blå farve.«

Så kort kunne man fortælle historien om den klassiske politimand, der er ensom, fordrukken og på vej på tidlig pension. Heldigvis er den cubanske forfatter Leonardo Paduras hovedperson, politimanden Mario Conde, mere facetteret end som så, og det træder særlig tydeligt frem i denne afsluttende krimi i Havana-kvartetten, som forlaget Sohn velgørende har udgivet gennem de senere år.

Mario Conde og hans sære venner – den tykke Carlos og dennes mor, Josefina, den småkriminelle Røde Candito, Haretand, Andrés og ungdomsdrømmen Tamara – er atter skønt selskab; fulde af fantasier om mad, der slet ikke kan opdrives på Cuba, sofistikerede spark til den politiske elite i det diktatoriske land samt en kraftfuld kærlighed til den smukke og sørgmodige ø.

Denne gang tvinges Mario Conde til at opklare sin – efter eget valg – sidste kriminalsag. Han har ellers besluttet sig for at gå på pension for at blive fuldtidsforfatter og skrive om elendigheden for at redde sin forstand:

»Han blev simpelthen nødt til at skrive, presse citronen, få bylden til at revne, tømme tarmene, udspytte det bitre mundvand, udføre den radikale operation og begynde at være sig selv.«

Men Conde får først lov at slippe ud af politiets klør, når han har opklaret mordet på Miguel Forcade Mier, der er blevet fundet ud for kysten af nogle lokale fiskere. Forcade er ikke bare blevet myrdet – hans kønsorganer er også skåret af, og det tyder på noget andet end et gement rovmord.

Sidste bog om Conde

Miguel Forcade er vendt tilbage til Cuba efter at have boet i eksil i Miami siden slutningen af 70’erne, tilsyneladende fordi hans far er syg. Men hurtigt viser sagen sig at have tråde tilbage til Forcades fortid som leder af ekspropriationerne af borgerskabets kunstskatte, som foregik kort efter revolutionen i 1960’erne. Forcade er altså retur i hjemlandet for at hente noget værdifuldt fra fortiden. Men hvad, og hvem har interesse i at myrde ham?

Gennem Mario Condes uforlignelige evne til at gennemskue mennesker og intriger oprulles historien, der går helt tilbage til 1600-
tallet.

Selv om opklaringen af mordet på Forcade er drivkraften i fortællingen, er forbrydelsens opklaring som altid det mindste af det hele. Godt det samme, for intrigen er ikke super saftig. Cubansk efterårslandskab er først og fremmest historien om venskaber og melankolske mennesker, der søger at leve et meningsfuldt liv i den bedste og værste af alle verdener, korrupte Cuba.

Med denne fjerde krimi har Leonardo Padura – der fik sit internationale gennembrud med netop denne Havana-kvartet – leveret en fin afslutning på historien om Conde. Derfor kan man ærgre sig afsindigt over, at der ikke kommer flere fortællinger om den klassiske og dog uortodokse kriminalmand fra en helt anden verden end den, vi er vant til at læse krimier om. I Cuba er der nemlig mere på spil i både sprog og spænding end i de sædvanlige nordiske, britiske og amerikanske bestsellere. Vi kommer til at savne ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her