Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Fra Greenwich til Gulag

Journalisten Andrew Meier tegner et levende portræt af kommunismens guldalder i sin fængende bog om en forsvundet spion
Kultur
26. marts 2009

I sensommeren 1992 stod Boris Jeltsin på sit kontor i Kreml og viftede med nogle papirer foran en amerikansk diplomat. Præsidenten solede sig i glansen af 'Den anden russiske revolution' og havde besluttet sig for at overdrage en del hemmelige notater om amerikanere i Stalins tjeneste for at gøre et godt indtryk på Washington.

En af dem, der var nævnt i disse notater, var den amerikanske spion Cy Oggins, hvis skæbne Andrew Meier siden blev besat af. Den amerikanske Time-korrespondent i Rusland drog i 2000 op til den enorme Gulag Norilsk for at skrive en artikel baseret på interview med overlevende fra Stalin-tiden. Her hørte han om en amerikansk professor, der var endt som offer for diktatorens udrensninger.

Da den lunefulde Jeltsin allerede i efteråret 1992 havde lukket KGB-arkiverne, og Putin på det nærmeste havde forseglet dem siden, var der ingen hjælp at hente fra den front. I stedet besluttede Meier sig for at gå egne veje i forsøget på at finde ud af, hvem Oggins var, og hvad der var hændt ham.

Anstrengelserne skulle tage otte år og foreligger nu på dansk i Franz Berliners ferme oversættelse og med titlen Spionen der forsvandt; en medrivende, indsigtsfuld og detaljemættet journalistisk thriller af den slags, der vil stjæle nattesøvn og gøre sig godt på hylden ved siden af blandt andre Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden og Lawrence Wrights Al Qaida - Vejen til 11. september.

Jagten på revolution

Cy Oggins blev runden af en tid og et sted, hvor "hvad der bestemte en ung mands venner, studieområde og frem for alt hans fremtid, var hans politiske holdning", som Meier skriver. Oggins startede på Columbia University i 1917, hvor både verden og universitet var præget af uroligheder, der krævede, at man tog stilling. Som så mange andre af den generation og i det miljø valgte han kommunismen.

Sammen med sin kone Nerma var Oggins med til at demonstrere mod blandt andet USA's indtræden i krigen og for bedre forhold til arbejderklassen. Målet var 'Verdensrevolutionen', og fra Greenwich Villages bohemecafeer og strejkerne i Chicago gik det da også siden til Tyskland, Frankrig og Kina, hvor ægteparret angiveligt spionerede mod eksilrussere og meget andet for OMS, Kominterns afdeling for international kommunikation, og Stalins sikkerhedstjeneste OGPU.

De har med andre ord været relativt højt på strå, og en af de mange gåder, der driver Meiers fortælling, er, hvorfor Oggins endte sine dage i Norilsk.

I forsøget på at finde svar på sine spørgsmål rejser Meier i sporet på Oggins, han leder i FBI-arkiver, interviewer folk, der har undersøgt KGB-arkiver, læser erindringer fra tidens politikere og diplomater samt refererer til venstredrejede legender som Eugene Debbs, John Reed og Sidney Hooks, i hvis memoirer ægteparret Oggins optræder med skæg og blå briller.

Falske dollar

Flere steder, som her, hvor det handler om pinsen 1928, hvor en halv million arbejdere demonstrerede i Berlin, må forfatteren konstatere, at "ingen dokumenter beviser, at Cy og Nerma stod mellem de kæmpende, men det er svært at forestille sig, at de gik glip af chancen."

Andetsteds beretter Meier om dengang i efteråret 1929, da Sovjets militære efterretningstjeneste trykte så mange falske dollarsedler, at de købte en af Berlins ældste banker og lod sedlerne sive "ind til det amerikanske skattevæsen fra Shanghai, Havana, Montreal, Bukarest og selv New York".

"Var Cy og Nerma involverede?" spørger Meier, der indrømmer, at han selv tvivler derpå, men at de næsten helt sikkert kendte mændene bag planen. Vi stifter også bekendtskab med blandt andre The Cambridge Five, Hoover, anarkisterne i New York samt mesterspionen Sorge, og selvfølgelig runder vi alle tidens skelsættende politiske øjeblikke fra mordene på Liebknecht og Luxemburg til dannelsen af FBI.

Intet af det som nævnt noget, der kan føres bevis for, at ægteparret Oggins har oplevet på nært hold. Men alt sammen - bortset fra den lidt vel tunge gennemgang af årene efter Anden Verdenskrig, hvor fortællingens markante figurer skal følges i graven - noget Meier bruger til at løfte en relativ spinkel historie til et dramatisk portræt af, hvad der skabte og ødelagde kommunismens guldalder.

Skulle det ikke være grund nok til at læse Spionen der forsvandt, så gør det eventuelt for historien om Cy og Nermas i dag pensionerede søn, der blev forladt af sin far som syvårig. Et par enkelte breve fra Cy fik han i en kort periode fra steder rundt omkring i verden - og resten af sit liv har han samlet på frimærker fra fremmede lande -

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her