Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Høje forventninger blev ikke indfriet

Torsdagskoncertens svenske uropførelse og finske kending fik ikke bragt os langt væk fra den ørestadske pløremark
Kultur
14. marts 2009

Torsdag aften, hvor vejrguderne endnu engang havde valgt at sende det, som jeg hørte én kalde for iskoldt had, ned fra himlen gennem en hel dag, nemlig den karakteristiske martssne, der minder mere om spyt end om nedbør, skulle den blå kasse være rammen om en uropførelse af den svenske komponist, Rolf Martinssons Orchestral Songs.

Hvad enten man kom fra metroen eller havde stået i kø til at betale sine 60 kroner i automaten på den skumle parkeringsplads, ankom man altså med disse klatter i håret og lidt mere forsinket end ønsket.

Men sådan er marts og det er jo netop her, musikken spiller en rolle: at tage os et helt andet sted hen, så hurtig som mulig.

På scenen denne aften var Malmø Symfoniorkester dirigeret af Vassily Sinnaisky og med mezzosopranen Anne Sofie von Otter som solist.

Rolf Martinssons nykomponerede værk er et bestillingsstykke til Malmø Orkestret, som har valgt at uropføre det i København, inden de tager det videre til opførelse i Sverige og Storbritannien.

Som opvarmningsmusik spillede Malmø symfonikerne et uddrag af Edvard Griegs Peer Gynt-suiter.

Det første man hæfter sig ved, er, at der sidder nogle fremmede i vores nye sal, og at de i øvrigt ser ud til at føle sig mere hjemme eller i hvert fald er helt uneurotiske med den. Alle spillede velartikuleret og sikkert. Lidt artigt måske, men Sinnaisky er også meget styrende og viser alt i detaljer. Det kan det godt blive lidt stavende af. Dejligt for så vidt, at det bliver velartikuleret og udsagnssøgende, kedeligt for så vidt at det bliver - ja, stavende, og derved lidt kort i tanken.

Rolf Martinssons Orchestral Songs er skrevet til digte af Emily Dickinson og inspireret af hendes skrivestil. Orkestersangene er delt ind under tre overskrifter: Songs of Love, Songs of Nature og Songs og Life. Allerede her bliver man lidt skeptisk - hvorfor nu denne orden i poesien fra en digter, der selv gik rundt og skrev på alting, ganske uden orden? Songs of Love lå stilistisk set i den musicalagtige ende, som eksponeret kærlighed og Songs of Nature holdt sig ligeledes i den lettere genre i den første sats, hvor egernet sagde 'diddeliddelid' og havet klaver-'klimmelim' og torden 'bombommelom'. Så meget for intuitiv kompositionsteknik. Men i As imperceptible as grief begyndte smukkere og mere dragende klange at præge musikken, så man godt kunne tænke Mahler og nyde, at effekter blev sprunget over til fordel for mere kompleks arbejdende musik.

Anne Sofie von Otter er stadigvæk en imponerende sanger i al sin råstyrke. Teknisk set manøvrerer hun sig gennem hvad som helst og med anstand. Hun kan kikse en høj tone, så man synes det er komponisten, der er håbløs i stedet for hende, og hun kan styre hele musikken med sin tilstedeværelse, sin sikkerhed og sin smukke stemme. Det er altid lidt for pænt, men til gengæld helstøbt.

Hvis jeg inde i mit hoved forestiller mig Sibelius' 2. Symfoni kombineret med akustikkens lækre sprøde tekstur i den nye koncertsal, er det et perfekt match, og jeg hører allerede, hvordan den berusende musik skal slibe sig på det varme træ med nordisk livsvilje, langt fra gotisk rumlen og efterklang. Men selvom jeg lavede tricket med at holde mig for næsen og blæse luft ud gennem ørerne, kunne jeg aldrig få det helt som i drømmen. Måske fordi akustikken stadig er en kende for tør, måske fordi orkestret spillede ret så vandret og éndimensionelt, måske fordi jeg selv havde for høje og for bestemte forventninger. Jeg var imponeret over de enkelte musikere og stemmegrupper i Malmøs Symfoniorkester, dejlige solister og flot ensartethed, men synes ikke man kom langt væk fra Øresundsregionen denne aften, hvor det forblev fastetid både inde og ude.

Torsdagskoncert, 12. marts 2009, kl. 20.00 Koncertsalen. Malmø Symfoniorkester og Vassily Sinaisky. Solist. Anne Sofie von Otter. Edvard Grieg: Peer Gynt-suiter, uddragRolf Martinsson: Orchestral SongsJean Sibelius: Symfoni nr. 2

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her