Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kloakvand fra Jokerens smeltede sind

Der mangler hverken hit eller hårdtslående lyrik på Jokerens nye album, der byder på pionerens stærkeste og mest dunkle rim i det meste af et årti. Og det siger ikke så lidt, selvom man godt kunne have været et par skæringer foruden
Kultur
3. marts 2009
Dansk stodderraps faderfigur har stadig esser i ærmerne, og han strør dem lindt ud over sit tredje soloalbum, -Den torstige digter', mener Rune Skyum-Nielsen.

Dansk stodderraps faderfigur har stadig esser i ærmerne, og han strør dem lindt ud over sit tredje soloalbum, -Den torstige digter', mener Rune Skyum-Nielsen.

Lars Bech

Så er der dårligt nyt til haderne. 35-årige Jesper 'Jokeren' Dahl er tilbage med manér og dårlige manerer.

Dansk stodderraps faderfigur har stadig esser i ærmerne, og han strør dem lindt ud over sit tredje soloalbum, der næsten ikke kunne andet end skuffe oven på et par års sejt tilløb og en udskældt reklameduet med DSB's Harry-dukke. Men Jokeren holder høj røg, og der er flere op- end nedture på 'Den Tørstige Digter, som er en rå og krakeleret reportage fra det voksne livs solskins-og skyggesider.

Efter den vellykkede 'Alpha-Han' fra 2003 og den mere jævne 'Gigolo Jesus' fra 2005 leverer rapperen et sammensat album, der beviser, at han langt fra kører på de sidste benzindampe. Efter 14 år på mikrofonen har veteranen stadig brændstof til adskillige skarpe tekster og leveringer.

Jokeren er således sulten på 'Den Tørstige Digter', og han river os ind i et kompliceret univers, hvor han begår sig som far, levemand, pralhals, dommer, fredsmægler, fattigrøv og såret elsker.

Produktionerne er overvejende elektroniske og barberede - ikke noget g-funk her - og de mange forskellige beatleverandører (svenske Mango & Steff, finske MGI, Ezi Cut, Copenhaniacs, Sune Wagner, Nexus og Budda & TOM) slipper stort set alle pænt fra indsatsen.

Vand under broen

Vi lægger ud med albumåbneren 'Respekt'. Der bliver pisset territorier af, og Jokeren slår lige fast, at man aldrig er for stor til at afkræve sin respekt. Han spytter tværtimod for den, gør han, selvom der hates løs fra alle sider, og han selv har implicit travlt med at forsvare de senere års karrierevalg. Måske står han ikke ved dem alle - trods alt.

Førstesinglen 'Gå Væk' med den gamle Madness 4 Real-makker Blæs Bukki er en dancehall'et Bikstok-sag, som forholder sig til pionerstatus og påtager sig en noget bidsk mentorrolle for knægtene fra den nyeste skole.

"80'erne er færdige, få dem væk i en fart," konstaterer en lunefuld og kryptisk Bukki, og det har han jo så evigt ret i.

Gode sager, men ikke særlig karakteristisk for resten af albummet.

På titeltracket teamer Jokeren op med en veloplagt Yepha, og den electrodrevne sag er snildt pladens mest intense lytter, selvom tre blærenumre i træk altså er trægt at skulle igennem.

Så er det straks mere udfordrende at lægge øre til 'Battler Med Spøgelser', der lyder som en hilsen til en af de gamle raphomies, der ikke er så meget homie længere:

"Han opfinder et problem / han fronter, laver en beef, når der ikke er én," rapper Jokeren uden at nævne navne. Det er heller ikke nødvendigt, hvis man har fulgt med i dansk raps seneste skærmydsler. Med andre ord snakker vi vand under broen, som hiphopperne siger temmelig tit for tiden, thi vi skal alle sammen videre i teksten, og nummeret kunne også omhandle hans egne skeletter i skabet. Dem er der tilsyneladende ikke blevet færre af siden sidst.

Så skål da

'Den Tørstige Digter's mest fængende nummer er den småmagiske 'Sig Ja', hvor en såret og håbefuld Jesper Dahl erklærer sit barns mor sin udelte kærlighed, mens Joey Moe manipulerede omkvæd fuldender det tæt på fænomenale Ezi Cut-popnummer. Forårshittet er i havn.

Der er også noget, der gør ondt i hjertet på 'Den Eneste Anden', som efter min ydmyge mening byder på Jokerens bedste tekst siden 'Dommedag Nu' fra 2001.

Skæringen handler om ikke at kunne holde på damerne i sit liv og lyder grangiveligt som en slags duet med ekskæresten Szhirley, der jo både optrådte på Den Gale Pose-pladerne og var genstand for den mindre flatterende 'Kvinde Din (Møgluder)'. Måske var ørehængeren tænkt sådan, men bookletten afslører, at vi i stedet har at gøre med den tidligere Juice-sangerinde Maria Hamer. Parløbet byder blandt andet på følgende linjer:

"Og jeg kan ikke finde en vej ud af mørket / min hånd den er kold, mit smil det er størknet / Jeg er helt ædru, solen skinner, jeg har ramt bunden / Jeg kigger op på den blå himmel fra afgrunden."

Og han bliver ved:

"Mit sind er sort som kloakvand, der vælter ind / som et Dalí-maleri midt i et smeltet sind /

Vi lever drømmen, lille hus, lille bil / lille barn, lille hund, lille pik, lille - smil."

Bang, så kan I bare komme an, alle I friske knægte på blokken!

'Den Eneste Anden' topper et varieret og aggressivt album, der dog også rummer et par fæle flop. Især den fingerpegende og jantelovslugtende 'Wauw' er til at blive i dårligt humør over, mens rimene i 'Giftig' er forbløffende primitive:

"Du' smuk, jeg' er sej / kom og stik af med mig / for smukke, du' lækker / du er en kæmpe frækkert" er altså ikke Jokeren i sit stiveste puds - eller stiv pik og håret tilbage.

Med hele 14 numre kunne de to missere med fordel være siet fra, uden at der var gået skår af den tørstige digters høkerbajer. Skål til ham.

Jokeren: Den Tørstige Digter (Flamingo/Universal). Er udkommet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her