Rasmus Bjerg skaber sin egen, sejrende Jeppe på Aalborg Teater. Nej, nej, ikke i Jeppe på Bjerget, for det er slet ikke den forestilling, der spilles. Men Rasmus Bjerg har Jeppes evne til at skabe en figur, som umiddelbart er en taber, men som altså viser sig at være kløgtig og fornuftig og følsom på en måde, som gør ham til tilskuernes ven.
Rasmus Bjergs suverænt underspillede selvmordskandidat er i hvert fald med til at gøre Nikolaj Erdmans russiske nihilisme fra 1928 umiddelbart vedkommende for et dansk publikum i 2009. Og opsætningen af Selvmorderen er i det hele taget en vellykket affære: Med et sprudlende ensemblespil fra de 19 Aalborg-spillere i en opsætning, der hylder teatrets dekonstruktion med et oprigtigt scenekaos, der er langt muntrere end de fleste af de tyske instruktioner, vi ellers bliver bedt om at falde på halen over i København.
Hos Selvmorderen i Aalborg er parodien ægte og fysisk: En medisterpølse er en medisterpølse, og en fed mand er en mand med en fed mave, der har fået alt for meget medisterpølse. Lige til at forstå. Lige som en desperat kvinde er en kvinde, der ikke helt kan ramme læberne med læbestiften. Sådan er det!
Mr. Nobody
Det er den norske instruktør Hans Henriksen, der har iscenesat stykket. Henriksen har russisk flair og opsatte f.eks. Tjekhovs Tre Søstre på Aalborg Teater i sidste sæson. Men med stykket af Nikolaj Erdman (1900-1970) har han allieret sig med ensemblet og dets toptunede sprogfornemmelse. Oversættelsen af den russisk-trofaste Kjeld Bjørnager er nemlig blevet opdateret med alverdens aktuelle referencer, så stykket snarere virker som vellykket revy end som 80 år gammel 'imaginistisk' russerdramatik.
Scenetolkningen ser stykket i lyset af tidens trang til berømmelse - også trangen til bare at være berømt for at være berømt. Og eftersom Rasmus Bjergs anonyme hr. Preben O. Hansen er en arbejdsløs Mr. Nobody, så er det svært for ham at opnå primetime sendetid i tv. Løsningen er derfor, at han skal blive berømt for at have begået selvmord ...
Barmbulner fra Tyrol
Her går forestillingen i komiske loops. Karin B. Heimeier spiller hr. Hansens udtværede hustru med opgivende sjokken og vred pande, mens Marianne Høgsbro giver den hele armen som ulidelig svigermor med hånetrang og opportunistisk glatten-ud. Ikke underligt at denne Jeppe har lyst til at forsvinde fra det hele.
Blandt de mange, der har lyst til at spinde guld på hans forestående selvmord, er Ulver Skuli Abildgaard som et ualmindeligt ulækkert, dumt svin og Jens Gotthelt som munter mediespinner med forstørret selvværd. Martin Ringsmose spiller sit eget selvironiske kunstnerbrand med hippe briller og hårvoks, mens Nanna Buhl Andresen bulner med barmen og spreder stemmeguld omkring sig som fatalistisk Afrodite i tyroleroutfit og knæstrømper.
Det er vanvittigt - og det minder besnærende meget om virkeligheden. Også selv om Palle Steen Christensen har barberet sin scenografi til en munter urskive og nogle papfigurer med håndmalet charme fra tegneseriens skudsikre æstetik.
Samtidig er kostumerne nogle af denne teatersæsons mest interessante. Astrid Lynge Ottosen har designet kostumer, der på samme tid er Føtex-realistiske og Dior-makabre. Hendes bud på årets begravelsesoutfit til 'sørgende enke' er vidunderligt satirisk - 'Er du til slør eller solbriller?' - og hendes djævelske bedemandsdragt bør give danske bedemænd noget at tale om på næste årsmøde. Dette satiriske kostumedesign sniger sig langt ind i make-up'en, ligesom hos f.eks. designeren Anja Vang Kragh: På Aalborg Teater sidder øjenbrynene kun, hvor de er malet på.
Snak på scenekanten
Publikum elsker tydeligvis forestillingen og dens harmonika-melankoli. Ikke mindst når Rasmus Bjerg sætter sig på scenekanten og lige så stille diskuterer tidens mærkværdigheder med dem, der råber højt nok tilbage. Emnerne er mange, lige fra aalborgensernes trang til at købe ting uden regning til valget af 'mandlige, jyske kraftige biroller med skæg' i Livvagterne ...
Kun selvmordet kniber det med i denne forestilling. For ikke et øjeblik ryger intensiteten i dette kaotiske billede af en mand, der egentlig bare vil have lov til at leve et helt almindeligt liv.
Så sidder du selv og stirrer på arbejdsløskortet og brevet fra banken og skilsmissepapirerne, sådan sammen med paracetamolerne og pistolen, så udskyd lige slutprojektet et par timer - og tag til Aalborg Teater og se Selvmorderen først!
AMC@INFORMATION.DK
'Længe leve selvmorderen' (Selvmordskandidaten) af Nikolaj Erdman (manuskript: 1928/førsteopførelse: 1969). Oversættelse: Kjeld Bjørnager. Bearbejdelse: Ensemblet. Iscenesættelse: Hans Henriksen. Scenografi: Palle Steen Christensen. Kostumer: Astrid Lynge Ottosen. Musik: Emir Bosnjak. Aalborg Teater, Store Scene, til 28. marts. www.aalborgteater.dk
