Læsetid: 4 min.

Sådan bliver man dus med Michelle Obama

Amerikanerne elsker Michelle Obama. Den velbegavede og rappe førstedame har ifølge meningsmålingerne USA på sin side. Men hvem er hun? Hele to biografier på dansk forsøger at besvare spørgsmålet. Den ene med langt større held end den anden
19. marts 2009

Et par dage inden Barack Obamas indsættelse erklærede en veninde, at hendes hjerte var ved at svømme over med kærlighed til det kommende førstepar: "Jeg er blevet forelsket i Obama og Michelle. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg begynder at få seksuelle fantasier," som hun skrev i en mail.

Forleden gik en engelsk veninde til bekendelse og indrømmede, at det faktisk var kommet så vidt. Og de hede drømme om Barack og Michelle, USA's Commander-in-Chief og hans hustru, den selvudråbte Mommy-in-Chief, er åbenbart ganske udbredte. I hvert fald hvis man skal tro Judith Warner, der skriver en ugentlig klumme i New York Times. For et par uger siden bad hun sine veninder fortælle om både deres dagdrømme og natlige eventyr med de to. Der var klart et par lumre versioner, men flere af veninderne drømte egentlig bare om at være dus med Michelle.

Obamas Amerika

Michelle Obamas historie er en amerikansk historie. Det er også en historie, der med hendes egne ord, fortælles alt for sjældent. Så vil man være dus med Michelle, kræver det, at man bliver fortrolig med Amerikas nylige historie. Det synes i hvert fald at være Liza Mundys pointe. Hun er journalist ved Washington Post og forfatter til Michelle Obama - en biografi.

Michelle LaVaughn Robinson blev født den 17. januar 1964 i Chicago. Seks måneder senere underskrev præsident Lyndon B. Johnson The Civil Rights Act, der blandt andet gjorde en ende på raceadskillelsen.

Michelle er efterkommer af slaver fra South Carolina, og det var hendes bedstefar, der først forlod Syden til fordel for Chicago. Her var flere økonomiske muligheder og mere personlig frihed for en sort amerikaner. Men byen var skarpt opdelt, og da de sorte familier, inklusive Michelles, flyttede til Chicagos South Side-kvarter, flyttede de hvide familier ud.

Michelles familie var tryg og god. Hendes forældre opmuntrede hende og broderen til at arbejde hårdt, og det førte først Michelle til et magnetgymnasium, siden til to af de bedste universiteter i USA, Princeton og Harvard Law School. På Princeton klagede moderen til Michelles værelsekammerat over, at hendes datter skulle dele bolig med en afroamerikaner, alt imens diskussionen om positiv særbehandling af sorte amerikanere buldrede af sted.

Efter Harvard vendte Michelle tilbage til Chicago, hvor hun traf Barack Obama på advokatkontoret Sidley Austin. Hun var hans mentor og tøvede åbenbart længe, før hun indvilligede i at gå på date med ham. Mundy skriver, at Michelle tit har fortalt, at hun mente, at det ville være "for meget", hvis hun og Barack blev kærester, "de to eneste sorte i firmaet".

Men Barack Obama fik skovlen under hende, og de to blev gift i 1992. Michelle Obamas mor, Marian, har senere indrømmet, at hun var betænkelig ved deres forhold. Hans blandede racetilhørsforhold bekymrede hende åbenbart "en smule", men ikke så meget, som det ville have gjort, hvis hendes svigersøn havde været hvid. Det fortalte hun ifølge Mundy en offentlig tv-station i Chicago og tilføjede yderligere: "Jeg tror nok, at jeg er lidt bange for raceblanding på grund af vanskelighederne ved det, ikke så meget på grund af fordomme eller sådan noget. Det er ikke let."

Mundy skriver lærerigt og nuanceret om det Amerika, der omgav og omgiver Michelle Obama. I det øjemed citerer hun W.E.B. du Bois' The Souls of Black Folk:

"Der er i den sorte erfaring rigeligt med grund til at være vred, og - forekommer det mig - rigeligt med grund til at være håbefuld."

Mundy indrømmer, at det er en forenkling, men hun skriver alligevel, at Barack Obama i hvert fald udadtil repræsenterer håbefuldheden, mens Michelle, i hvert fald nogle gange, repræsenterer vreden.

Under valgkampen sagde Michelle, at hun for første gang i sit voksenliv var stolt af sit land, "fordi det ser ud til, at håbet endelig er på vej tilbage". Det konservative magasin National Review svarede igen med at kalde hende "Fru Klagesang".

Mundy skriver, at for at forstå Michelle Obama, må man "forstå hende som en, der har levet meget af sit liv i et flertydigt terræn". Michelle Obama - en biografi er en god guide til det svære amerikanske terræn og dermed også til USA's nye førstedame.

Light version

Elizabeth Lightfoots Michelle Obama: Håbets førstedame er anderledes overfladisk. Journalisten Lightfoot er ivrig fan og har ifølge sig selv også utrolig meget til fælles med Michelle. I det hele taget handler Håbets førstedame ganske meget om Elizabeth Lightfoot. Forordet er vildt langt, og selv om begejstring og identifikation er en god motor for en biografi, er det lidt tåkrummende, når Lightfoot kalder Michelle "min afrikansk-amerikanske dobbeltgænger". Og selv om Lightfoot skriver, at hun ikke ligestiller deres erfaringer, så mener hun altså alligevel, at de i et eller andet omfang er to alen af et stykke.

Men det skal siges, at det ikke har været helt nemt for Lightfoot at skrive sin bog. Den skulle forfattes i rekordfart, Michelle Obama ville ikke snakke, og det lykkedes tilsyneladende ikke Lightfoot at finde rigtig gode og saftige kilder i stedet. Mundy fik derimod lov til at interviewe Michelle og hendes bror tidligt i valgkampen. Men så lukkede kampagnen døren. Mundy skrev om sin frustration og utilfredshed i internetmagasinet Slate.com i en i øvrigt meget forfriskende artikel. Mundy er ikke det mindste næsegrus. I stedet peger hun med en kritisk finger på måden, som Obama-kampagnen håndterede pressen på under valgkampen.

Hun skriver også, at den manglende adgang til hovedpersonen tvang hende til at finde andre kilder. Og når man læser Michelle Obama - en biografi efterlades man ikke med en fornemmelse af, at der mangler noget. Kort sagt: Vil man være dus med Michelle Obama, bør første stop være Liza Mundys bog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu