Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Han slog Gud ihjel

Kultur
13. marts 2009

Lille beskidte menneske, nu skal du møde Gud. I Peder Balkes 1800-tals Norge står bjergene som sfæriske skikkelser, der vogter over den frådende primitive natur, og alle detaljer er med i de grumsede brune og grønne bølger og de ujævne konturer af den grimme strandbred.

Balke glemte aldrig en tur til Nordkap i 1832, og Per Kirkeby glemte aldrig en tur til Norge, men det er Balkes rejse, vi får mest ud af.

Balke så en klippe badet i lys, og med et underligt overskud lod han nutid være datid og tog hul på den kommende modernitet - lige fra det poetiske i klippen, som han malede igen og igen, til nye maleteknikker og den måde, hvorpå han begyndte at skelne mellem virkeligheden og kunsten.

Begyndte at svare igen

Farverne ændrede sig med årene, lyset blev stærkere, der var noget inden i Balke, der begyndte at tale i munden på motivet eller Gud, om man vil. For var det ikke Ham, der talte gennem Kunstneren i begyndelsen, og stillede Balke ikke blot sin pensel til rådighed for skaberværket, som man nu gjorde dengang? Og så begyndte han langsomt at svare igen, og til sidst var det ham selv, der bestemte, hvad der skulle siges. Og måske var det sågar en flugt fra det uoverskuelige Oslo, der i 1832 sendte ham til rødderne, til verdens ende, og måske er det, der hænger på Ordrupgaard nu, det første kunst om kunst.

Desværre er der ikke så meget af det ...

Kirkeby har hverken solgt til Versailles eller til de norske tusindkronesedler, men efter sigende har han været inspireret af Balke, hvorfor man nu pludselig får en unik mulighed for at se et par af hans værker gennem landskabsbrillerne! Som om vi gik rundt og troede, det var de rene abstraktioner. Og ja ja, de har noget teknik til fælles, men efter mødet med Balke er det ikke just den slags Panduro Hobby-tanker, man går og tumler med.

'Balke & Kirkeby. Fjerne Horisonter' på Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund, til den 21. juni

Serie

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her