Læsetid: 2 min.

Slutsaks

’Slutstrand’ rummer interessante visioner, men stykket er for langt. Også selv om Tina Gylling Mortensen sprudler som Nicolas Bros kvindelige modstykke i rollen som bogbrænderske på Mammutteatret
9. marts 2009

Nicolas Bro er en af de mest interessante kunstnere i Danmark lige nu. Både som dramatiker og som skuespiller sanser han de fænomener, som vi andre dødelige først fanger, når de forlængst er evidente - og han fanger det anarkistiske tankekaos, som globaliseringen fører med sig. Han drømmer om andre verdener, og hans frygt bliver til konkrete visioner af andre samfundssystemer.

I den 36-årige teaterkunstners nye stykke Slutstrand er visionen, at mændene udryddes af en virus - og at kvindernes kamp for at genopfinde manden ikke lykkes. Spændende tankegods, sådan et dramatisk sted mellem Howard Barker og Astrid Saalbach og Jokum Rohde. Skrevet som dialoger mellem forskellige rolletyper som 'samfundsomstyrteren' og 'tvivleren'.

Desværre lykkes stykket ikke som en sammenhængende fortælling. Hver scene tager tilsyneladende overhånd og vil være sin egen historie, så stykkets samlede komposition brækker over i puslespilsbrikker med kluntede kanter. Hvor har dramaturgen været henne? Dialogerne bliver til dobbeltmonologer, og stykkets ret så omstyrtende handling mister den revolutionære kraft, som ellers virker så lovende i stykkets første scener. Den kraft, som også var nøglen til succesen for Nicolas Bros sidste stykke, Stolthed, er kolossal for Mammutteatret på Plan B i 2005.

Gyllings mund

Men i ping-pongen mellem Nicolas Bro og Mammutteatrets Tina Gylling Mortensen glimter og sprudler og fnyser essensen i Slutstrand - og det er i scenerne med hende, at Bros egen, særegne sceneudstråling genspejles i en kvindelig version. Gylling Mortensen har samme sære indadvendte opslugen af replikkerne, samme fysiske indtagelse af ordene, der så pludselig spydes ud af munden, så det overrumplede publikum igen griner tilbage, skingert midt i al tragikken. Eller som replikken lyder: "En skuespiller kan altid gennemskue en skuespiller".

Nuvel, de andre spillere i Christoffer Berdals loyale og ordinsisterende instruktion er også fulde af power og kvindelist. Og i Mia Stensgaards tildækkede stilladsscenografi indtager disse kvinder en konkret, maskulin verden, hvis voldelige fjendtlighed bare er camoufleret med lidt feminin stof-indhylning. For i Nicolas Bros univers er benzinbrand ikke bare et ord på Google.

Lemlæstet

De kvindelige spillere damper af kvindelig indignation. Ellen Hillingsø præsterer en udadvendt trodsighed og fandenivoldsk kødelighed som Tina Gylling Mortensens perfekte modstykke. Og Elsebeth Steentoft har en forrygende kontrol over sin manipulerende forskerkvinde - og også over den talentfulde barnespiller Frederikke Lyse, der gør publikum stumme med sit hårrejsende spil som et lemlæstet barn i lænker uden tale og tunge. Som Steentoft makabert udtrykker det, da hun forsøger at fremdyrke et ansigt i sit laboratorium: "Problemet er, at munden er alt for aggressiv."

Den unge Anne Vester Høyer byder på modelflot krop og et dristigt blik sammen med en fint opsætsig Birgitte Hjort Sørensen og en sensuel og durkdreven Kirsten Peuliche. Og Bodil Jørgensen får slutordet med sin mytiske knirkestemme og sine mørke øjne, et ishavsagtigt sted ude i bølgebruset.

Men Nicolas Bros stykke er for langt. For uredigeret. Som syv fortællinger i én. Men fantastiske er disse fortællinger. I sync med tiden, men også forud for tiden med sine 'homosymbiosis'-visioner om det dobbeltkønnede menneske. Og stærkt foruroligende.

Slutstrand af Nicolas Bro. Instruktion: Christoffer Berdal. Scenografi: Mia Stensgaard. Lys: Mikael Sylvest. Lyd: Sebastian Lissau Lund. Mammutteatret på K1, Nørrebrogade til 4. april. www.kaleidoskop.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu