Læsetid: 4 min.

Storbysex og landsbyliv

Dansk films flittige meningsmand, Christian Braad Thomsen, har fået dele af det brogede bagkatalog udgivet på dvd
Dansk films flittige meningsmand, Christian Braad Thomsen, har fået dele af det brogede bagkatalog udgivet på dvd
13. marts 2009

Debattør, forfatter, skribent, foredragsholder, filmimportør og instruktør af fiktions-, dokumentar- og portrætfilm. 68-årige Christian Braad Thomsen har været en vedholdende stemme i dansk film i de seneste 40 år - ofte som passioneret fortaler for den smalle og svært tilgængelige filmkunst.

Ikke for ingenting indgik ordet 'Vreden' i titlen på den erindringsbog, han udgav for tre år tilbage. Men mindst lige så kendetegnende som den store diskussionslyst og manglende konfliktskyhed er Braad Thomsens sjældne evne til at formidle begejstring for film (eller musik, som han også både har skrevet og lavet film om) og dermed besynge kunstens evne til at berige livet.

Frihedens forbandelser

Set i bakspejlet er der derfor en spøjs ironi i, at vi i Christian Braad Thomsens spillefilmdebut, Kære Irene (1971), møder en langt mindre vindende form for begejstring i skikkelse af en anmassende og name-droppende filmentusiast med et bredt strejf af fortabthed over sig. Det er dog også meget passende i en film, som sætter fokus på lidenskabens slagside.

Som samtidsskildring bærer Kære Irene tydeligt præg af Braad Thomsens venstrefløjssympatier, men den er også dybt skeptisk over for et af ungdomsoprørets grundlæggende tanker og idealer, nemlig fri kærlighed.

Medmanuskriptforfatter Mette Knudsen er sexet og slagfærdig i rollen som den flirtende og frisindede københavnske titelperson, der ikke gengælder journalisten Ebbes (Steen Kaalø) varme følelser for hende.

Som de fleste af filmens figurer går Irene og Ebbe om bord i samtidens seksuelle tag-selv-bord uden at føle det sus, de havde forventet. Nogle af dem erfarer desuden, at det kan være svært at unde andre den seksuelle frihed, man gerne under sig selv.

Godt spørgsmål

I en scene spiller Irene og Claus, som hun lever i et pivåbent forhold med, på hans foranledning 'Flaskehalsen peger på' med et andet par. Den af flaskehalsen påpegede skal smide et stykke tøj, og da alle er afklædte, går Irene skridtet videre og har sex med den anden mand for øjnene af de to øvrige spildeltagere.

Da de atter er alene, lufter Claus (som i øvrigt spilles af Ebbe Kløvedal Reich) sin jalousi, men da Irene spørger, "hvorfor fanden begynder man på sådan noget, hvis det ikke er for at gøre det færdigt?", har han sigende nok intet svar.

Det er den slags skarpt observerede øjeblikke, der gør den ellers ret ujævne Kære Irene seværdig. Knudsens tilbagelænede spillestil står i kontrast til nogle af filmens birollepræstationer, som virker mekaniske, og nogle af replikkerne lyder lidt som et debatindlæg i en avis.

Som bonusmateriale finder man Braad Thomsens afgangsfilm, Revolution (1969), en kuriøs meta-brainstorm over Vietnam-krigen, pornografi, kønsroller og oprørets væsen.

To verdener

Målt i kilometer er der ikke så voldsomt langt fra det "udflippede hippie- og filmmiljø" i hovedstaden, Christian Braad Thomsen som ung tilhørte, til instruktørens østjyske barndomsegn, Bjertrup. Men at der mentalt er tale om to fuldstændigt forskellige verdener, kan man forvisse sig om på dvd'en Hjemstavnsfilm, der rummer to erindringsværker og en portrætfilm, som lægger sig i begavet forlængelse af disse.

Herfra min verden går (1976) ser tilbage på Braad Thomsens opvækst i det lille landsbysamfund og er samtidig et portræt af en livsform, der er ved at blive lagt i graven af det moderne Danmark. Hvilket man nu ikke ubetinget begræder, da filmen byder på gruopvækkende historier om det, man i dag ikke ville tøve med at kalde grov børnemishandling, men som dengang blot var et led i normal opdragelse.

Set med nutidens øjne er Herfra min verden går holdt i et meget sindigt tempo, mens efterfølgeren, Hvor mindets blomster gror, af gode grunde har mere visuel fremdrift.

Uretoucherede minder

15 år er gået, og den motorvej, som var påbegyndt, da Braad Thomsen drejede Herfra min verden går, er nu for længst færdig. En i instruktørens øjne deprimerende udvikling, hvilket han anskueliggør ved at filme det forandrede barndomslandskab fra en kørende bil med billeder fra familiealbummet lagt henover, så en spøgelsesagtig effekt opstår. Et på én gang enkelt og inspireret greb.

I sin speak trækker Braad Thomsen på den tørre humor, der også kendetegner hans skribentvirke: "Solen skinner på alle billeder fra min barndom. Og det hænger sammen med, at min moster med sit fotografiapparat altid besøgte os i sin sommerferie."

Det er med andre ord ikke i erindringen, at solen altid skinner, for der var altså ikke altid så dejligt, der ude på landet. I en af de mange anekdoter, der indgår i filmen, genkalder Braad Thomsen sig således de tæsk, han og hans søskende fik, da de blev grebet på fersk gerning i et af den slags anatomiske studier, nysgerrige børn undertiden foretager.

Liderlig skønmaler

Hvor mindets blomster gror er ansporet af Braad Thomsens mors nylige død. Vi erfarer, at hun skrev lejlighedssange, og at tilværelsens dystre aspekter ikke fyldte meget i disse. Det giver derfor god mening, at Morten Korchs renskurede skildringer af livet på markerne havde en stor plads i morens hjerte.

Dermed er der bygget bro til Hjemstavns-dvd'ens sidste værk, den smukt betitlede portrætfilm Morten Korch - solskin kan man altid finde fra 1999, der går bag om Korchs idylliske skildringer af livet på markerne. Af den legendariske fynske triviallitteraturforfatters dagbøger fremgår det nemlig, at han var en kussetyv af kaliber. Godt og oplagt stof for en freudianer som Braad Thomsen.

Allermest interessant bliver filmen i sin sidste fjerdedel, hvor der trækkes tråde fra Korch til Lars von Trier, der producerede den moderne Morten Korch-filmatisering Fruen på Hamre. Da de to polemikere mødes, argumenterer en veloplagt von Trier (som i samtalens humoristiske højdepunkt kalder Braad Thomsen "lille skat") for, at Korchs historier stort set består af de samme elementer som eksempelvis William Shakespeares og Martin Andersen Nexøs.

Ekstramaterialet på de to dvd-udgivelser inkluderer også billedgallerier og en booklet med en kortere tekst fra Christian Braad Thomsens hånd om hvert værk.

Kære Irene og Hjemstavnsfilm. Region 2. Another World Entertainment

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu