Læsetid: 3 min.

Usigelige sætninger

Nadine Gordimer går til spændende litterære yderligheder i sin seneste samling af fortællinger
5. marts 2009

Unspeakable sentences, usigelige sætninger, er titlen på Ann Banfields bog fra 1982 om litteraturens særlige muligheder for sprogligt at formidle den personlige oplevelse af verden. Titlen dukkede op under min læsning af den første fortælling i Gordimers seneste samling, som svar på, hvad i alverden der her var på færde.

Beethoven var en sekstendedel sort består i høj grad af fragmenterede, usigelige sætninger, som dertil er vanskelige at henføre til et subjekt. Vi får fortalt om hvide Frederick Morris' søgen efter eventuelle sort-hvide efterkommere af hans diamantjægeroldefar, men bliver også informeret om, at navnet blot er et pseudonym for fortælleren selv, og denne uafklarethed videreføres i den gennemgående uklarhed om hvem perspektivet og stemmen eller rettere tankerne, tilhører.

Der er næsten ingen talte replikker, sprogets litterære muligheder udnyttes maksimalt. Ingen sætninger kan læses hurtigt, og mange må genlæses for i det mindste at få hvem, hvad og hvor på plads. Hvorfor har man egentlig først tid til at fundere over efterfølgende.

Efter endt læsning af samlingen er det denne novelle, jeg fortsat spekulerer over, samt 'Drømmer om de døde' hvor en jeg-fortæller, der ligner Gordimer, i en drøm er på kinesisk restaurant med Edward Said, Susan Sontag og historikeren Anthony Sampson, alle ankommet fra det hinsides. Her udspiller sig en samtale, som er både geopolitisk, kønspolitisk og personlig, mens jeget kommenterer drømmens manglende logik og venter på et unavngivet du.

"Hvordan kan vi klare os uden dem?" spørger fortælleren om de tre indsigtsfulde koryfæer, men under dette dirrer det personlige spørgsmål: Hvordan kan jeg klare mig uden dig?

Personligt og politisk

Denne blanding af det politiske og personlige behersker Gordimer suverænt, ligesom hun via sin sproglige stil - udeladelse af kendeord, uklar subjektidentitet, spørgsmål uden spørgsmålstegn - formår at få udsagn til at stå og vibrere mellem det anede og det formulerede, mellem det generelle og det konkrete, og mellem det uspecificerede og det specifikke. Som når fortællingen 'Modersmål' om et par af forskellig nationalitet gentagne gange nævner 'hendes land' og først tre sider henne afslører, at det er Tyskland, der er tale om.

Geografisk, historisk, politisk og kulturelt kommer novellerne langt omkring, med Sydafrika som gennemgående pejlingspunkt. Det er dog ikke landet eller folket eller racerne, der er i centrum, men vidt forskellige individer med hver deres vilkår for og vidt forskellige grader af engagement i at etablere og realisere sig.

Påfaldende nok er sproget ikke bare Gordimers suverænt beherskede instrument, det er også i konkret forstand omdrejningspunkt for udforskningen af hendes hovedpersoners vilkår og evner for at føle sig hjemme nogetsteds.

Sprogligt overskud

Samlingens 13 fortællinger byder på mange overraskelser. Flere af dem er mindre sprogligt udfordrende end titelfortællingen, men serverer til gengæld utraditionelle narrative konstruktioner som en bændelorms jeg-fortælling i 'Båndmål' eller de afsluttende tre 'Alternative slutninger', hver baseret på en fremhævelse af en af de fem sanser. Når man læser alle fortællinger i rap, minder de måske nok lovlig meget om villede eksperimenter, men selv hvor de, lidt skitseagtigt, slutter for hurtigt, er der situationer og formuleringer, man husker.

Det er fascinerende, at en moden nobelpristager i den grad leger med de fortælletekniske muligheder og bruger sit sproglige overskud til at udforske spøjse små hændelser (som i 'Gregor' om en kafkask kakerlak fanget i den elektroniske skrivemaskines display). Samtidens Sydafrika, som hos Coetzee er opløsningstruet og skræmmende, virker trygt forankret hos denne kloge gamle dame.

Oversættelsen har også været i trygge hænder, skønt det ikke har været nogen nem opgave, og skønt der er enkelte tilgivelige svipsere undervejs. Danske læsere kan være forsikrede om (for jeg har tjekket), at de underligste sætninger ikke skyldes oversættelsen, men originalen, og derfor nok er værd at bruge tid på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu