Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dans, blev der sagt, dans!

Karen skal længere frem i stiletten, hvis hun fortsat vil insistere på sin dronningestatus i dansk R&B. Bund i stemmen samt kog under kjolen og kedlerne klæder hende, det gør Beyoncé-fraseringer øverst i registret overhovedet ikke
Kultur
6. april 2009
En bogstaveligt talt opstyltet Karen viser momentvis sin flabede selvsikkerhed på nyudgivelsen 'Stiletto'.

En bogstaveligt talt opstyltet Karen viser momentvis sin flabede selvsikkerhed på nyudgivelsen 'Stiletto'.

Det er efterhånden ni år siden, at sangerinden Karen spankulerede forrest på de høje hæle og introducerede danskerne for noget så uhørt som uforfalsket, rå og hedonistisk R&B på modersmålet. En Til En var en stor og fræk mundfuld og tilsyneladende så dygtigt lavet, at hun længe stod alene med sin versionerede udgave af amerikanernes ofte flødebolleflommede sukkersoul, hvis klæbrige beats utroligt nok blev overgået i såvel attituder som tekster.

Karen var mindre poleret, mere direkte i sine frisindede tekster, og præstedatteren fra Helsingør begavede eksempelvis lytterne med ukyske udladninger a la "Vis mig du' min mand". Det var omtrent samtidig med, at Jokeren og Den Gale Pose tog "dig som en hund, til du spinder som en kat". Åh, disse for dansk pop så seksuelt frigørende minder -

Nu er Karen ikke længere alene med R&B på dansk. I hendes opstyltede (og det skal udelukkende forstås bogstaveligt) fodspor er fulgt en række talentfulde damebekendtskaber: Anna David har de tyndbenede produktioner til trods stemme, personlighed og udstråling til noget godt, Medina, der hele vinteren har pakket klubbernes dansegulve med eurodancenummeret "Kun for mig", leverede allerede i 2006 lovende takter med et nummer om noget så brutalt som sine forældres skilsmisse, og i fjor begik Karens gamle slyngveninde, Szhirley, genrens hidtil bedste udspil, mens duoen IdaAida samme år var lige på, her og nu - med en rowdy attitude, der trak veksler på deres hiphop-aner.

Drop divafraseringerne

Er foregangskvinden så blevet overhalet indenom på sit tredje album, Stiletto? Noget tyder på det. Fire et halvt års fravær sætter nemt tingene i relief, selv om Karen stadig har en ting eller to, som hendes kolleger ikke har. Pioneren er stadig - i statur, levering, sensualitet - mere fortættet og destilleret end resten af slænget, men hun begrænser sig ærgerligt nok ikke til det, hun er bedst til.

Balladerne kikser for hende, og når den kælne levering erstattes af krævende fraseringer falder Karen igennem, ligesom teksterne står mere blottede (ikke længere blottende) end på sangerindens første to langspillere.

Mens Szhirley på sin dansksprogede debut havde held med at nedtone sine amerikansk inspirerede divafraseringer, dyrker Karen den diametralt modsatte stiløvelse. Hun skruer helt op for broderingerne, og det lider hendes volumen- og registermæssigt begrænsede stemmemateriale under.

På "Flyv væk" bliver sangerinden skinger at lytte til, og så lidt tilpas mindes jeg i hvert fald ikke at have hørt Karens vokal før. Der mangler retning i de lyseste af udkrængningerne, og intet får lov at klinge ud i de elektronisk og synthede produktioner, der overvejende er leveret af manden i hendes liv, den aldrig mindre end solide Vagn Luv.

Ryst den flade rockrøv

Hvornår fungerer det så for Karen? Det gør det i høj grad på "Det eneste jeg har brug for". Over et slæbende Timbaland-inspireret beat leverer hun albummets bedste tekst til albummets bedste melodimateriale:

"Kuverter fulde af bål og brand/tårner sig op i vores gang/vores telefoner vil ikke ringe/for de er på bunden af Det Indiske Ocean."

Det er langtfra eneste lyspunkt, men nummeret er alligevel sjældent nærværende og billedrigt på en skive, der har det med at forfalde til tomt billedsprog og flirter mere med klichéen end fantasien. To af sangtitlerne er klichéer i sig selv, "Syv segl" og "Lås og slå", hvor omkvædet ligefrem lyder:

"Du holder mit hjerte under lås og slå." Under lås og slå?

Vagn Luv skruer op for kedlerne på "Elvis", hvor de konkrete popkulturreferencer klæder Karen, som ryster formerne og smyger sig op og ned i den forvrængede og pulsende electroproduktions mange listige faldgruber. Det er stærkt inciterende og måske en formel til, hvordan den oprindelige ener fastholder, endsige genvinder, sin trone.

Når Karen kommanderer "Dans, blev der sagt, dans!" og afslutter med "Få din flade rockrøv ud på det gulv/Ryst den, som om den var fem kilo tung", er hun endnu second to none. Mere flabet, sprogligt selvsikker og overbevisende end nogen. At kopiere hende her, i hendes rette habitat, ville være helt håbløst. So don't go there, girls.

Karen: Stiletto (Tophund/Playground). Udkommer mandag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Årets danske album. Ja, teksterne er lidt kliché-prægede her og der, og Flyv Væk er ikke helt gennemarbejdet, men alt i alt et vellykket album med flotte musikproduktioner på et oplagt frækt dansk. Tak, Karen!