Amerikanske Don Winslow er ifølge den skotske krimimester Ian Rankin så god en forfatter, at du næsten har lyst til at holde ham for dig selv.
Det har ikke været muligt, hverken i USA, hvor han er blevet sammenlignet med James Ellroy, eller i Danmark, hvor vi sidste år fik Frankie Machines vinter som opvarmning til hovedværket The Power of the Dog, der nu kommer på dansk under titlen I hundenes vold.
Nævnte Ellroy har kaldt denne voldsomme moppedreng af en roman på mere end 600 sider for den bedste dope novel siden Robert Stones' Dog Soldiers (1974).
Det er svært at være uenig med ham i den bedømmelse, som jeg dog vil have lov til at nuancere en smule til slut.
Inden da: Handlingen udspiller sig over 30 år i Hell's Kitchen i New York, det solrige San Diego og blandt bønder, præster, ludere, strømere og narkobaroner på den anden side af den mexicanske grænse. Der hoppes frem og tilbage i tid og sted, ligesom persongalleriet er mindst lige så broget som kulisserne.
Hvad der får det hele til at hænge sammen, er den amerikanske narkoagent fra DEA, Art Keller.
Ham møder vi allerede på romanens første side, der foregår i 1997 i Baja California i Mexico, hvor 19 mennesker - ti mænd, tre kvinder og seks børn - er blevet dræbt; eller: "Gennemhullet er et bedre ord, tænker Art. Skudt i småstykker i en uophørlig regn af projektiler. Mængden af blod er helt uvirkelig."
Virkelige hændelser
Men det er virkelighed. Store dele af I hundenes vold er baseret på Winslows ihærdige søgen efter sandheden bag en avisnotits, han faldt over på en ferie i Mexico. Heri stod der, at 19 uskyldige mennesker var blevet dræbt i et narkoopgør. Hvordan kunne det ske?
For at finde, om ikke sandheden, så i hvert fald noget, der kunne minde om en forklaring, var det nødvendigt at gå tilbage til 70'ernes CIA-operationer i Vietnam, siden til Operation Condor og derfra til blandt andet Iran-Contra-affæren i 80'erne.
Nævnte Operation Condor fandt sted i 1975, hvor den amerikanske krig mod narko åbnede fronten mod Mexico ved i samråd med mexicanske soldater at brænde fattige bønders valmuemarker af.
I stedet for at komme narkoproduktionen til livs skete det modsatte. Mexicanerne fandt sammen i store karteller, og da amerikanerne siden også lukkede øjnene for netop den smugling, de ville til livs - mod at de fik lov til at sende våben til Sydamerika retur med samme fly, der bragte narkoen nordpå! - er det hele resulteret i en sand tragedie, hvor ingen i dag kan eller vil gøre en positiv forskel af frygt for at miste livet, magten eller pengene.
Voldsom maskulinitet
En af de få undtagelser er Art, der vier sit liv til at bekæmpe krigen mod narko. Undervejs får han øjnene op for, at den amerikanske regering ikke er meget bedre end de mexicanske narkokarteller eller den italienske mafia for den sags skyld.
Desværre har trangen til at hævne mordet på en kollega også gjort Art blind for sin egen skridende moral, og da vi møder ham i 1997, må han erkende, at han må tage en stor del af skylden for massakren på de 19 uskyldige mennesker -
Don Winslow (født 1953) folder hér sin stærke sociale indignation helt ud over en allerhelvedes grum og medrivende historie, der drives frem af et rasende litterært anslag og en mandhaftig tone, der fint fanges af oversætter Allan Hilton Andersen.
Så jo, I hundenes vold er også på dansk - og som Ellroy hævder - en stor roman om narkokrigen. Men det er også en uafrystelig skildring af den voldsomme maskulinitet og en moralsk krønike om amerikansk udenrigspolitik. En af de bedste længe.
