Læsetid: 3 min.

Indre og ydre rejser

En dansk og en norsk filmer blandt de bedste i hovedkonkurrencen på første udgave af CPH:PIX
Anders Baasmo Christiansen spiller den altdominerende hovedrolle i Rune Denstad Langlos -Nord- om Jomar, der tager ud på en rejse blandt excentriske mennesker i det nordlige Norge for at forsone sig med sin fortid.

Anders Baasmo Christiansen spiller den altdominerende hovedrolle i Rune Denstad Langlos -Nord- om Jomar, der tager ud på en rejse blandt excentriske mennesker i det nordlige Norge for at forsone sig med sin fortid.

22. april 2009

Det er ambitiøst og modigt af Københavns nye filmfestival, CPH:PIX, at hellige sin hovedkonkurrence - New Talent Grand Prix - til spillefilmdebutanter. Ambitiøst, fordi man vel håber på at opdage nyt, lysende talent. Modigt, fordi hovedkonkurrencen er en festivals varemærke, og debutfilm godt kan demonstrere talent, men også understrege, at der er et stykke vej endnu for det pågældende talent.

Hvordan ser det så ud med årets konkurrence nu, hvor CPH:PIX er nået ca. halvvejs?

Jeg har set seks af de 12 film i konkurrencen, og indtil videre er det en dansk og en norsk film, som har gjort størst indtryk på mig - og så synes de alle at handle om rejser af både den indre og den ydre slags.

Heidi Maria Faissts Velsignelsen, der har ordinær dansk biografpremiere på fredag, er et intenst, minimalistisk og meget velspillet drama om en ung kvinde (Lærke Winther Andersen) med en fødselsdepression og en moderbinding. Det er ikke nogen heldig kombination, og Faisst, der i kortfilm tidligere har udforsket det komplicerede forhold mellem mødre og døtre, får hjerteskærende, følelsesmæssig dramatik ud af det forholdsvis enkle set-up.

Men meget mere om Velsignelsen i avisen på fredag.

Kunsten at finde vej

Den norske dokumentarfilminstruktør Rune Denstad Langlos første spillefilm, den lunt humoristiske Nord, er noget så eksotisk som en 'northern', altså en slags spirituel western, der foregår nordpå, hvor sneen ligger som en tyk, hvid dyne over det majestætiske landskab. Anders Baasmo Christiansen spiller hovedrollen som Jomar Henriksen, der lider af angstanfald og depression og helst ville lade sig indlægge på det lokale, psykiatriske hospital. Skæbnen vil ham dog det anderledes, og til tonerne af velklingende, norsk countrymusik tager Jomar sig sammen og drager på en snescooter mod nord, hvor han har en ekskæreste og en lille søn på fire år.

Det bliver en mildest talt begivenhedsrig rejse, hvor Jomar ikke bare forliger sig med sig selv, men også møder en række mildest talt excentriske mennesker, som på forskellig vis hjælper ham med at finde vej, fysisk og mentalt.

Som fortælling har Nord en hel del til fælles med David Lynchs The Straight Story - en mand rejser på tværs af USA på en havetraktor for at forsone sig med sin bror - og stilistisk er der ingen tvivl om, at Langlo har ladet sig inspirere af Jim Jarmusch, Aki Kaurismäki og ikke mindst landsmanden Bent Hamer, der også er god til at lave lavmælt morsomme, billed-bårne film om stille eksistenser på en eller anden form for rejse.

Nord får ikke dansk bio-grafpremiere, men det kunne den nu godt fortjene.

Ud i rummet

Af de øvrige film i hovedkonkurrencen, jeg har set, er især den rumænsk-britiske Katalin Varga interessant, fordi den har så ekspressionistisk en lyd- og billedside. Historien, der handler om en kvindes hævn over de mænd, der 10 år tidligere voldtog hende, er ikke voldsomt troværdig, faktisk lidt hysterisk. Men den rejse, som filmens britiske instruktør, Peter Strickland, sender Katalin (Hilda Peter) ud på, da hun vil tage sin hævn, er på én gang smuk og foruroligende.

En anden brite, Duncan Jones - i øvrigt David Bowies søn - forsøger sig i science fiction-filmen Moon med en art moderne udgave af Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 og Andrej Tarkovskis Solaris.

Altid seværdige Sam Rockwell spiller Sam Bell, der er ved at være færdig med sine tre år som eneste mand på en månebase, hvor man udvinder miljøvenlig energi nok til at forsyne hele Jorden. Men mystiske ting begynder at ske, og Sam må sande, at ikke alt er, hvad det ser ud til at være - at han ikke er, hvad han tror, han er.

Moon er angiveligt lavet for ganske få penge, og Duncan Jones har fået meget ud af lidt - filmen er flot at skue - men desværre mangler historien den filosofiske og religiøse dybde, som gjorde Kubricks og Tarkovskis film til så fascinerende og tidløse udforskninger af menneske og menneskehed.

CPH:PIX fortsætter til og med på søndag. www.cphpix.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu