Læsetid: 3 min.

Ingenting på krogen

Filuren Peter Adolphsen drager med sin ven Ejler Nyhavn ud på fisketur blandt poesiens traditionelle former
16. april 2009

I de gode gamle dage, før romantikkens oprør mod klassicismens regelæstetik, kunne man kende en vaskeægte digter på, om han (for det var som regel en han) havde evnen til at 'gøre vers' i velkendte metre og strofestrukturer. Sværest var naturligvis sonetten, og allerhundesværest var det at lave en hel sonetkrans, hvor sidstelinjen af hver sonet genoptages som første linje i den næste, og hvor sonet nummer 15, med rette betegnet 'mestersonetten', udgøres af de første (og derfor altså også sidste) linjer fra de 14 foregående digte. Kunne man skabe sådan en basker - poesiens svar på 'hole-in-one' eller 400 meter hækkeløb - så fortjente man laurbær og ædle kvinders gunst.

Men også andre arbejdsopgaver stillede kæmpe krav til versekunstnerisk snilde - oden for eksempel eller villanellen, i stramme trelinjede strofer, hvor første og sidste linje skal rime, samtidig med at den midterste linje skal rime med midten af næste blok og to bestemte linjer absolut må gentages hele vejen ned gennem digtet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu