Læsetid: 4 min.

'Kitsch and the city' i Saudi-Arabien

Pigerne fra Riyadh’ er absolut interessant som fænomen, men litterært er det en omgang infantile floskler med personer, der mest af alt minder om Bratz-dukker – og tabuer, der forbliver tabuer
23. april 2009

Vi lever i en tid, hvor fatwa er pr, man ikke kan købe for penge. Og i den forstand har Rajaa Alsaneas debutroman Pigerne fra Riyadh fået en drømmelancering.

Først blev den forbudt i Saudi-Arabien og måtte udgives i Libanon. Siden blev kopier fra det sorte marked smuglet ind i Saudi-Arabien, og bogen blev en stor succes, som snart spredte sig til resten af Mellemøsten og den vestlige verden. Nu er turen kommet til Danmark, hvor bogen markedsføres som 'Sex and the City på saudiarabisk'. Hvilket må siges at være en blasfemisk tilsnigelse. For i modsætning til kvinderne fra New York, er Pigerne fra Riyadh blottet for sex, humor, vid og bid.

Romanens fortæller er i lighed med forfatteren, en ung kvinde i 20'erne. Hver uge sender hun via mail historier om sine fire overklasseveninder ud til en voksende skare af læsere. Veninderne Gamrah, Michelle, Sadeem og Lamees er unge, smukke og veluddannede.

Gamrah beskrives som den mest kiksede i kliken, med små bryster og store forventninger til livet som hustru. Vi møder hende første gang, den dag hun bliver gift med Rashid.

Det rigtige hul

Ægteskabet får en skæv start, da Rashid ikke er tiltrukket af Gamrah. Og det er på trods af, at hun dagligt smører lår, ben og fødder ind i afblegende lotion. Da der endelig kommer liv i manden, udspilles bogens hotteste sexscene: "De gik op på deres værelse, og hun begyndte nervøst at flirte med ham. Efter nogle få øjeblikkes uskyldig forførelse, tog han sagen i egen hånd. Hun overgav sig til det, trods den enorme ængstelse og forvirring hun følte. Hun lukkede øjnene og imødeså det der skulle ske. Og så overraskede han hende med en handling, der overhovedet ikke var på hendes liste over seksuelle forventninger. Hendes svar, der chokerede dem begge to, var at smække ham en hård lussing lige på stedet."

Som tiden går, strammer Rashid dog ballerne, rammer det rigtige hul og besvangrer Gamrah. Men graviditeten kan ikke redde ægteskabet, kulissen krakelerer, og hun mister både ansigt og status. Heldigvis trøster mor med plastickirurgi og en tur til frisøren.

Sadeem med de feminine kurver og "en god stødpude bagtil" forelsker sig i Waleed, som er bachelor i svagstrømsteknik. Han finder hende "skælmsk og kvik", og hun synes han er flot, for "hans teint var lys med et rosa skær". Der indgås aftale om ægteskab, og de unge smukke mennesker flirter frejdigt. En aften bliver luften så elektrisk, at "han plantede dette lange hungrende kys på hendes jomfruelige læber". Alt er lutter idyl, indtil Waleed forlader hende uden forklaring.

Bratz-dukker

Lamees er den modige og frække pige. Hendes venskab med den jævnaldrende shiamuslim Fatimah løfter sløret for Saudi-Arabiens intolerance og militante metoder. Da Lamees mødes med Fatimahs bror på en cafe, anholdes de begge af det religiøse politi. Og det var ærgerligt "for ham kunne hun godt være blevet forelsket i". Ikke noget med at dvæle over, hvor 'ærgerligt' det kan være, at blive anholdt af det religiøse politi, når man er en mand og tilhører en stigmatiseret subkultur.

Michelle er yndig og halv amerikaner. Hun forelsker sig i Faisel og bemærker observant, hvordan "t-shirten fremhævede hans brede brystkasse og overarmsmuskler på en meget flatterende måde". Han gør hende glad, selv når hun er trist, for "han var den eneste, der vidste, at hun ikke kunne lade være med at le, hvis han kom med hendes barndoms flødekarameller eller en dåse af hendes yndlingsjordbærsodavand". Michelle er den mest interessante stemme i bogen. For når hun ikke leger med sin lille puddel Powder, sætter hun spørgsmålstegn ved undertrykkende og diskriminerende traditioner.

De saudiske mænd beskrives som en flok beduiner. Deres mødre er snu, magtliderlige og med et fast greb om sønnernes nosser, er det mor, der bestemmer. De unge kvinder finder ingen støtte hos den ældre generation, som stædigt fastholder skik og brug. Og dét er interessant. Men hvad der kunne have været et sjældent indblik i en lukket kultur, drukner desværre i infantile floskler. Personkarakteristikkerne minder mest af alt om Bratzdukkerne, og tabu forbliver tabu.

Alligevel er bogen interessant. Som fænomen vel at mærke. At Rajaa Alsanea har opnået at få sin stemme ud i verden, hvor belastende den end er at lægge øre til, er i sig selv al ære værd. Desuden kan det tænkes, at elementer i denne arabiske kitsch-lit er lost in translation, fra arabisk til engelsk til dansk.

At bogen er blevet en bestseller i Vesten, siger mere om Vesten end om bogen. Vi tørster efter viden om livet bag de lukkede døre og forbudt sex i beduinteltet. Men i selskab med Pigerne fra Riyadh må vi nøjes med et hungrende kys på jomfruelige læber, mens vi venter på noget, der rykker. Nemlig at stærke kvindelige profiler fra den arabiske verden motiveres af bogens succes og griber til tastaturet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu