Læsetid: 2 min.

Med kuglepennen som kikkertsigte

En bog fuld af fransk smag og duft, men særlig brugbar som rejseled-sagende håndbog er den ikke
14. april 2009

Frankrig er godt stof i Henning Mortensens forfatterskab. En hel bog handler om Paris, Bouffanelle, og et af bindene i romanserien om Ib Nielsen foregår i arbejderkvarteret Belleville i samme by. Og dér udspilles også en lang række erindringsscener i hans nye mosaik af Frankrigs-rapporter i dagbogsstil, Voilà. Ikke nogen helt lille affære. Sandt nok, for den har, som det fremgår, stået på i mange år, i ensom trampen på en skærveknuser på vej til Peter Seebergs 60-års dag i Lourmarin eller i udfarter fra hjemstedet Sondrup med hustruen Hanne i bil og jævnlig fire børn på bagsædet.

Han er langtfra den første forfatter på ruterne og refererer selv til flere af de mange entusiastiske forgængere og forkørere, der gennem tiderne har opstablet et helt bibliotek af glade og henrevne beretninger om at spise og drikke og se og tale sig gennem udvalgte byer og egne i den skønhedsmættede geografi. Det er sine helt egne steder, den følsomme rejsende helst finder, uden for de mest oplagte turistattraktioner, som han dog også afmærker. Afgørende for den brogede komsammen er kombinationerne og den finurlige mønsterdannelse, der erindringsvis finder sted i personlige opleveformer, med ugenert brug af privatlivets kolorit.

Den observante forfatter er et udpræget ordmenneske, der nyder navne og sprog, og som omhyggeligt - og korrekt - noterer det hele. Han så at sige iagttager med kuglepennen som kikkertsigte og får også tingene til at se ind i ham selv i reciprok nydelse. Han anbefaler læseren at have et detaljeret frankrigskort ved hånden under læsningen, da nu forlaget har forsømt at levere det. Og der er virkelig mange kortlagte fristelser at finde med de detaljerede navne- og adresseangivelser af spisesteder og særlige, herlige menuer og af de originaler, der frembringer dem til stimulation af læserens sult og mæthed. Men særlig brugbar som rejseledsagende håndbog er den ikke blevet.

Skippers snavsede børn

Livlig er den med sine temposkift, hurtige associationer eller dvælende udredninger af skæbner knyttet til lokaliteterne, godtfolk han ubesværet falder i snak med, digtere, malere, politikere, især hentet i kulturhistorien, Verlaine-Rimbaud apropos en motorvej, Rabelais og Jeanne d'Arc i Chinon, René Char, Camus og Petrarca i l'Isle-sur-la-Sorgue, Diderot i Langres, Jens Baggesen og Jens Olsen, ham med verdensuret, i Strasbourgs katedral, Le Corbusier, Cézanne, Daumier og Leonardo da Vinci - for ikke at glemme Jules Romains, der næsten er et ledemotiv med kollektivromanen En mand gik hen og døde, som ingen franskmænd ellers længere læser. Groteske, rørende, humoristiske, forbavsende syn og episoder udnyttes tematisk. På en kulbåd i en sluse ved Saône ser de skipperens snavsede børn anbragt i et bur på dækket. Nå ja, selv har de ungerne presset sammen på bilens bagsæde. Betragtningen af artisten Henrys vovelige linedans over kløften ved Saint-Haon-le-Châtel, med motorcykel og konen hængende nedenunder, bliver en lang og grundig anekdote om artistens funktion og vilkår. Og om dødens nærvær i flere menneskelige etager.

'Viften af spraglede blade' er den passende overskrift på det sidste afsnit, som handler om at vende tilbage og at indarbejde forandringen i sin erfaringsverden, livets ubønhørlige gang mod afslutningen. En lang kærlighedsaffære og en stilfærdig kærlighedserklæring til det forjættede land og til ledsagersken.

Henning Mortensen: Voilà! Ikke nogen helt lille affære. En bog om Frankrig. 286 s. 249 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu