Læsetid: 5 min.

Vil du låne stigen til fantasien?

Og vil du helst kravle op til Månen eller til Hemmeligheden? Stigen blev en hit-rekvisit på Børneteaterfestivalen i Ballerup. Ikke mindst hos hos Corona La Balance, der afsluttede festivalugen med at modtage Årets Reumert
Hvis man kravler op ad stigen, kan man i hvert fald nå op til Månen, lyder det med barnelogik i Meridiano Teatrets skønne forestilling, -Anima-, om døden.

Hvis man kravler op ad stigen, kan man i hvert fald nå op til Månen, lyder det med barnelogik i Meridiano Teatrets skønne forestilling, -Anima-, om døden.

Thomas Petri

28. april 2009

"Det her skuffedarium har jeg fået af en god ven. På én betingelse ...," sagde pigen om sit kæmpestore skuffeskab, der krævede stige. Og så var forestillingen sendt afsted i fantasien hos de 10-15 årige børn på Børneteaterfestivalen i Ballerup. For hvad var betingelsen? Og hvorfor ville hun ikke fortælle færdig?

Opførelsen af 100 historier og en til var kun én af de 177 børneteaterforestillinger, der blev vist i sidste uge. Ballerup Kommune er stor, så festivalen blev også en sightseeing fra Skovlunde-skolerne i øst til Måløv-hallerne i nordvest - og til Egebjerg-udflytterne i nord. Glem alt om børneteatret som en usynlig kunstart. I Ballerup har energiske folk kravlet rundt på stiger overalt i byen og muntret landskabet op med farvestrålende plakater. Det virkede åbenbart. Næsten 29.000 billetter blev delt ud på en uge. Det er det, man kalder en teatersucces.

Kunstnerisk var der naturligvis meget forskelligt på færde. Men i programmet kunne man ane en fornyet opmærksomhed mod midtergruppen af børnepublikummet, altså de otte-12 årige, der ellers har fået mindre opsigtsvækkende forestillinger de senere sæsoner. Skolestarter-målgruppen får ellers ofte tilbudt flest forestillinger, men det svigtende skolesalg og kulturrodet efter kommunesammenlægningerne har sat sit præg. Nysgerrigheden inden for teaterudviklingen har i hvert fald rykket sig mod baby-teatret, ikke bare i vuggestuer og børnehaver, men også mod det stigende antal forældre, der gerne bruger en halv time i weekenden til et teaterbesøg.

Sanseindtrykkene er her rettet mod de helt små børn, gerne ned til kan-ikke-gå-endnu-stadiet - sådan som f.eks. Mig Dig Os i en sanseinstallation af fjer og badehætte med Aaben Dans Productions fra Roskilde, der var nomineret til en Reumert i søndags, men også f.eks. den poetiske stjernefortælling Himmelsange med Teater My og Teater Refleksion fra Århus, hvis underfundige foldestjerner og flyveskibe fik Horsens Børneteaterfestivals pris i september. Eller Sneøjne af Talí Razgas danseteater, der bød på æstetisk hvidt-i-hvidt snemandsnedsmeltning for de mindste på Zangenbergs Teater for nyligt.

Ellers har de særligt kreative forestillinger mest været rettet mod teenagerne som f.eks. den cool rap-version af Wagner med Sangen om Sigurd og Brynhilde fra Det lille Turnéteater i Næstved, der også var nomineret til en Reumert for sin vedkommende jalousi-sang, der fik teenagerne til at føle sig genkendt. Og i omdebatterede sexfokuserede teenageforestillinger som 6, P LR K med Teatret, st.tv. og f.eks. mobbeforestillingen Vores forestilling om Sara med Teatret Fair Play. Men også f.eks. Holbæk Teaters musikforestilling 69, der gav teenagerne stemme til Jagtvej-frustrationen over voksenpolitikernes beslutninger - og som vandt en Reumert som en 'voksen' musikteaterforestilling.

Jovist, børneteatret sniger sig ind overalt. Og sådan skal det være.

Er de døde på Månen?

I det kolossale teaterudbud i Ballerup brillerede blandt andre Meridiano Teatret med endnu en visuel forestilling på internationalt niveau. Forestillingen Anima beskrev en lille piges tanker om døden. Hendes hund var død, og nu ville hun gerne finde ud af, hvor den var blevet af ...

Meridiano skildrer her døden i et vidunderligt greb, hvor barnelogikken sejrer over både filosofi og religion. For hvis hunden er i Himlen, så må man da kunne kravle op til Månen og få øje på den derfra. Så Anna tager en lang stige. En ret lang stige, altså.

Teatermageren Giacomo Ravicchio leger her med barnets urbilleder, udtrykt gennem Per Christensens raffinerede hånddukker og Poul Arne Krings barnerene silhuetter og finurlige mini-rekvisitter. Hvem vidste for eksempel, at man kan komme tilbage til fortiden, bare ved at cykle baglæns? Og hvem havde lige tænkt på, at kineserne går med hovedet nedad?

Elise Müller spiller pigen Anna både som dukkefører og som hendes voksne jeg med sådan en respekt og kærlig omsorg, at både Anna og hendes tilskuere føler sig hjulpet på den ensomme rejse mod døden. Beroligede og trøstede. For man kan jo altid tage en stige ...

Hemmeligheden i skabet?

På samme måde fik Corona La Balance sat en stige for både skuffedariet og fantasien i forestillingen 100 historier og en til. Forestillingen er baseret på Louis Jensens fortryllende 100 historier-bøger, men instruktøren Marc van der Velden giver historierne krop på scenen, så latteren hele tiden fordobles. Der er faktisk 100 historier i forestillingen, men kun nogle af dem vælges ud. Hver tilskuer har et nummer på sin billet, og hver af de 100 skuffer i skuffedariet har et nummer - og så er interaktionen sat. Novelle-historier, kunne man kalde dem. Som f.eks. historien om en lillebitte mand, der elskede at gå i teatret, men som ikke kunne se for tilskueren, der sad foran. Eller historien om to næser, der var forelskede i hinanden. Eller historien, der ikke handlede om noget - endnu.

Corona La Balance formår her at insistere på fortællingens kraft - og på tilskuerens lyst til at leve sig ind i en god historie. Akkurat som Corona La Balance gjorde det gennem billeder, dans og meddigtende musik i H.C. Andersen-fortolkningen af Historien om en mor, som skaffede teatret og Figura Ensemble en Reumert i søndags.

I skuffehistorien forlader Marc van der Velden instruktørrollen. Han kaster nemlig sig selv ud som skuespiller med en vidunderlig humor sammen med den elskelige skuespiller Lotte Bergstrøm, der forsøger at herse med ham, så hun ikke kommer til at røbe hemmeligheden om skuffedariet.

For der var jo det med den betingelse omkring de skuffer ... Men den hemmelighed kan man altså kun få lov til at få røbet, hvis man selv sætter sig foran skuffedariet og venter på hemmeligheden. Det kan være godt at medbringe en stige, sådan til fantasien. I hvert fald hvis man er voksen.

AMC@INFORMATION.DK

'Anima'. Tekst, instruktion, musik og scenografi: Giacomo Ravicchio. Rekvisitter: Poul Arne Kring. Dukker: Per Christensen. For børn på 4-11 år. Meridiano Teatret. Spilles på turné sept-nov. www.meridiano.dk

'100 historier og en til'. Tekst: Frit efter Louis Jessens bøger om '100 historier'. Instruktion: Marc van der Velden. Scenotrafi: Rasmus T. Finsen. Lys: Mårten Axelsson. For børn fra 10 år. Corona La Balance. Spiller til august i Skuespilhuset og derefter på turné frem til okt. www.corona-la-balance.dk

Børneteaterfestivalen i Ballerup 19-26. april. Næste års festival bliver i Esbjerg 11-18. april. www.teatercentrum.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu